Forlaget Columbus

España mañana

  • Bogen
  • Anmeldelser

AfKasper Kloch, Martin Tønner

España mañana stiller skarpt på 12 unge spaniere, som fortæller om deres liv og om deres forventninger og drømme til livet i morgendagens Spanien.

Fra aktivisten, der kalder til kamp mod klimaforandringerne til den unge fårehyrde på den spanske højslette. Fra den unge kvindelige fodboldspiller i en traditionel mandeverden til den kokkestuderende, der vil forandre verden gennem madlavning.

España mañana giver et levende øjebliksbillede af Spanien set fra de unges eget perspektiv samt ikke mindst et bud på, hvor det bevæger sig hen.

Bogens 12 portrætter baserer sig på interviews og er illustreret med fotos af hovedpersonerne taget af fotograf Thomas Vilhelm.

Teksterne er skrevet på et enkelt og letlæst spansk og følges af relevante sproglige opgaver, der samtidig lægger op til, at eleverne researcher og på andre måder arbejder selvstændigt videre med stoffet.

España mañana henvender sig især til elever i 2. og 3. g.

  • Martin Tønner har siden 1999 været Berlingskes korrespondent i Spanien med base i Barcelona. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har studeret spansk litteratur og historie ved Universidad de Granada. Er medforfatter til bogen ”Den våbenløse hær – På sporet af FC Barcelona” og har leveret bidrag til diverse essaysamlinger om spanske samfundsforhold. Medforfatter til undervisningsbogen ”España en la calle – 15 historier om Spanien i dag fortalt fra gadeplan” (Gyldendal 2019).
  • Kasper Kloch er journalist, forfatter og cand. mag i spansk fra Københavns Universitet. Han er bosat i Barcelona og har siden 2013 været Weekendavisens korrespondent i Spanien. Forfatter til reportagebøgerne ”En rejse i tyrefægtningens fodspor” og ”Futbolmania – spansk fodbold i sol og skygge”. Medforfatter til undervisningsbogen ”España en la calle – 15 historier om Spanien i dag fortalt fra gadeplan” (Gyldendal 2019).
  • Thomas Vilhelm er en dansk fotograf med eget fotobureau, Photographic Nordic, med base i Sitges, Barcelona. Han har arbejdet som uafhængig fotograf igennem de sidste 25 år for danske og spanske bureauer, medier og virksomheder. Desuden har han samarbejdet omkring flere bøger og har haft flere udstillinger.

”Alle 12 portrætter er vedkommende for unge gymnasieelever og deres lærere. Sværhedsgraden er passende for midt i 2.g og 3.g, og bogen er opbygget, så kun ganske få, men relevante tematiske gloser gives før det enkelte portræt som en slags læseguide til eleverne, mens selve teksterne glimrer med deres totale fravær af gloser. Det giver eleverne mulighed for at få en reel læseoplevelse med flow på målsproget, og dermed også en oplevelse af at mestre spansk på et betydningsfuldt niveau.”

Kristina Knappe / Gymnasieskolen #04 2023

Udgave1
Oplag1
Udgivelsesår2022
NiveauA-niveau
Antal sider112
FagSpansk
ISBN978-87-7970-690-3
FormatPrisAntal 
Forlaget Columbus Bog   DKK 340,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 1 år DKK 90,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 2 år DKK 125,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 3 år DKK 142,50 inkl. moms

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)