Forstå det du læser
Afsnit 1.1 Hvad er ulighed?
- Hvad handler begrebet ulighed om – hvilke to former for ulighed taler vi typisk om i samfundet?
- Hvad er forskellen på Sallys og Jeppes opvækstvilkår?
- Hvorfor kan det have betydning for os, hver især, hvilke opvækstvilkår som vi vokser op under?
- Tænk og skriv ned, om du kender forskellige personer, som har haft forskellige opvækstvilkår og som en konsekvens af dette har haft det enten sværere eller lettere her i livet
Afsnit 1.1.2 Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- I teksten nævnes tre forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed) – kan du forklare, hvad de tre forskellige begreber handler om? Og har du en holdning til, hvilken form for lighed som du synes, bør være det mål, som vi stræber efter i det danske samfund (du skal kunne argumentere for, hvorfor du synes, at det skal være lige præcis den form for lighed)?
Afsnit 1.1.3 Ulighed og fattigdom er ikke det samme
- Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom?
- Hvordan udvikler andelen af relativt fattige sig i Danmark sig fra 2015-2022? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi aflæser en figur?
- I Danmark betragter vi mennesker som relativt fattige, hvis de lever for under halvdelen (50%) af medianindkomsten (den midterste indkomst). Synes du, at det er en rimelig måde at måle eller opgøre relativ fattigdom på? Synes du, at der kunne være andre måder, som vi kunne opgøre/måle relativ fattigdom på?
- Overvej om du synes, at du har oplevet eller set fattigdom i Danmark og i andre lande, og overvej hvad du egentlig synes, at fattigdom handler om?
- Giver det mening for dig, hvad der står i teksten om, at ulighed og fattigdom ikke er det samme – vil du godt kunne forklare det til din sidemakker eller dine forældre? Hvis ikke så kig lige på forklaringerne igen.
Afsnit 1.2 og 1.2.1 Hvordan måler vi uligheden, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
- Hvad er det, som undersøges i afsnit 1.2?
- Hvad er den mest almindelige måde at måle (opgøre) den økonomiske ulighed på?
- I den såkaldte gini-koefficient kan tallet være tættere på 0 eller tættere på 100 (0 eller 1 afhængig af hvilken talværdi der anvendes) – men hvad betyder det, hvis gini-koefficient-tallet er enten tættere på 0 eller tættere på 1?
- Hvad viser figur 1.5 om udviklingen i uligheden i Danmark?
- Hvad finder du ud af om udviklingen i indkomster i Danmark, når du aflæser tabel 1.1 (kan du også forklare hvad en decil er - læs noten under tabellen)?
Afsnit 1.2.2 Stigende ulighed
- I teksten gives der en række forklaringer på, hvorfor uligheden i Danmark er stigende – kan du finde disse forklaringer, og forstår du dem? Ellers tal med din sidemakker eller spørg i klassen, hvad der menes med de forskellige forklaringer.
- Formuefordeling nævnes i teksten – men hvad er det, som bliver nævnt vedrørende formuer og deres betydning for uligheden i det danske samfund?
Afsnit 1.3 Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
- Hvad handler begrebet stratifikation om?
- I socialklasse-analysen er der fem forskellige sociale klasser, men hvad ligger egentlig til grund for denne opdeling. Det vil sige, hvad har forskerne brugt til at opdele befolkningen i fem forskellige sociale klasser?
- Hvorfor er vi nødt til at lave nogle overordnede kategorier, når vi gerne vil undersøge hele befolkningen?
- Har du overvejet, hvilken socialklasse du selv eller dine forældre selv hører til? Ellers find ud af det nu.
Afsnit 1.3.1 Ressourcebeholderne
- Hvad mener journalisten Lars Olsen med, at uligheden i lige så høj grad er social, som den er økonomisk?
- Hvad menes med ordet ressourcebeholder – og hvilke forskellige ressourcebeholdere er der tale om (der er seks)?
- Hvad menes med, at ressourcebeholderne hænger sammen, og at der kan være spill-over fra én ressourcebeholder til en anden, som kan gøre det svært for et individ at ændre på sin sociale og økonomiske situation (kaldes også for socioøkonomiske situation)?
- Hvad kan vi finde ud af, om den sociale ulighed mellem klasserne, hvis vi ”kigger ind” i de sociale klasser?
Afsnit 1.3.2 Social mobilitet og social arv
- Hvad menes med begrebet social arv og kan du forklare forskellen på henholdsvis positiv og negativ social arv?
- Kan du forklare, hvad en mønsterbryder er? Og kender du en eller flere, som du synes passer på beskrivelsen af en social mønsterbryder?
- Social mobilitet er et vigtigt begreb, fordi det fortæller os om mulighederne for at bevæge os op og ned i samfundet på den såkaldte sociale rangstige – men når vi taler om social mobilitet, så taler vi også om henholdsvis generationsmobilitet og karrieremobilitet. Hvad betyder disse begreber?
Afsnit 1.4 og 1.4.1 Hvorfor er der ulighed i samfundet? Og funktionalismen
- Hvad er hovedfokus i afsnit 1.4?
- Hvad mener funktionalismen, når den siger, at samfundet skal forstås som en organisme?
- Hvorfor er der, ifølge funktionalismen, ulighed i samfundet?
- Hvad mener funktionalisterne i forhold til om uligheden i samfundet er naturlig eller unaturlig?
Afsnit 1.4.2 Pierre Bourdieus teori - ulighed bør reduceres
- Hvad mener franskmanden Pierre Bourdieu med begrebet kapital, og har vi mennesker forskellige kapitaler (nævn hvilke)?
- Hvad mener Bourdieu med begrebet habitus?
- Når Bourdieu bruger begrebet felt – så mener han social arena som f.eks. en skoleklasse, en arbejdsplads, et fodboldhold osv. Han siger, at vi individer kan klare os godt eller mindre godt i de felter vi er i – men hvad skal der egentlig til, for at vi kan klare os godt i de felter (sociale arenaer), som vi bevæger os i?
- Hvorfor mener Bourdieu, at ulighed ikke er naturligt men er en konsekvens af den måde, vi har indrettet samfundet på?
Afsnit 1.5 Hvorfor er der ulighed mellem kønnene? Og 1.5.1 Lønforskelle mellem mænd og kvinder?
- Hvad handler ligestilling mellem kønnene om?
- I teksten nævnes begrebet løngab, men hvad menes der med dette begreb?
- Hvorfor tjener mænd og kvinder ikke det samme (i teksten nævnes tre forklaringer, det er dem du skal komme ind på her)?
- Hvad er forskellen på henholdsvis produktivt og reproduktivt arbejde?
- Hvad menes med begrebet kønsrolle?
Afsnit 1.5.2 Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder og afsnit 1.5.3 Ligestillingsdebatten
- Hvad er det for forventninger, som der ifølge ligestillingsministeren er til mænd i vores samfund?
- Hvad viser figur 1.17?
- Hvorfor klarer drenge sig dårligere i skolen (karaktermæssigt) i forhold til piger?
- Hvilken af de to positioner, som nævnes under afsnittet ligestillingsdebatten (aktørperspektivet og strukturperspektivet), er du enig i?
Afsnit 1.6 Hvordan ser de politiske ideologier på ulighed?
- Hvad er definitionen på en politisk ideologi?
- Hvilke fælles elementer er der i de politiske ideologier?
- Hvilke tre klassiske ideologier undersøges nærmere?
Afsnit 1.6.1 Liberalismen
- Hvorfor opstår den politiske ideologi liberalismen?
- Hvad er liberalismens menneskesyn?
- Hvad er liberalismens samfundssyn?
- Hvad er liberalismens syn på statens rolle (og hvad menes med begrebet negativ frihed)?
- Hvad er liberalismens syn på ulighed?
Afsnit 1.6.2 Konservatismen
- Hvorfor opstår den politiske ideologi konservatismen?
- Hvad er konservatismens menneskesyn?
- Hvad er konservatismens samfundssyn (og hvad menes med organisk samfundsopfattelse)?
- Hvad er konservatismens syn på statens rolle?
- Hvad er konservatismens syn på ulighed?
Afsnit 1.6.3 Socialismen
- Hvorfor opstår den politiske ideologi socialismen?
- Hvad er socialismens menneskesyn?
- Hvad er socialismens samfundssyn?
- Hvad er socialismens syn på statens rolle?
- Hvad er socialismens syn på ulighed?
Afsnit 1.6.4 Ideologier i forandring
- Hvad handler socialliberalismen om (og hvad menes med positiv frihed)?
- Hvad handler socialdemokratismen om?
- Hvad handler grøn ideologi om (og hvad menes med, at naturen står over mennesket)?
Afsnit 1.7 hvad betyder velfærd, og hvad er et velfærdssamfund?
- Hvad menes med ordet velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
- Hvad handler Abraham Maslows behovspyramide om, og hvordan kan Maslows behovspyramide ses afspejlet i velfærdsstaten?
- Nævn de tre forskellige velfærdsmodeller.
Afsnit 1.7.1 De tre forskellige velfærdsmodeller
- Hvad handler den residuale velfærdsmodel om, og hvordan er den inspireret af liberalistisk ideologi (du skal også komme ind på henholdsvis statens, markedets og civilsamfundets rolle i denne velfærdsmodel)?
- Hvad handler den korporative velfærdsmodel om, og hvordan er den inspireret af konservativ ideologi (du skal også komme ind på henholdsvis statens, markedets og civilsamfundets rolle i denne velfærdsmodel)?
- Hvad handler den universelle velfærdsmodel om, og hvordan er den inspireret af den socialdemokratiske ideologi (du skal også komme ind på henholdsvis statens, markedets og civilsamfundets rolle i denne velfærdsmodel)?
Afsnit 1.8 Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?
- I teksten står der, at den universelle velfærdsmodel tilbyder både overførselsindkomster og serviceydelser, men hvad er overførselsindkomster, og hvad er serviceydelser?
- Hvor kommer den offentlige sektors indtægter fra (hvordan tjener staten penge)?
- Hvad har den offentlige sektor udgifter til (hvad bruger staten penge på)?
- Hvilke områder bruger den offentlige sektor rigtig mange penge på?
Afsnit 1.9 Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
- Nævn de fire centrale udfordringer som den danske velfærdsstat står over for
- Hvad handler den demografiske udfordring om?
- Hvad handler udfordringen om det faldende arbejdsudbud om?
- Hvad handler udfordringen om stigende udgifter til forsvar og klima om?
- Hvad handler udfordringen om stigende individualiserings- og forventningspres om?
Afsnit 1.10-1.10.1 Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien.
- Hvad kan være en traditionel måde at løse velfærdsstatens udfordringer på?
- Hvad er forskellen på en opkvalificerings- og opstramningsstrategi?
- Hvad viser figur 1.40?
- Forklar figur 1.41 og redegør i den forbindelse for flexicurity-modellen.
Afsnit 1.10.2 Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden
- Hvordan har opprioritering af fleksibilitet og arbejdsmarkedspolitik bidraget til at uligheden er steget over de seneste 10-20 år?
- Hvad menes der med, at velfærdsbehovene i fremtiden muligvis skal ske i en samskabelse mellem borger, civilsamfund, markedet og staten?
