Forlaget Columbus

Dream On?

  • Figur 1.1 Frigørelsesprocesser fra fortidens arv
  • Figur 1.2 Frigørelsesstrategier fra fortidens arv
  • Figur 1.3 Racisme gennem socialisering
  • Figur 1.4 Direkte institutionel og strukturel racisme
  • Figur 1.5 Individuel racisme: Usikker identitet
  • Figur 1.6 Individuel racisme: Autoritær personlighed
  • Figur 1.7 Konkurrence om knappe ressourcer
  • Figur 1.8 Kamp for bevarelse af privilegier
  • Figur 1.9 Konflikt mellem etniske subkulturer og hovedkulturen
  • Figur 1.10 Indirekte strukturel racisme
  • Figur 1.10 Indirekte strukturel racisme
  • Figur 1.11 Symbolsk racisme
  • Figur 1.12 Værdisystemer og fordelingspolitik
  • Figur 1.13. Sammenfatning af teorier om racisme
  • Figur 1.14 Racisme og magtudøvelse
  • Figur 1.15 Dræbt af politiet i forbindelse med anholdelser, opgjort efter racemæssig baggrund
  • Figur 3.1 Antal lynchninger, 1889-1918
  • Figur 4.1 Segregation i Syden. Procent af sorte elever og studerende der gik i skole med hvide eleve
  • Figur 5.1 Medianindkomst for husholdninger opgjort efter race/etnicitet, 1967-2011. Opgjort i 2012 d
  • Figur 5.4 Afsluttet videregående uddannelse opgjort efter race/etnicitet, 1964-2012. Procent af 25-å
  • Figur 5.4 Afsluttet videregående uddannelse opgjort efter race/etnicitet, 1964-2012. Procent af 25-å
  • Figur 5.2 Procent, som lever under fattigdomsgrænsen
  • Figur 5.3 Fuldført ungdomsuddannelse opgjort efter race/etnicitet 1964- 2012. Procent af 25-årige og
  • Figur 5.5 Forventet levetid efter fødslen opgjort efter race/etnicitet, 1960-2010
  • Figur 5.5 Forventet levetid efter fødslen opgjort efter race/etnicitet, 1960-2010
  • Figur 5.6 Andel af fødsler uden for ægteskabet opgjort efter race/etnicitet, 1960-2011
  • Figur 5.7 Kriminalitet. Anholdelser for voldsforbrydelser pr. 100.000 unge i alderen 10-17 år, 1980-
  • Figur 5.8 Ofre og gerningsmænd. Pr. 100.000 sorte amerikanere, 1980-2008
  • Figur 5.9 Indsatte i fængsler, 1960 og 2010. Pr. 100.000 indbyggere
  • Figur 5.10 Arbejdsløshed efter race i procent. Sæsonkorrigeret
  • Figur 5.11 Andel fattige opgjort ud fra bopæl, 1967-2012
  • Figur 5.12 Fire ”institutioner” der kontrollerer USA’s sorte befolkning
  • Figur 5.13 Bourdieus fire kapitalformer
  • Figur 5.14 Behovet for anerkendelse: Axel Honneths tre anerkendelsessfærer
  • Figur 6.1 Sammenhæng mellem den samfundsmæssige situation og protester
  • Figur 6.2 Teorien om strukturelt pres
  • Figur 6.3 Massesamfundsforklaringen
  • Figur 6.4 Årlig indkomst for afrikansk-amerikanske husholdninger, 1970-2011. Fordelt på indkomstinte
  • Figur 6.5 Gennemsnitsindkomst for sorte familier fra præsident Nixons til Obamas præsidentperiode, 1
  • Figur 6.6 Forskelle mellem husholdningernes formuer for sorte og hvide i den amerikanske arbejdsstyr
  • Figur 6.7 Sortes og hvides formuer før og efter finanskrisen 2007. Nettoværdi af husholdningernes fo
  • Figur 6.9 Middel- og underklasse i USA
  • Figur 6.10 Social mobilitet i USA ud fra race og forældrenes placering i indkomst-kvintiler. 2012
  • Figur 6.11 Opportunity hoarding
  • Figur 6.12 Hvor bor de fattige i USA?
  • Figur 6.13 Fattigdom og race
  • Figur 6.14 Børn og fattigdom. Procent af fattige børn, som lever i boligområder med koncentreret fat
  • Figur 6.15 Børn født uden for ægteskab, 1931-2008
  • Figur 6.16 Økonomisk usikkerhed og fattigdom for ugifte mødre, efter race. 2007-2011
  • Figur 6.17 Putnams begreb ”social kapital”
  • Figur 6.18 Forventet levetid i USA efter race
  • Figur 6.19 Arrestationer for besiddelse af marihuana, 2001-2010 i procent
  • Figur 6.20 Brug af marihuana inden for de sidste 12 måneder, 2001-2010 i procent
  • Figur 6.21 Livslangt forbrug af narkotika. 12-årige og ældre. Opgjort efter race
  • Figur 6.22 Drabsofre pr. 100.000 i alderen 10-24 år
  • Figur 6.23 Ungdomsarbejdsløshed. Arbejdsløshed blandt 16-24-årige og minimumstimelønnen, 2007-2010.
  • Figur 6.24 Tvangsauktioner i perioden 2005-2008. Opdelt på racer
  • Figur 6.25 Konsekvenser af “Subprime mortgage crisis”
  • Figur 6.26 Oplevelse af fremskridt? Procent, der i 2013 mener, at sortes situation er bedre end for
  • Figur 6.27 Hvor er kløften mellem sortes og hvides levevilkår blevet større?
  • Figur 6.28 Hvor er der kun lidt ændret i forholdet mellem sortes og hvides levevilkår?
  • Figur 6.29 Hvor er forskellen mellem sortes og hvides levevilkår blevet mindre?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)