A. Historiebrug
- Historiebrug gennem tiden (DR)
- Oversigt over former for historiebrug (EMU)
- Diskussion om DR's serie "Danmarkshistorien" (Altinget)
- Diskussion om DR's serie "1864"
- Massiv historikerkritik af Bornedals storserie (Berlingske)
- TV-serien 1864, historiebrug og Bornedals nationalisme (HistorieLab)
Opgave:
Sammenfat og diskuter hovedsynspunkter i diskussionerne om DR1’s ”Danmarkshistorien ” og ”1864”.
5. Skal vi fortsat glorificere1 Absalons ugerninger?
Sommeren 2017 gik bølgerne højt i USA i forbindelse med fjernelse af mindesmærker for Sydstatsgeneral Lee i Virginia. Men det er forkert at forsøge at udslette fortiden, mener historieprofessor Brian Patrick McGuire. Og det er ligeledes en del af vor historiske arv, at Absalon fortsat skuer ud over Højbro Plads. Det følgende er McGuires debatindlæg:
Er tiden ikke kommet for at fjerne Bissens statue af krigerbispen Absalon fra Højbro Plads? Er det acceptabelt, at University College Sjælland nu har taget Absalons navn? Dermed vil vordende pædagoger, sygeplejere, lærere og andre studerende dyrke en mand, der var med til at tvangskristne fremmede, og som muligvis var slaveejer. Men skal vi i Danmark gøre som amerikanere og rense vores historie for alle, der ikke levede op til nutidens moral? Skal vi gøre vor fortid ren? I Virginia skal statuen af Robert E. Lee forsvinde, fordi han var slaveejer og var general for et regime, der forsvarede slaveriet. Men Lee kæmpede for Sydstaterne, ikke for at bevare slaveriet, men for at sikre en levevis, hvor slaveriet i tidens løb kunne være forsvundet. At fjerne Lees statue er at fratage staten Virginia en del af dens historie. Skal der også fjernes statuer af USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson, der ligeledes var slaveejer, og som grundlagde Virginias universitet i Charlottesville? Det er en farlig handling at fjerne dele af den historiske arv, fordi den ikke lever op til nutidens moralkodeks. Men hvis vi skal begynde et sted, burde vi faktisk sige farvel til Absalon og hans skriverkarl Saxo, der glorificerede Absalons ugerninger. Hvorfor skal landets største institut for historie tage Saxos navn, når han formidlede Absalons krigspolitik? Vi kan også lade være og lade fortiden være udtryk for den verden, hvorfra vi kommer. Denne verden som ikke længere er vores. Det er forkert at forsøge at udslette fortiden. Derfor er det en del af vor historiske arv, at Absalon fortsat råder over Højbro Plads. Og der burde være muligt for general Lee at leve videre i Virginia.
Debatindlæg i Kristeligt Dagblad af Brian Patrick McGuire, professor emeritus, dr.phil., 23. august 2017
Opgaver:
- Historiebrug: Der findes mange fortællinger om Absalons betydning for Danmark. Kender du nogle af disse fortællinger? Kan fortællingerne bekræftes eller afkræftes? Overvej, hvilke formål fortællingerne kan have haft.
- Diskussion: Hvad mener du? Skal man udslette de dele af fortiden som rummer ubehagelige minder om ugerninger? Kender du andre eksempler på fortidsminder, som rummer minder om ugerninger? Skriv et kort debatindlæg om dine synspunkter.
6. ”Vor gamle fane, vort Dannebrog, som himlen gav os med sejr…”2 - historien om det danske flag
Hvor stammer det danske flag fra? – med mindre man da tror på, at det rent faktisk er Gud, der har ladet flaget dale ned fra himlen.
De fleste historikere mener, at Dannebrog oprindeligt har været et korstogsbanner, som anvendtes af de danske konger under korstogene i Østersøområdet. Nogle har derudover peget på, at noget der ligner et dansk flag kan ses på Bayeux-tapetet, et 70 meter langt billedtæppet, der beskriver den normanniske hertug Wilhelms erobring af England 1066, og fremstillet kort efter begivenheden. Ligeledes viser en byzantinsk historiebog fra o.1100 væringer, dvs. vikinger, der gjorde tjeneste hos den østromerske kejser, med et rødt banner med hvidt kors. Dannebrog ligner også det banner, som Johanniterordenen brugte. Denne orden var én af de store korsridderordner, som blev stiftet i 1100-tallet. Samme banner blev under korstog eller i krig anvendt af tyske kejsere fra 1194.
To kilder3 fra 1520’erne er de første, der omtaler legenden om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, baseret på en fælles kilde, som er gået tabt. Men de skriver begge at det skete i 1208 under et mindre betydeligt slag ved den lille by Fellinn, som lå ca. 150 km syd for den vigtige og stærkt befæstede havneby Lyndanise – den nuværende Tallinn/Reval.
Den ene af forfatterne, Peter Olsen, har nok syntes, at det var for mærkeligt, at Gud skulle vise sin støtte til danskerne under et ubetydeligt slag, og ændrede årstal og sted for begivenheden. Omkring 1600 slog historikeren Arild Huitfeldt, som langt op i 1700-tallet blev betragtet som en stor autoritet, i sit store værk Danmarks Riges Krønike fast: Dannebrog faldt ned fra himlen den 15.Juni 1219 ved Lyndanise.
Det kan dokumenteres at danske konger fra o. 1350 brugte Dannebrog i våbenskjold, fra 1500-tallet er det blevet brugt som nationalitetsflag af den danske flåde og i 1600- og begyndelsen af 1700-tallet var der et Dannebrogsfelt i hærens faner. 1842 blev det regimentsflag i hele hæren. Det var forbudt for danske borgere at flage med Dannebrog. Det var statsmagtens flag, men i stigende grad anvendtes dette symbol på kongemagten af dele af befolkningen ved festlige lejligheder. 1834 udstedtes der et forbud med folkelig brug af flaget, men uden større virkning. Især under 1. Slesvigske krig 1848-50, brugtes flaget af almindelige borgere i forbindelse med den nationalistiske stemning, som greb befolkningen; forbuddet blev ophævet i 1854, og i den følgende periode helt frem til nutiden er flaget blevet folkeligt fælleseje.
Fra midten af 1800-tallet opstod der også en dyrkelse af flaget i dansk digtning. Således bl.a. H.C. Andersen, som er citeret i overskriften til dette afsnit. Slutverset i hans ”Soldaternes sang til Dannebrog” lyder:
Hvis jeg falder på kampens dag,
I kampen for Danmark og Norden,
Så svøb mig blot i et Dannebrogs flag,
I det vil jeg lægges i jorden!
1864, mens krigen mod Preussen-Østrig stadig var i gang, skrev Grundtvig (1783-1872) digtet ”Hil dig vor fane”, med genbrug af vers fra en sang, han havde skrevet i 1837.
Krigen gik dårligt for danskerne og digtet skulle indgive mod til soldaterne ved fronten.
Hil dig, vor Fane!
Kors-Banner hvidt!
Holde på Bane
Med dig vi Skridt;
Vis er os Krandsen4
Gyldenaars-Glandsen.
Danskerne følge dig frit!
Fjenderne grue,
Mer end for Sværd,
Ved dig at skue,
Plantet dem nær;
Hvor du dig hæver,
Seier omsvæver Kors-Herrens5 signede Hær!
Kærlig omfavned Dig Dannemænd,
Dannebrogs-Navnet
Bære du end; Himlen til Ære
Altid du bære
Navnet med Seier igen!
Men digtets indhold med koblingen mellem Jesus, flaget og sejrende danske soldater lå fjernt fra realiteterne ved fronten, og Dannebrog blev faktisk slet ikke båret i spidsen for hæren. Hærledelsen havde nemlig forudset et nederlag ved Dybbøl, og for at forhindre at regimentsfanerne faldt i fjendens hænder, skulle fanerne afleveres bag fronten, før soldaterne drog ud til fronten.
Nationale symboler som bl.a. flaget er kollektive samlingsmærker, der forbinder folket med nationen; de skaber loyalitet overfor repræsentanten for fællesskabet, staten, de skaber samfundsmæssig sammenhængskraft, og de giver identitet. Og derfor er der ofte kamp mellem forskelige interesser om at give symbolerne betydning.
Dannebrog er som nævnt ovenfor folkeligt fælleseje, det er et flag, som vækker stærke følelse hos mange danskere, og få nationaliteter bruger deres flag så meget og i så forskellige anledninger som danskere: til markering af slagtilbud i tilbudsaviser, til pynt på juletræer, ved fødselsdage og andre festlige lejligheder. Det er et ”hurraflag”, der bruges til festlige lejligheder, men også til at hylde den danske hverdag og hygge, som fx i nedenstående digt af Hans Jørgen Buchberg:
Da min kone stod i haven med vort gamle, skønne flag,
følte jeg et sug i maven og et dejligt velbehag,
for jeg elsker Dannebrog, det er så smukt mod himlen blå,
det er noget vi må værne, noget vi må passe på.
Jeg blev stående på terrassen med min kaffe og min kop,
mens jeg kiggede på flaget, der blev trukket langsomt op.
Der blev vinket, og hun råbte, at det var en dejlig dag
og fortalte, det sku’ fejres med vort smukke, danske flag6.
Men det er også et symbol, der tillægges forskellige og ofte vidt forskellige betydninger af politisk og ideologisk karakter. Således blev Dannebrog under den tyske besættelse 1940-45 både brugt af Modstandsbevægelsen, Frikorps Danmark, der kæmpede på tysk side, af den danske samarbejdsregeringen, og af den folkelige alsangsbevægelse, som skulle vække en dansk nationalfølelse. Også i nutidig dansk politik kan man se en kamp om at bruge dannebrog som symbol og give det et bestemt politisk indhold. Bl.a. Dansk Folkeparti gør hyppigt brug af symbolet ved politiske møder og i annoncer.
