A. Bogens tekster i længere uddrag
1. Nilus og Hillelil (hele visen)
1. Det var *bolder hr. Nilus, *modige
han red sig under ø;
*fæste han stalte Hillelil, *forlovede
hun var så *væn en mø. *smuk
- De legte en leg, og legen var alt udaf vrede. -
2. Drukke de deres bryllup
vel i dage fem;
den sjette dag ad *kvælde *aften
da fulgte de bruden hjem.
3. De lod sadle heste
og *rede hendes karm; *gøre vognen klar
der de komme på heden,
der blæser så stærk en storm.
4. "Det blæser, og det regner,
og vejret det gøres kaldt;
siger mig stalt Hilelil,
hvor vil vi *slå vores tjeld? *overnatte
5. Rider vi os til Høringsholm,
det er så langt af led;
rider vi os til Fredelund,
Eders morbroder er mig vred."
6. "Rider vi os til Fredelund,
og ligger vi der udi nat!
Er min morbroder hjemme,
jeg *gør eder fuldgod sat." *=klarer det
7. Det var bold' hr. Nilus,
han kom der ridend' i gård;
ud står hr. Peder,
han var vel svøbt i *mår. *pelsværk
8. "Her står I, herre Peder,
og kære morbroder min:
I låner hr. Nilus hus i nat
med alle sine mænd!"
9. "Gud nåde dig, stalten Hillelil,
så lidt godt,der (du) kan!
*Alt havde jeg dig agtet
en halv riger' mand.
*jeg håbede du fik en meget rigere mand
10. "Det I havde mig agtet
en halv riger' mand,
*aldrig givi I mig den,
jeg under så vel som hannem."
*I kan aldrig give mig nogen jeg elsker så højt
11. "Jeg vil låne hannem hus i nat,
hannem og alle sine;
så vel ved bold' hr. Nilus,
det han *vejed broder min!" *dræbte
12. Så fulgte de stolten Hillelil
i højeloft at sove;
så fulgte de bolde hr. Nilus
udi den borgestue.
13. Skænkte de bolde hr. Nilus
både mjød og klare vin;
ud går hr. Peder,
*våbner sig og alle sine. *bevæbner
14. Ind kom herre Peder,
han kaste sit sværd på bord:
"Mindes du det, hr Nilus,
at du vejed min bror!"
15. "Det ved jeg så *gørlig, *tydeligt
som det havde sket i går;
jeg vil *eder for broder stå, *være som en
den stund jeg leve må." bror for jer
16. "Du skalt dig i freden fare
med alle dine mænd,
foruden dine søstersønner to,
de skal her blive igen."
17. Op da stod de helte to,
de *gjorded dem med deres sværd: *tog
"Min herre, I giver os orlov,
selv ville vi råde vor færd!"
18. Alt stod herre Nilus,
og så han derpå,
til hans søstersønner to
de døde på jorden lå.
19. "Det loved jeg på den hellige grav,
som Vorherre tålte død:
jeg skulle aldrig min sværd om søndag drage,
*foruden mig trængte stor nød."
*hvis ikke det var meget nødvendigt
20. Op stod hr. Nilus,
og han sit sværd uddrog;
det vil jeg for sandingen sige:
så mandelig han hug.
21. Det var herre Nilus,
og han hug alt så fast,
så længe til hans gode sværd
det sønder i *hjaltet brast. *håndtaget
22. Han værged sig med de hynder
og med de *bolster blå; *puder
uden for den stuedør
der fik han sit *banesår. *dødelige sår
23. Det mælte herre Nilus
både med sorrig og *kvide: *smerte
"Kommer nu, stolten Hillelil,
det er nu tid at ride!"
24. Det var herre Nilus,
satte sig til sin hest;
så red han til Hermindsholm,
som han kunne allerbedst.
25. Det var herre Nilus,
han kom der ridendes i gård;
ud stod hans kære søster,
hun var vel svøbt i mår.
26. "Velkommen, min kær broder,
og hvi rider du så ene?
Hvor er mine sønner to,
som dig skulle *idelig tjene?" *hele tiden
27. "Jeg red mig til Fredelund,
alt med stalt Hillelils råd;
der blev dine sønner to,
selv fik jeg banesår.
28. Hør du, min kær søster,
og lad du rede min seng;
og vær stalten Hillelil i moders sted,
hun er en frue så væn."
29. "Hvor da skal jeg blive
stalt Hillelil *god! *glad for
for hende miste jeg mine sønner to,
og min broder i sin egen blod."
30. Det var ynk i højeloft
og halv mere harm:
det var bolde hr. Nilus,
han døde i sin søsters arm.
31. Død blev herre Nilus,
det var stor angest og kvide
stalt Hillelil lagde sig i hans arm,
hun døde alt hos hans side.
- De legte en leg, og legen var alt udaf vrede. -
2. Fortale til Gesta Danorum. Læs hele fortalen her i moderniseret form med introduktion og kommentarer
