Kilderne kan bruges til besvarelse af forskellige problemstillinger. De er listet op, så det er tydeligt, hvilke kilder, der kan bruges til hvilke kapitler. Det skulle gøre det muligt at arbejde med elevernes mestring at opstille problemstillinger, der er både analyserende og diskuterende. En redegørende problemstilling kan være en fælles udformning på klassen alt efter behov og alt efter, hvad målet er.
Følgende er forslag til, hvordan kilderne kan anvendes, men der er flere muligheder, end der foreslås.
- Udform ud fra det funktionelle kildebegreb en analyserende problemstilling til, hvor du skal bruge følgende kilder til at svare: 3.1 og 3.2
- Læs alle kilderne til kapitel 9 efter du har læst selve kapitel 9. Du skal nu udforme problemstillinger på alle tre taksonomiske niveauer ud fra det funktionelle kildebegreb. Når du har gjort dette, skal du lave en lydoptagelse, hvor du både fortæller, hvilke problemstillinger du har opstillet, samt svare på dem.
- Udform en problemstilling ud fra det funktionelle kildebegreb, der er på det diskuterende niveau, og som kan besvares alene ud fra kilderne 3.8 og 3.9
- Udform en problemstilling ud fra det funktionelle kildebegreb, hvor alle tre kilder til kapitel 11 kan inddrages. Udform derefter en diskuterende problemstilling, som du ikke har kilder til, men som skal omhandle unges forhold til klimakrisen. Interview derefter mindst to fra din klasse for at kunne svare på din problemstilling. Det vil være nemmest for dig at svare nuanceret, hvis du snakker med to, der ikke har samme perspektiv.
Kilde: Dronning Margrethe d. 2.’s udtalelser om klima i nytårstaler
Dronning Margrethe har nytårsaften holdt en nytårstale i alle sine år som regent. Den har været sendt på DR, og den har været transmitteret kl. 18.
De følgende udtalelser er udvalgt fra nytårstaler, hvor Dronningen har valgt at tale om klimaet:
- Dronningens nytårstale, 1986: ”Alligevel kommer mange af os nok til at mindes 1986 som året, der for alvor viste os, hvor voldsomt, ja katastrofalt mennesket kan gribe ind i naturen. Forureningen er rykket os nær ind på livet, og konsekvenserne kan virke næsten uoverskuelige. Vi får let deri fornemmelse, at vi selv intet kan stille op; at det `de andre’, `de store’, der laver ulykkerne og bare lader stå til. Men lad os lige standse op her. Er det virkelig rigtigt, at vi intet kan stille op? Passer det, at det kun er ‘de andres’ skyld? Begynder det hele ikke netop med os selv?”
- Dronningens nytårstale, 1997: “Det kan virke uoverskueligt, når vi ser på mange af dagens aktuelle spørgsmål: Fordeling af verdens ressourcer, beskyttelse af miljøet mod forurening og rovdrift, på CO2-udslip og huller i ozonlaget….”
- Dronningens nytårstale, 2018: “Det optager stadig flere, at vores levevis påvirker miljøet og klimaet. Virksomheder har grønne strategier. Vind, sol og biomasse giver os renere energi. Hjemme i køkkenerne sorterer man affaldet. Mange køber økologisk. Det er nok de unge, der går forrest. Det er dem, der forstår, at fremtidens problemer bliver deres. De vil ikke - som os ældre - blive hængende i gamle vaner. Derfor skal vi lytte opmærksomt til de unge, når vi drøfter, hvordan vi kan undgå at udfordre balancen i naturen.”
- Dronningens nytårstale, 2021: “Når olie og kul forurener vores klode, så må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle. Mere er på vej, for eksempel “grønne” brændstoffer til fly og skibe og ambitiøse forslag om at indfange CO2 og lagre det i undergrunden. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed. Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til - i tide!”
Arbejdsspørgsmål til citaterne:
- Hvilken kildetype er en nytårstale?
- Hvorfor begynder Dronningen at inddrage klima i talerne i 1986?
- Hvad er Dronningens syn på klimakrisen, og hvad er derfor tendensen?
- Hvilken betydning har det/kan det have, at Danmarks regent udtaler sig om klimakrisen?
Opgave til JORDEN KALDER! Plakater fra 100 års miljø- og klimakamp
Elevernes opgave er at aflæse de 13 plakater og forholde sig til den umiddelbare afkodning af tekst og billede og dermed kunne vurdere, hvilken fortælling eller budskab plakaten formidler, og hvem den henvender sig til. Det kan være nemmere at printe dem og medbringe dem til gruppearbejde.
Opgave del 1:
- I fællesskab skal klassen (eller evt. gruppevis) kategorisere plakaterne og fordele dem efter kategori. Kategorierne er:
- a) Plakater, der skaber debat
- b) Plakater, der udtrykker håb
- c) Plakater, der udtrykker frygt
- d) Plakater, der informerer
- Diskuter undervejs, om der kan findes andre mulige tolkninger. Kan plakaterne placeres flere steder? Hvorfor?
- Læg også mærke til årstallet for, hvornår plakaten er produceret. Hvilken betydning kan det have for de enkelte valg?
- Eleverne skal vurdere, hvem plakaterne henvender sig til ud fra kategorierne:
- a) Politikerne
- b) Virksomhederne
- c) Forbrugerne / borgerne
- d) Alle i fællesskab
Opgave del 2:
Analyse, fortolkning og vurdering. Få hver gruppe til at vælge ét tema og derefter én plakat, som de kan analysere og vurdere ud fra nedenstående spørgsmål:
- Beskriv helt konkret, hvad du kan se på plakaten
- Undersøg årstal for plakatens udgivelse
- Bliver der brugt symboler, fotos, farver eller billeder, der understøtter teksten? Hvilke?
- Hvilke virkemidler i tekst og billede er brugt for at understrege budskabet?
- Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede?
- Hvad er hensigten med billedet og teksten? (informere, provokere, debattere, argumentere, beskrive, fortælle, instruere eller regulere)
- Hvad vil plakaten fortælle os?
- Hvilke følelser vækkes hos modtageren?
- Skaber den en stemning? Hvilken?
- Hvilke tanker sætter plakaten i gang hos jer?
- Synes I, at plakaten fungerer? Argumenter for jeres synspunkt.
- Hvilken betydning har plakatens produktionsår for budskabet?
Plakaterne er hentet fra Plakatudstilling i Den Gamle By i Århus i 2024, og arbejdsopgaven er med udgangspunkt i skoletjenestens opgave om plakaterne.
Refleksionsøvelse (som afslutning på forløbet)
- I læreplanen til historiefaget står der, at I skal arbejde med forholdet mellem mennesker, natur, kultur og samfund. Det har I nu gjort i forløbet her. Hvad er de tre vigtigste ting, I har lært om menneskets forhold til naturen? Hvorfor er det så vigtigt, at I arbejder med det, at det ligefrem står i reglerne for historiefaget?
- I læreplanen til historiefaget står der, at I skal “opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Har I lært noget i dette forløb, der kan bidrage til at forstå og løse den aktuelle klimakrise? Hvorfor/hvorfor ikke? Kom gerne med konkrete eksempler fra forløbet.
