Forlaget Columbus

Hegel

Tekst fra leksikon.org:

Hegel (1770-1831), født i Stuttgart, fra 1788 i Tübingen for at studere teologi. Her mødte han bl.a. digteren Hölderlin og filosoffen Schelling, som begge fik stor betydning for hans udvikling. Han oplevede også som entusiastisk tilskuer den franske revolution.

I perioden 1793-1800 begyndte han efter at have forladt Tübingen at udvikle sine egne filosofiske ideer. Hans «teologiske ungdomsskrifter» fra den tid blev først offentliggjort i 1907. De indeholder indslag af det, vi i dag ville kalde en eksistentialistisk fortolkning af kristendommen.

I 1801 drog Hegel til Jena, hvor han i begyndelsen arbejdede sammen med Schelling, men siden udviklede sig i en anden retning. Hans forelæsningsnotater fra Jenatiden er offentliggjort i det 20. århundrede og omtales ofte som Hegels arbejdsfilosofi, der kan siges at foregribe marxistiske tanker.

I 1806-07 skrev Hegel Åndens fænomenologi (Phänomenologie des Geistes 1807), hans første selvstændige arbejde og i manges øjne hans største værk. I 1807-08 var Hegel redaktør af avisen Bamberger Zeitung, og mellem 1808 og 1816 var han rektor på et gymnasium i Nürnberg. Her skrev han det andet af sine hovedværker, Wissenschaft der Logik (Logikkens videnskab), som udkom i 1812-16. Derefter var han professor i filosofi, først i Heidelberg (1816-1818) og derpå i Berlin (1818-1831), hvor han herskede over hele den tysktalende filosofiske verden. I denne periode publicerede han sit endelige filosofiske system, Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften (Encyclopædi for de filosofiske videnskaber 1817) og Retsfilosofien (Philosophie des Rechts 1821).

Efter hans død var det hans elever, som udgav hans forelæsninger over historiefilosofi, filosofihistorie, æstetik og religionsfilosofi.

Læs mere på leksikon.org

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)