1. Betingelser for udenrigspolitikken – en illustration.
Find sammen i par. Bliv enige om 7-8 variable, der kan påvirke landenes udenrigspolitik og beskriv hver variabel med en sætning.
Find nu hjemmesiden: www.napkin.ai og login (fx med et Google login). Læg nu jeres sætning ind i Napkins dokument, og tryk på det lille blå lyn, der dukker op i venstre side.
Vælg nu den illustration, som I vil bruge og fremlæg den for et andet par.
2. Udenrigspolitik i normal og unormal situation
Find sammen med en makker og se figur 6.2 på s. 63. Brug figuren til at diskutere hvordan staterne vil reagere udenrigspolitisk i en normal og en unormal situation. Prøv at diskutere de følgende tænkte og reelle scenarier:
- Ukrainsk udenrigspolitik, da Rusland angriber i februar 2022.
- Israelsk udenrigspolitik, da landet angribes af Hamas i oktober 2023.
- Amerikansk udenrigspolitik i en handelskrig med Kina.
- Dansk udenrigspolitik, hvis USA besætter Grønland.
3. Skriv et brev til din onkel om udenrigspolitik
Du har ikke fået snakket med din onkel længe. Din onkel arbejder i udenrigsministeriet og du er lidt træt af, at I ikke har kontakt, da du gerne vil være topembedsmand, når du bliver (rigtig!) voksen.
For at flashe din viden fra samfundsfag på A-niveau beslutter du derfor at skrive et brev til ham, hvor du vil imponere ham med din viden om Donald Trumps interesse for Grønland.
Du skriver derfor et brev til ham med følgende tre afsnit:
- Et introducerende afsnit, hvor du kort beskriver udenrigspolitikkens mål og midler.
- En midterdel hvor du forklarer hvilke udenrigspolitiske mål USA vil opfylde ved at overtage Grønland.
- Et afsluttende afsnit, der kort vurderer fordele og ulemper for USA ved at få kontrol over Grønland.