Kilde 1: Bartolomæus de Las Casas
Den spanske præst Bartholomæus de las Casas rejste i 1493 som ung med på Columbus anden rejse til Amerika. Han arbejdede med forkyndelse og undervisning af de oprindelige folk i Mexico og andre områder i regionen. Han blev chokeret over at se den bestialske måde, som spanierne behandlede den oprindelige befolkning på, og kæmpede de næste mange år for at forbedre forholdene. Han rejste flere gange tilbage til Spanien og aflagde vidnesbyrd om grusomhederne. Men selvom han fik støtte fra kongen og kirken, var det svært at få ændringer gennemført i praksis.
Bartholomæus de las Casas skriftlige beretninger til myndighederne fungerer som en af væsentligste kildetekster, der beskriver de spanske erobreres måde at behandle de oprindelige folk på. I sin bog Indianermassakren skriver han blandt andet (se også originaltekst, Kilde 4):
Det er umuligt at huske og gøre rede for alle de grusomheder, der blev begået, jeg skal blot berette om to eller tre af dem, som jeg kan komme i tanke om. Spanierne havde for skik at jage de stakkels indianere med deres vilde hunde. En dag kom de over en kvinde, der var syg, og da hun så, at hun ikke kunne flygte og for at undgå at blive flået af hundene, tog hun et reb og bandt sit lille barn fast til sig og hængte sig. Men da hun ikke var hurtig nok, nåede de vilde hunde at få fat i barnet, som de straks faldt over og flåede levende, dog havde en munk nået at døbe barnet forinden.
Da spanierne skulle forlade Yucatán, sagde en af dem til en søn af en høvding for en af byerne eller provinserne, at han skulle følge med ham. Men drengen ønskede ikke at forlade sit hjemland. Spanieren sagde: Følg med mig, eller jeg skærer dine ører af! Men drengen sagde stadig nej. Så greb spanieren sin kniv og skar først drengens ene øre og derefter det andet. Da drengen fortsat nægtede at forlade sit land, skar spanieren hans næse af, mens han lo, som om han bare havde rusket ham i håret.
Fra Bartholomæus de las Casas (1974): Indianermassakren, forlaget Græs (Inger Lohmanns oversættelse med enkelt korrektion), side 81.