EU

Øvelse 1.1: Emner og beslutningsniveauer

Tag et stykke A3-papir og inddel det i fire lige store felter, der tilsammen fylder hele papiret. Skriv følgende beslutningsniveau i hvert felt (se eksempel nedenfor):

• Lokal/kommune
• National/folketing
• Europæisk/EU
• Globalt/FN

Fordel herefter følgende emner på det niveau, hvor I mener de burde ligge, ikke hvor I tror eller ved de ligger. Tænk over, hvor I mener det ville være mest nyttigt at lave regler for det enkelte emne. Emnerne er:

Tip til læreren. Lav opsamling via post-its, hvor eleverne sætter emnerne på fire store firkanter på tavlen.

Forslag til opfølgende arbejdsspørgsmål

1. Hvilke hensyn støder sammen i internationalt samarbejde?

Øvelse 1.2: Hvad forbinder man umiddelbart med ”EU”?

Spørg i jeres familie eller omgangskreds, hvilke tre ord de umiddelbart tænker på, når I siger ”EU”. Spørg herefter hvad I mener EU bruger mest tid på – altså hvilke politiske områder de mener EU først og fremmest beskæftiger sig med.

Øvelse 1.3: EU i nærområdet

Gå en tur i lokalområdet og find eksempler på områder, der er EU-reguleret; trafik, miljø, madvarer el. lign. Tag et billede og læg det ind i en fælles præsentation. Diskuter de forskellige emner i fællesskab: Skal EU lave regler på de eksempler I har med?

Øvelse 1.4: Lav en mini-traktat

Find på en international organisation, hvor lande kan melde sig ind, hvis de vil støtte formålet med organisationen. I må gerne lade som om, der ikke findes nogle Internationale Organisationer i forvejen. Lav en slide hvor I beskriver følgende:

1. Formål: Hvad skal organisationen arbejde for? (find evt. på en forkortelse og et logo)
2. Hvor meget må organisationen bestemme over medlemsstaterne? Skal alle medlemsstaterne følge de beslutninger, der bliver truffet?
3. Hvordan træffer organisationen beslutninger? Med enstemmighed eller med flertal?
4. Hvordan skal magten fordeles mellem medlemsstaterne? Har hvert land en stemme, eller skal de fordeles i forhold størrelse?
5. Hvem må være med i organisationen?
6. Hvordan skal den finansieres?

Eksempel 1: I har valgt at lave en international organisation, hvor formålet er at håndtere flygtningesituationen i Middelhavet. Organisationen er åben for alle lande, der har kyst til Middelhavet og skal tage beslutninger om fordeling af flygtninge og fælles grænsebevogtning og redningspatruljer. Hvis I mener, at alle medlemsstaterne i jeres organisation skal følge de beslutninger, som et flertal af medlemmerne i organisationerne tager, er beslutningen overstatslig. Hvis en stat ikke behøver følge de fælles beslutninger, men at der blot er tale om målsætninger eller hensigter, er jeres organisation mellemstatslig.

Eksempel 2: I har valgt at lave en international organisation, der skal bekæmpe forurening i Østersøen. Organisationen er åben for lande, der har kyst ud til Østersøen og skal lave regler for spildevand, forurening fra skibstrafik, havne mv. Hvis I mener, at alle medlemsstaterne i jeres organisation skal følge de beslutninger, som et flertal af medlemmerne i organisationerne tager, er beslutningen overstatslig. Hvis en stat ikke behøver følge de fælles beslutninger, men at der blot er tale om målsætninger eller hensigter, er jeres organisation mellemstatslig

Øvelse 1.5: Diskuter fordele og ulemper ved de to samarbejdsformer

Diskuter fordelen ved et overstatsligt samarbejde? (tænk på jeres eget samarbejde i øvelse 1.4). Hvad er fordelen ved det mellemstatslige samarbejde dvs. ulempen ved overstatsligt samarbejde? (tænk på den enkelte medlemsstat)

Øvelse 1.7: Afstemninger med simpelt flertal eller enstemmighed

Lav en afstemning i jeres klasse, efter de to forskellige måder at stemme på. Se forslag til afstemningsemner nedenfor. Emnet kan være kageordning og forslaget kan lyde: Skal vi lave en kageordning i klassen, hvor alle elever på skift skal tage kage med i til de sidste timer fredag eftermiddag?

Lav først en afstemning efter reglerne om enstemmighed. Forslaget vedtages kun hvis ingen stemmer i mod, altså hvis ingen nedlægger ”Veto”. Et enkelt veto blokerer for, at forslaget kan vedtages. Blanke stemmer blokerer ikke for, at forslaget kan vedtages.

Lav herefter en afstemning efter regler om ”simpelt” flertal. Det betyder, at der blot skal være et flertal på en enkelt stemme for at kunne vedtage eller forkaste forslaget. Blanke stemmer tæller hverken for eller imod, så der skal blot være et flertal af de afgivne stemmer.

Forslag til afstemninger:

1. I skal i jeres klasse tage stilling til en kageordning. Forslaget lyder: Skal vi lave en kageordning i klassen, hvor alle elever på skift skal tage kage med i til de sidste timer fredag eftermiddag?
2. I skal tage stilling til elektroniske undervisningsmidler: Forslaget lyder: Skal klassen gå over til kun at benytte elektroniske undervisningsmaterialer i stedet for fysiske undervisningsbøger?

Diskuter fordele og ulemper ved de to måder af stemme på og sæt argumenterne op overfor hinanden.

Øvelse 1.8: Kvalificeret i jeres egen traktat

Kig tilbage på jeres minitraktat og genovervej den bedste måde at tage beslutninger i jeres organisation på. Skal alle lande have lige meget magt? Hvordan sikrer man den bedste måde at tage beslutninger på?

Øvelse 1.9: Flertalsberegneren

Gå ind på Folketingets EU-oplysnings ”Flertalsberegner” og gennemfør forskellige afstemninger. Hvor mange af de største lande skal stemme for, for at nå op på de 65 pct. af den samlede EU-befolkning? Diskuter om det er for svært eller for let at beslutninger på denne måde.

Øvelse 1.10: Flere flertalsafgørelser?

Diskuter fordele og ulemper ved flertalsafgørelser på en række områder: Skat, forsvar, udenrigspolitik, miljø, fødevaresikkerhed

Øvelse 1.11: Lav en plakat

1. Lav en flyer/plakat der taler FOR dansk deltagelse i EU-samarbejdet på et bestemt område. Inddrag budskabet om suverænitet
2. Lav en flyer/plakat der taler IMOD dansk deltagelse i EU-samarbejdet på et bestemt område. Inddrag budskabet om suverænitet

Øvelse 1.12: Opsamlingsøvelse: Begrebskort om kernebegreber

Skriv nogle forklarende stikord til hvert begreb inde i feltet hvor begrebet står i nedenstående skema (ligger også på bogens hjemmeside). Klip herefter alle felterne med de små forklaringer ud. Tag et andet stykke papir og relater begreberne til hinanden: Hvilke hører sammen og supplerer hinanden og hvilke gør ikke? Lim dem fast og forbind begreberne med streger. På selve stregerne skrives et par ord der forklarer relationen mellem begreberne