Forlaget Columbus

Europas svære fællesskab

Brexit - allerede på vej mod skibbrud?

”Nogle har skabt den illusion at Brexit ikke får konsekvenser. Det er ikke sandheden.” (Europa-Kommissionens Brexit-chefforhandler Michel Barnier)

 "My policy on cake is pro having it and pro eating it." (Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson)

Nedtællingen er nu i fuld gang.  Om mindre end to år er Storbritannien ude af EU. Spørgsmålet der optager alle fra erhvervslivet til borgere - både briter og de øvrige 4 millioner europæere, der bor og arbejder på begge sider af den engelske kanal - er hvordan, og på præcis hvor smertelige betingelser det mon bliver?

De 27 EU-lande holdt 29 april et topmøde, hvor de på meget kort tid vedtog en fælles forhandlingskurs over for Storbritannien. Hvis briterne i månederne siden folkeafstemningen i juni 2016 havde håbet på en vis splittelse i den ofte uregerlige flok af EU-lande, hvor nogle ville vise sig mere imødekommende over for Londons ønsker, så er de foreløbig blevet aldeles skuffede.

Budskabet fra de 27 er klart: Der bliver ikke noget tag-selv-bord, hvor briterne piller de søde rosiner ud af den tørre EU-kage. Det bliver EU, der bestemmer i hvilken rækkefølge tingene skal ordnes. Briterne kan have deres ønsker, men EU slår taktstokken.

EU-skeptikere som UKIPs Nigel Farage har allerede skældt ud, (se video herunder) og kaldt det mafia-metoder, at EU-landene nu gør fælles front og rotter sig sammen mod UK. I det mindste står det i denne sammenhæng ret klart, at det ikke er et ”ansigtsløst EU-bureaukrati”, som det hedder med en velkendt kliché, men de 27 lande, der i samlet flok taler til den britiske regering via hver deres folkevalgte ledere.  Når dét er sagt, så har Europa-Kommissionen udpeget en chefforhandler - franskmanden Michel Barnier, der skal lede forhandlingerne for hele EU med Storbritannien. Fra britisk side bliver det statssekretær David Davis, der skal føre forhandlingerne.

Dynamikken i forhandlingerne bliver præget af den indbyggede deadline i EU-traktatens artikel 50, der betyder, at hvis der ikke ligger et forhandlingsresultat efter 2 år, så står Storbritannien tilbage uden nogen aftale med sin hidtil vigtigste handelspartner.

Reelt er ingen interesseret i det udkomme, også selvom britiske politikere har sagt, at de hellere vil have ingen aftale end en dårlig aftale. I erkendelse af både den tekniske og politiske kompleksitet af vejen frem  mod en ny EU-UK aftale, tales der allerede om muligheden for kortere overgangsperioder efter udløbet af deadline. Kommissionens gennemgående nøgleord om processen er ”velordnet”.
Tilbage står at et skibbrud vil være langt værre for Storbritannien, der sender hele 44 % af sin eksport til EU, end for EU 27. Det er med til at skabe et ulige styrkeforhold, som britiske politikere har haft lidt svært ved  at skulle se i øjnene - eller i hvert fald åbent indrømme i den stammekrigsstemning, som store dele britisk presse er god til at oppiske.

I hvert fald slap det ud i tysk presse, at Kommissionsformand Jean-Claude Juncker på et møde med den britiske premierminister Theresa May sidst i april i London, fik det indtryk, at hun ikke havde fattet hverken alvor, kompleksitet eller detaljer i forhandlingssituationen.

Om det var del af et velovervejet pokerspil for at virke stålsat over for EU i ugerne op til det britiske valg i starten af juni, fordi May måtte forvente, at hendes ord på et lukket møde med Juncker jo nok ville slippe ud i pressen, eller om hun virkelig bor på en anden planet, som Juncker skulle have antydet, det vil de kommende måneder vise.

Det handler konkret om hvilke problemer, der skal ryddes af vejen og navnlig i hvilken rækkefølge, før Storbritannien kan nå frem til en ny afklaret situation som ikke-medlem.

Skilsmisse til 740 milliarder
Som efter enhver skilsmisse kan ægteparret – her EU og UK -  hænge på en række fælles forpligtelser. Storbritannien ventes at forlade EU i foråret 2019, men EU arbejder med 7-årige budgetperioder – finanslove – og den seneste løber frem til 2020. Den har Storbritannien været med til at vedtage tilbage i 2013. EU mener at Storbritannien hænger på forpligtelserne i finansloven for hele perioden, også selvom landet går ud af EU i 2019. Det handler bl.a. om forskningsprogrammer, landbrugsstøtte, og løn og pensioner til de briter, der bliver tilbage som ansatte i EU-systemet.

EU har sat beløbet til at ligge helt oppe i omegnen af 740 mia kroner. Omvendt mener Storbritannien ikke, at man skal betale noget fra dag 1 efter udmeldelsen. Da det bliver de 27 EU-lande, der skal lukke hullet i budgettet efter briterne, er de i høj grad enige om, at briterne skylder EU-klubben at checke ud med orden i både papirerne og tallene. Og hvis ikke, så svinder velviljen til at give briterne en ny handelsaftale som ikke-medlem…

Briterne ønsker at de to store sager skal forhandles sideløbende, men EU har sagt nej. Det sker først, når der er skabt ”tilstrækkeligt fremskridt” med opgørelsen af skilsmisseboet – og hvad der så er tilstrækkeligt, det bliver det op til EU at bestemme.

Det er et godt eksempel på, at EU 27 kommer til at sidde med de stærkeste kort i forhandlingerne. Sådan er artikel 50 skruet sammen: Imod det land der går ud, og til EU-klubbens fordel. Det var ironisk nok en dygtig britisk embedsmand, der i sin tid fik den idé. Dengang regnede han ikke med, at det ville blive Storbritannien, der skulle forlade klubben som det første land nogensinde…

EU's øvrige prioriteter handler om at afklare og sikre rettigheder og sociale forhold som f. eks. sygesikringsforhold for de millioner af EU-borgere, der allerede opholder sig i Storbritannien – og i øvrigt ditto de britiske borgere i EU.

Også freden i Nordirland skal sikres, og den er bl.a. bygget på fri trafik over den irsk-nordirske grænse. Med den britiske EU-udtræden risikerer grænsen 19 år efter Good Friday-fredsaftalen igen at blive hård, dvs med kontrol af varer og personer, og irerne frygter at der er risiko for fornyede spændinger.
EU har her understreget, at hvis nordirerne – 55% af dem stemte imod Brexit -  ved en ny folkeafstemning vælger at slutte sig til den irske republik i syd, da vil EU optage det ny samlede land uden lange optagelsesforhandlinger – som EU gjorde med det daværende Østtyskland. Meldingen har ikke skabt begejstring i Storbritannien.

Ved siden det irske problem lurer også perspektivet om en ny skotsk folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. England har derfor grund til at frygte en opløsning, der vil gøre Storbritannien en hel del mindre stort end det er i dag.

Links

Baggrunds-dokumenter:

Tænketanke:

Presse:

Video:

Humor:

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)