Forlaget Columbus

Latinos - USA's store mindretal

Kapitel 1

  1. Hvad er grundene til, at mange latinoer (indbyggere i USA af latinamerikansk oprindelse) ikke har amerikansk statsborgerskab (læs afsnit 1.1.1.)?
  2. Hvorfor har latinoer traditionelt fortrinsvist boet i det sydvestlige USA (læs afsnit 1.1.2.)?
  3. Nævn fire store byer i USA, hvor der i dag bor rigtigt mange latinoer (læs afsnit 1.1.2.)?
  4. Hvad betyder det, at man er papirløs indvandrer? Hvorfor er det forkert at kalde nogen for ”ulovlig indvandrer” (læs tekstboks 1.2. og afsnit 1.1.1.)?
  5. Hvad er en flygtning (læs afsnit 1.1.1.)? Hvorfor har migranter fra Cuba til USA opnået status som flygtninge, mens migranter fra El Salvador ikke har fået det? Hvad er fordelen ved at opnå flygtningestatus?
  6. Hvad er en klimaflygtning? Hvorfor er der mange klimaflygtninge fra Mellemamerika (læs tekstboks 1.7.)?
  7. Hvorfor betyder netværk meget for migration (læs afsnit 1.4.)?
  8. Man taler om, at folk migrerer på grund af mangel på indtægt. Med udgangspunkt i figur 1.10. udregn, hvor meget en landarbejder i El Salvador får i løn for at indsamle en melon, som koster 7,60 kroner i USA? Hvor mange meloner, skal en landarbejder indsamle i timen i El Salvador for at komme op på timelønnen i californisk landbrug på 14 dollars i timen? I El Salvador koster en vandmelon kun 2,50 kroner. Prøv igen at udregne antallet af meloner, en landarbejder indsamler i timen i El Salvador for at komme op på timelønnen i californisk landbrug på 14 dollars i timen?
  9. Hvorfor kan politiet i USA ikke bare bede alle mexicansk udseende mennesker om deres papirer for at få fat i papirløse indvandrere (læs afsnit 1.5.1.)?
  10. Under Donald Trump har regeringen gjort det vanskeligere for flygtninge at komme til USA og anmode om asyl. Nævn eksempler på dette (læs afsnit 1.5.2.)

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)