Forlaget Columbus

Latinos - USA's store mindretal

Kapitel 6

  1. Når der er lokalvalg i Mexico, tager politikere fra Mexico undertiden til delstater i USA og fører valgkamp. Prøv at lave en liste over grunde til, at de vælger at gøre dette og hvordan det kan gavne deres valgkamp.
  2. Hvad er remitter? Er det en god ting? Hvorfor? (læs afsnit 6.2.)
  3. Skaber remitter lige så megen udvikling i et fattigt område som direkte investeringer i infrastruktur eller produktion? (læs afsnit 6.2.1.)
  4. Hvordan kan en mindskelse af social ulighed føre til øget økonomisk vækst (læs afsnit 6.2.1.)
  5. Figur 6.4. viser, at prisen på kokain er konstant. Prøv at forklare, hvordan det kan være, når der nu er en mangeårig indsats fra USA’s side for at udrydde kokainproduktion og -handel
  6. Hvorfor er volden steget voldsomt i Mellemamerika og Mexico de seneste årtier (læs afsnit 6.3.4. og 6.3.5.)
  7. Bekæmpelsen af narkoproduktion og -handel er overvejende militær. Overvej fordele og ulemper ved denne vinkling af indsatsen mod narko. Hvem gavnes af dette fokus, og hvem går det ud over? (læs afsnit 6.3.)
  8. Colombia har det største antal internt fordrevne i verden, når man ser bort fra det krigshærgede Syrien. Prøv at give nogle forklaringer på det høje antal (7 millioner) internt fordrevne i Colombia (læs afsnit 6.3.4., 6.3.5. og 6.3.6.)
  9. Tv-serier om narko kritiseres for at give et negativt billede af latinamerikanere i forhold til den måde, amerikanere præsenteres på i serierne (læs tekstboks 6.3.). Kommenter ud fra de serier, du eventuelt kender, om du synes, det er rigtigt
  10. USA har 75 militærbaser i Latinamerika, selv om Latinamerika er det eneste tredjeverdenskontinent, hvor der ikke er krige eller alvorlige nabokonflikter. Hvorfor har USA så mange militærbaser i Latinamerika (læs afsnit 6.3.6.)

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)