KS-bogen

Lektion 1-2 (s. 138-144).

Øvelse 1: Går sekularisering altid forud for demokrati?

• Diskuter Roy’s påstand om, at sekularisering ikke nødvendigvis går forud for demokratiet, og at politiske partier derfor godt kan have en religiøs ideologi.
• Find eksempler på vestlige politiske partier, der mere eller mindre eksplicit har en religiøs ideologi (se fx omtalen af det tyske parti Christliche Demokratische Union (CDU) og Dansk Folkeparti (DF) i dette kapitel).
• Undersøg og giv eksempler på, hvad der forstås ved en kollektivistisk livsform.
• Diskuter, om denne livsform er forenelig med de demokratiske frihedsrettigheder.

Øvelse 2: Antal demokratiske lande i verden 1974-2010

• Analyser tabellen s. 143, som viser udviklingen i antallet af demokratiske lande i verden 1974-2010. Forklar resultatet vha. Fukuyamas tese.

Øvelse 3: Reaktionsmønstre på Vestens dominans

• Beskriv og giv eksempler på de 5 reaktionsmønstre, som Huntington identificerer (se tabellen s. 143).

Øvelse 4: En globaliseret verdensorden

• Læs uddraget af artiklen ”Der er kun én civilisation” af Francis Fukuyama (under supplerende materiale) og redegør for Fukuyama’s scenarie for verdens udvikling.
• Sammenlign Fukuyama’s og Huntington’s teser (på grundlag af dit kendskab til Huntington fra tema 2).
• Diskuter Fukuyama’s scenarie for verdens udvikling - hvad taler hhv. for og imod tesen?

Som Fanden læser Koranen

Uddrag af kronik af Sherin Khankan, der er religionssociolog og talskvinde for Kritiske Muslimer:
”I Danmark findes en sær ”tradition”, som går ud på at læse Koranen med henblik på at diskvalificere bogen som uegnet i et vestligt demokrati. (…)

Man kan finde eksempler i de flest hellige tekster på vers, der kan tolkes i en kønsdiskriminerende eller krigerisk retning. Det afgørende er altid, hvem der tolker, og hvordan man tolker ordet. Samt hvilke konsekvenser den troende drager af sin tro i praksis. Derudover er især konteksten afgørende for fortolkningen af en tekst. (…)

Min pointe er, at troen på Koranen som Guds ord ikke udelukker religionskritik eller en fleksibel tolkning af Koranen i forhold til det samfund og den tidsalder, muslimer lever i. (…)

Der er et stort behov for at uddanne en ny generation af muslimske retslærde, både kvinder og mænd, som formår at omsætte Koranens sharia i praksis i forhold til den tid og det samfund, vi lever i. (…)

I stedet for at læse Koranen som Fanden læser Bibelen – snedigt og bevidst selektivt med henblik på at finde vers, der kan diskvalificere bogen og dermed muslimer, som bekender sig til den – kunne man i stedet støtte op omkring de reformkræfter, der søger at tolke islam i en retning hen imod ligestilling og større fleksibilitet. (…)

I stedet for at bevare ”traditionen” og skrive på den samme historie år efter år – nemlig den om, at islam er uforenelig med et demokratisk samfund – ville det klæde danske akademikere, præster, politikere og medier at skrive imod den form for bogstavfundamentalisme, som praktiseres af muslimer såvel som af ikke-muslimer, og at anerkende, at der findes troende muslimer, der kan få ligningen med troen på Koranen som Guds ord og menneskerettigheder, herunder kvinderettigheder, til at gå op i en højere enhed.

(Politiken, 03.06.2012)

Der er kun én civilisation

Uddrag af artikel af Francis Fukuyama (oversat af Pernille Bramming):

”Jeg gjorde min iagttagelse i 1989 i kølvandet på kommunismens sammenbrud, idet denne udviklingsproces synes at bringe stadig større dele af verden frem mod moderniteten. Hvis vi løftede blikket fra det liberale demokrati og markederne, kunne vi ikke forvente, at noget andet ville dukke op i horisonten. Deraf afslutningen på historien. (…) Socialisme, monarki, fascisme og andre former for autoritært styre var bragt i miskredit. Mit synspunkt er blevet udfordret af mange mennesker og måske mest udtalt af Samuel Huntington. Han fremfører, at snarere end at udvikle et enkelt, globalt system, hænger kloden stadig fast i ”sammenstødet mellem civilisationerne”… Det centrale spørgsmål, som Samuel Huntington rejser, er, hvorvidt modernitetens institutioner kun kan fungere i Vesten, eller hvorvidt de rummer en tiltrækningskraft, som vil gøre det muligt at vinde frem i ikke-vestlige lande. Det tror jeg, de gør. Beviset ligger i de fremskridt, som demokrati og frie markeder har gjort i regioner som Østasien, Latinamerika, det ortodokse Europa og Sydasien. (…)

Men der synes at være noget ved islam, eller i det mindste ved den fundamentalistiske islam, som gør muslimske samfund særlig modstandsdygtige over for moderniteten. Ud af alle samtidens kulturelle systemer er der færrest demokratiske samfund i den islamiske verden (kun Tyrkiet kvalificerer sig)… For dem kan overgangen til den vestlige form for modernitet blive langvarig og smertelig. Men der eksisterer ikke nogen uoverstigelig, kulturel barriere, som vil forhindre dem i at nå frem. (…)

Vi forbliver ved historiens afslutning, fordi der kun er et system, som fortsat vil dominere international politik, og det er det liberalt-demokratiske system i Vesten.”

(Weekendavisen, 23.11.2001)