Tekst 1: Berlingske d. 29.5.2012: Kronik: Fædreland og frihed

Den korte definition på ………… kunne være fædreland, frihed og socialt ansvar. Skulle man tilføje mere, kunne man nævne familien.

Skal man skære det endnu mere ind til benet, bør man dog være ærlig og erkende, at socialt ansvar ikke er nogen unik ………… værdi. Det må naturligvis aldrig glemmes, men alle politiske retninger vedkender sig social ansvarlighed. Derfor er det ikke et særligt kendetegn for ……………. Det kan ikke bruges til at karakterisere den i forhold til andre politiske retninger. Tilbage står fædreland og frihed som de to vigtigste kendetegn.(…).

Både fædreland og frihed er uundværlige karakteristika.

Man kan ikke kalde sig …………, hvis man ikke går ind for frihed fra, at staten tager alle borgernes penge og bestemmer, hvordan folk skal leve. ………… har altid kæmpet for lavere skatter, mindre stat og mere personligt ansvar. (…)

Man kan dog heller ikke kalde sig …………, hvis ikke man anerkender fædrelandets betydning.

I gamle dage var ………… synonym med Gud, Konge og Fædreland. Hvis man ikke vil værne om dansk kultur og historie og det nationale fællesskab, er man ikke …………. (…).

En stærk og fælles kultur i et land er tværtimod en styrke. Den binder landet sammen og skaber tillid, sammenhængskraft og loyalitet over for fællesskabet. (…).

Et andet eksempel er, at når man vil bevare kulturarven, kongehuset og folkekirken, bliver man nødt til at krænke friheden ved at opkræve skat til at betale for det. Og når man gerne vil sikre, at børn lærer om vores historie og kulturarv, må man krænke friheden ved at diktere, hvad der skal undervises i folkeskolen.(…).

Fædreland og frihed hænger sammen. De er hinandens forudsætninger, og det nytter ikke kun at fokusere på én af delene. Glemmer man friheden, svigter man fædrelandet. For et ufrit Danmark vil blive et meget svagt land. Dansk kultur er netop frihed og åbenhed.

Det er ikke snæversyn og navlepilleri. Det er de frie tanker og det frie initiativ, som har gjort Danmark stærkt. Friheden og det personlige initiativ er en af de absolut vigtigste grundpiller i dansk kultur. Og det er den manglende personlige frihed og ansvar, som er ved at gøre Danmark svagt i disse år, hvor velfærdsstaten ødelægger folks arbejdsmoral.

Men glemmer man fædrelandet, svigter man omvendt også friheden. En stærk dansk kultur giver samfundet utroligt mange fordele. Kunsten er i sig selv en kilde til glæde. Det er en selvstændig værdi at kende sin historie og føle, at man hører til i sit land. …….

Tekst 2: Information d. 23.1.2012: 'At man skal være økonomisk ansvarlig er en banalitet'

Moderne ………… skal ifølge ………… politiske ordfører kæmpe mod ulighed og arbejdsløshed - og for bæredygtighed

(…). »At man skal være økonomisk ansvarlig er vel en banalitet. Jeg tror ikke, at man kan finde nogen, der mener, at man skal være økonomisk uansvarlig. Spørgsmålet er vel, hvad man skal gøre ved den økonomiske situation - og det er jo et politisk valg,« siger hun.

Står det til ………… bør finanssektoren kort sagt hoste op med flere penge til fællesskabet. I øjeblikket mejsler partiet én pointe fast igen og igen i medierne. Nemlig at de, der vandt på 00'ernes opsving, også bør betale regningen. Og ………… har i forlængelse af den logik »meget svært ved at forstå, at en …………… ledet regering placerer sig til højre for Merkel og Sarkozy i debatten om skat på finansielle transaktioner.«

Udfordrer vækstfilosofi
………… ser banker, der udviklet sig til finansielle supermarkeder, og hun mener, at der ligger al for stor politisk magt i finanssektoren.

»De er blevet så store, at de kan presse bankpakker for milliarder igennem. Der træffes beslutninger på direktionsgangene af mennesker, som ingen nogensinde har stemt på, men som alligevel har kolossal magt over vores samfund.«

…………… mener, at en moderne ………… må udfordre ideen om konstant vækst. »Jeg synes, at en moderne …………… må udfordre ideen om, at økonomisk politik skulle være naturvidenskab. Hvilken økonomisk politik, vi fører, er et udtryk for aktive valg, ikke for naturlove. ………… skal for eksempel turde sige højt, at vores klode simpelthen ikke kan holde til ideen om kontant vækst. For de rige samfund må opgaven derfor være at omfordele de goder, vi har. Jeg synes jo også, at de massive klimaudfordringer, vi står med, er et eksempel på, hvordan markedet ikke er i stand til at tage vare på vores fælles interesser.«

Ulighed skal mindskes
………… har gentagne gange krævet, at ledige får kompensation i en kommende skattereform. Så sent som i sidste uge sagde skatteordfører ………… til Berlingske, at en skattereform skulle skabe mere lighed - og at den skulle kunne måles på den såkaldte ginikoefficient, et mål for graden af ulighed i f.eks. indkomstfordelingen. (…). For os er det helt afgørende, at en skattereform mindsker uligheden i det danske samfund. Det er skatten jo unægteligt et ret godt redskab til. Men vi går åbne til forhandling.« (…).

…………… mener, at …………… skal turde sige højt, at vores klode simpelthen ikke kan holde til ideen om konstant vækst. For de rige samfund må opgaven derfor være at omfordele de goder, vi har.

Tekst 3: Fra et partis hjemmeside:

Vi har i dag verdens højeste skattetryk, hvilket koster dyrt i konkurrenceevne og arbejdspladser. Parti X ønsker ikke, at Danmark skal være verdensmester i skattetryk, og derfor vil vi sænke skatten til maks. 40 procent ved helt at afskaffe topskatten og lette bundskatten. Det vil betyde, at det igen bliver attraktivt at tage en uddannelse, være iværksætter og at yde en ekstra indsats på arbejdet. Når vi sænker skatten, mindsker vi samtidig sort arbejde.(…).

Det er dog ikke kun de mange flittige danskere, som betaler alt for meget i skat. Danske virksomheder må nemlig sande, at det har en høj pris at drive virksomhed i Danmark. Det vil Parti X ændre på. Vi ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor skal selskabsskatten halveres fra 25 procent til 12,5 procent – et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EU-lande.(…).

Parti X vil afskaffe efterlønnen, så vi kan få flere hænder i arbejde. Vi har ganske enkelt ikke råd til at betale raske og rørige danskere for at trække sig fra arbejdsmarkedet – vi har nemlig brug for dem.(…).

Vi skal heller ikke være bange for at sige ja til dygtig arbejdskraft udefra. Parti X vil gøre det lettere for virksomhederne at få dygtige udenlandske medarbejdere til Danmark gennem princippet om ’åbne grænser, lukkede kasser’, ligesom lavere skatter på arbejde skal gøre det mere attraktivt for indvandrere at bosætte sig i Danmark. På den måde vil der blive flere flittige hænder til at skabe økonomisk vækst.

Der var engang, hvor den enkelte dansker havde retten til at bestemme over sit eget liv. Sådan er det ikke længere. Med et bombardement af tåbelige regler og forbud har politikerne nemlig skabt et ’Big Mother-samfund’, hvor misforstået omsorg fratager danskerne retten til selvbestemmelse.
Hver gang et problem ser dagens lys, står politikerne i kø for at komme med et forbud. Der er nemlig skabt en kultur i dansk politik, hvor man vil lovgive sig ud af alle problemer. En kultur som først og fremmest udspringer af, at politikerne fuldstændig har mistet troen på, at den enkelte er i stand til at tage vare på sit eget liv. Selv når det kommer til moral, forsøger politikerne at højne denne med lov og ret. Denne kultur vil Parti X gøre op med. Vi har ikke brug for Big Mother til at belære os om, hvordan vi skal leve vores liv – det ved vi nemlig bedst selv.

Den meningsløse kontrol og bureaukrati er ikke bare dyr og spild af tid. Den medvirker også til, at den offentlige sektor er blevet alt for stor. Specielt antallet af administrative medarbejdere er steget markant. Parti X vil sende den offentlige sektor på slankekur. Over de næste ti år vil vi reducere den offentlige sektor med 40.000 stillinger, så vi ender på det niveau, som Nyrup efterlod. Det vil vi gøre uden at fyre én eneste. Hvis vi blot nøjes med at ansætte 930, hver gang 1.000 afgår naturligt - enten ved at gå på pension, eller fordi de vælger at få nyt job i den private sektor - er målet nemlig nået. Det er primært de administrative stillinger, som ikke skal genbesættes. Når vi fjerner bureaukratiet, kan de mange dygtige medarbejdere samtidig udføre det samme arbejde på mindre tid.