C samfundet i flere perspektiver

Læs artiklen ’Kampagner for øget valgdeltagelse forrykker valgresultatet’ og svar på spørgsmålene

1. Ved hvilket valg har forskningen vist at kampagner får flere unge til at stemme?
2. Hvordan ville det have påvirket valgresultatet, hvis man havde fået flere unge til at stemmer i 1970erne og 1980erne?
3. Hvilke gyldige grunde kan der være til ikke at stemme ved kommunalvalgene ifølge Roger Buch?
4. Hvilke partier ville sandsynligvis vinde ved at flere unge stemmer
5. Hvilke partier ville sandsynligvis tabe ved at flere unge stemmer
6. Tænk selv: Du har fået præsenteret nogle argumenter imod at føre kampagner for at unge skal stemme. Er du enig i argumenterne
7. Kan du finde på nogle argumenter for at føre kampagner overfor unge

Kampagner for øget valgdeltagelse forrykker valgresultatet

Fokuserer man eksempelvis særligt på at få unge til at stemme, gavner det nogle bestemte partier, mens det skader andre.

Videnskab.dk 23.10.2017
Af: Roger Buch, Ph.d., Forskningschef, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kan kampagner få flere unge til at stemme? Ja, erfaringen og forskning fra kommunalvalget i 2013 viste, at kampagnerne var effektive. Flere unge stemte.

Men påvirker det også valgresultatet, at flere unge stemmer? Det gør det selvfølgelig. Fordi unge ikke stemmer som resten af befolkningen. Alle kan huske 68'erne – generationen af meget røde unge. Lige som den næste generation måske kan huskes som grøn – de unge fra 1980, hvor tilslutningen til Det Konservative Folkeparti og den grønne partifarve var stor blandt unge mennesker.

En øget valgdeltagelse hos unge ville derfor i 1970’erne skubbe valgresultatet i en rød retning, mens det i 1980’erne ville have skubbet valget i en konservativ retning. Når de unge ikke stemmer som resten af befolkningen – hvad de aldrig gør i praksis – forrykkes valgresultatet, hvis flere unge stemmer.

I de seneste fem års fokus på unges valgdeltagelse har dette banale faktum i stort omfang været overset og i et vist omfang fornægtet. Kommunalvalget i 2013 var arena for massive kampagner for at få unge til at stemme, og kommunalvalget 2017 bliver formentlig igen præget af store kampagner rettet imod unge. (…)

Kilde: KL's evaluering af indsatsen i 2013.

Hvad vinder vi ved at få nølende vælgere i stemmeboksen?
(…) Der er stemmeret og ikke stemmepligt. Der kan være vægtige og gyldige grunde til ikke at stemme ved kommunalvalgene.

Eksempelvis at man er tilhænger af andre demokratimodeller end det repræsentative demokrati, at man er mere optaget af national eller international politik, eller at man foretrækker politisk engagement i andre former: På nettet, i foreninger, bevægelser og andre sociale fællesskaber.

Unuancerede kampagner for den repræsentative demokratiske model, som ikke også betoner borgernes ret til ikke at stemme, er i virkeligheden et forsøg på at tvinge en bestemt demokratiforståelse ned over alle.

Samtidig kører man reelt kampagner imod andre demokratiteoretiske positioner, og imod borgere som blot er apolitiske eller ønsker, at bruge deres tid og opmærksomhed på andre politiske områder og deltagelsesformer end valg.

Tæt sammenvævet med det principielle problem er også spørgsmålet om, hvad vi vinder demokratisk ved at fremtvinge stemmeafgivning fra nølende vælgere, vælgere som ikke føler, at de har viden nok eller vælgere som egentlig bare ikke har lyst til at stemme? (…)

Nogle partier får en hjælpende hånd
Derfor vil valgresultatet i 2017 også blive påvirket af kampagnerne. Det er svært at sige præcist hvordan. Meningsmålinger om landspolitisk partivalg viser, at nogle partier har overordentligt godt fat i unge vælgere (Liberal Alliance, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet), mens andre partier har rigtig dårligt fat i unge vælgere (Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti).
(…)