B1: Interview med John Harrison
John Harrison er 47 år og er gift med sin hustru Anne på 45 år. Sammen har de tre børn, John Jr. Sheila og lille Byron på 7 år. John arbejder i et transportfirma og han og Anne har altid boet sammen i byen Defiance, som har godt 18.000 indbyggere.
Hvordan er din holdning til de amerikanske politikere, John?
Hmmm, jeg synes, at alt for mange af de politikere som sidder i Washington D.C. er levebrødsfolk som ikke rigtig har en forståelse for det liv som de fleste af os almindelige amerikanere går rundt og har. Det betyder, at de ikke rigtig forstår, hvad det er for nogle problemer, som vi står over for i hverdagen. Eksempelvis er det allervigtigste for folk i denne by og i dette område, at der er jobs og en vis sikkerhed i de jobs man har således man kan forsøge sin familie. Men over de sidste 10-20 år er det blevet sværere og sværere bare finde et job og endnu sværere at finde et job, som også giver en løn der én i stand til at forsøge sin familie.
Det som politikerne i Washington D.C. diskuterer, er så langt væk og så irrelevant for familier som vores. Hvad betyder det for os, om vi siger det ene, eller andet eller tredje ord eller hvorfor skal vi hele tiden diskutere om der er racisme i det amerikanske samfund og den sorte befolkningsgruppe fortsat bliver undertrykt. Hvis der er nogle som bliver undertrykt i vores politiske system, så er det i højere grad den hvide del af befolkningen og særligt den hvide mand, som ikke længere har mulighed for at få et job der kan betale regningerne hver den første.
Forstå mig ret. Det er ikke fordi, at jeg ikke også mener, at der er racisme i det amerikanske samfund, og at der altid har været det eller at vi skal tale pænt og med respekt om hinanden. For fanden jeg har jo selv to døtre og en hustru som jeg synes har ret til lige så meget plads som min søn og jeg selv. Jeg går ind for ligestilling og lige rettigheder - men det vi ser, og har set over de sidste 10-20 år, er at politikerne taler om symbolpolitik i form af køn, seksualitet og race i stedet for at gøre noget ved de reelle problemer som vi er millioner af amerikanere, særligt hvide amerikanere, der står over for.
Det ser jeg ikke ske, i stedet handler det om, at ”the Swamp” (slang for politikersumpen - som henviser til politikerne i D.C.) alene forsøger at blive genvalgt, og det er derfor de hele tiden forsøger at være så politisk korrekte og ikke træffe nogle upopulære beslutninger, som eksempelvis at stoppe immigrationen, særligt den illegale fra Mexico, og droppe mange af de handelsaftaler som bl.a. har gjort, at jeg selv og mange af mine venner ikke længere kan tjene en anstændig løn i det transportfirma, som jeg har arbejdet i mere en 20 år. I dag er jeg nødt til at have to jobs og arbejde omkring 60 timer om ugen, for at skrabe nok penge sammen til at vi lige kan holde sammen på det hele. Det er ikke let.
Er det så ikke det politiske system, som der er noget galt med - hvis det ikke leverer løsninger?
Jeg elsker mit land og jeg elsker forfatningen og det demokrati som vi har i USA. Jeg er bare ikke så vild med de mennesker, som der bliver valgt ind. Det vil dog sige, at jeg var, og er fortsat rigtig glad for, at Donald Trump blev valgt til USA's 45.Præsident, for det viste over for mig og mange andre i denne by, at demokratiet i USA kan virke, og at den rigtige kandidat, som oprigtigt vil tage sig af vores problemer, kan blive valgt. Trump er som person måske for grov og uopdragen og siger ting, som han burde holde for sig selv. Men på den anden side er der en ærlighed ved ham, og han står for en række værdier som at have America First, at sikre arbejde og ordentlige lønninger til de amerikanske arbejdere, at bevare familien og bekæmpe retten til abort, at styrke de små byer og deres lokalsamfund samt bekæmpe den vanvittige strøm af immigration af mennesker fra Sydamerika og Mexico til USA.
Men synes du, at Trump har et demokratisk sindelag, at han er udtryk for en ægte demokrat?
Når jeg tænker på demokrati, så tænker jeg på, at der er nogle mennesker, som stiller op til et tillidshverv, hvor de repræsenterer en stor gruppe menneskers behov og ønsker. Den der får flest stemmer, får det hverv, og det er en metode, som jeg faktisk synes er fair. Og vi har en tradition for i USA, at man respekterer et valgresultat, også når man taber.
Problemet, som jeg ser det, er derfor ikke metoden men korruptionen blandt mange politikere, som består i, at de ikke reelt er interesserede i andre menneskers liv, men blot er med i politik for at få smør på deres eget brød. De misbruger simpelthen tilliden, og når de først er inde, er det vanskeligt at få den stemt ud. Det er nok det største problem ved amerikansk politik, at de fleste politikere bliver hjulpet med store pengegaver af virksomheder og organisationer og på den måde ”købt”. Men, igen er Trump et eksempel på, at pengene ikke har ødelagt det amerikanske demokrati. For Trump havde ikke flest penge i 2016-valgkampen mod Hillary, men han var bare den bedste og stærkeste af de to kandidater, hvorfor han blev valgt. Så jeg synes, at demokratiet fortsat virker i USA og jeg synes, at Trump er demokratisk. For Trump er problemet bare, at medierne har besluttet sig for at erklære ham krig, fordi han siger tingene lige ud ad posen, og det er ikke noget, som de kan lide, hvorfor de finder på alle mulige løgnhistorier og falske påstande mod ham. Det synes jeg ikke er i orden.
Dette interview er fiktivt, og interviewspørgsmål og personens navn og baggrund er opdigtet. De holdninger og tilkendegivelser som den fiktive person John giver udtryk for i dette interview, var dog nogle, som var bredt anerkendte blandt en række af de amerikanere i Ohio, som jeg stødte på og talte med, mens jeg rejste rundt i delstaten i foråret 2020.
B2: Interview med Emily Williamson
Emily Williamson er 35 år og til dagligt arbejder hun som advokat i delstaten Pennsylvanias hovedstad, Philadelphia. Emily er afrikansk-amerikaner, hun er ikke gift, men bor sammen med sin kæreste Greg, og de har sammen datteren Lisa på 3 år og hunden Dalton på 2 år.
Hvordan er din holdning til de amerikanske politikere, Emily?
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte henne, for der er så meget der er galt med amerikansk politik, at jeg kunne snakket om det hele dagen. Starter vi bare ved vores præsident, som bestemt ikke er min præsident, så repræsenterer han jo langt fra en flertal af vælgerne i USA. Hillary Clinton fik jo næsten tre millioner stemmer flere end Trump, men på grund af vores forhistoriske politiske valgmetode, hvor det er antallet af valgmænd, der bestemmer hvem der vinder præsidentvalget, så har vi i snart fire år haft en præsident, som reelt ikke har et demokratisk mandat bag sig.
Kan du uddybe, hvad du mener med, at præsident Trump ikke har et demokratisk mandat bag sig, og hvad er vigtigt for dig ved et demokrati?
Ja, det jo indlysende. Manden har vundet en række delstater, hvor der jo stort set ingen mennesker bor længere, fordi de er flyttet til kysterne og ned sydpå til stater som f.eks. Texas og Florida. Alligevel har vi et system, der giver mulighed for, at mindretallet kan bestemme over flertallet ved at få deres kandidat valgt.
Vores valgmetode er simpelthen demokratisk forkert. Men det er jo ikke det eneste, der er galt med vores demokrati, hvis man overhovedet kan tale om, at der i Amerika i dag er et demokrati. Penge spiller en alt for stor rolle i amerikansk politik og det korrumperer simpelthen de politikere, som stiller op til valg og dermed korrumperer det (pengene) også lovgivningsprocessen, eftersom det er politikerne i Kongressen, som i sidste ende vedtager eller forkaster lovgivningen.
En tredje ting som er helt forfærdeligt ved den måde vores demokrati fungerer på - er det, at vi vælgere skal gå hen og registrere os før vi kan få lov at stemme. Og ikke nok med det, så de steder hvor vi kan registrere os, er ofte svære at komme til, fordi de ligger afsides steder i byerne eller på landet, og deres åbningstider er ret begrænsede, hvilket gør det besværligt at blive registrerede. Det fører til, at mange slet ikke lader sig registrere, og derfor slet ikke kan stemme - det er bl.a. det, som kan forklare, at vi i USA har så lav en valgdeltagelse ved præsidentvalg.
En fjerde ting som er dybt problematisk ved det amerikanske politiske system, men også generelt det amerikanske samfund er den racisme som fortsat eksisterer i vores institutioner og strukturer, og som gør det så meget vanskeligere for visse af vores medborgere at deltage på lige fod på alle niveauer i det politiske system. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at vi lige nu har en præsident som er åbenlys fremmedfjendtlig og med racistiske sympatier. Derudover er han jo sexistisk. Jeg kunne jo spørge dig, i hvilket land vil en mand der udtaler, at han bare kan ”grab em by the pussy” om kvinder, blive valgt til præsident? Det kan han kun i USA, fordi systemet er så bundråddent, og giver så dårlige muligheder for almindelige borgere til at deltage.
Men er der ikke eksempler på, at der også er gode sider ved det amerikanske politiske system?
De er faktisk svære for mig at finde. Men, hvis jeg skal sige noget positivt, så var det, at senator Bernie Sanders og medlem af Repræsentanternes Hus Alexandra Ocasio-Cortez i løbet af den demokratiske primærvalgkamp lykkedes med at mobilisere millioner af unge og progressive, som har lagt så meget pres på det demokratiske partis nominerede præsidentkandidat Joe Biden, at han blandt andet vil kigge på en reform af politiets brutalitet særligt mod sorte, men også at han har valgt den første afrikansk-amerikanske kvinde som sin vicepræsident. Netop valget af Kamala Harris viser, at det lykkedes for Sanders og Cortez at rykke Biden i en retning, hvor mangfoldighed både i form af race, men også køn og seksualitet er et centralt omdrejningspunkt.
For mig viser det, at det amerikanske samfund grundlæggende er politisk, og i stand til at mobilisere når det drejer sig om at gå op imod tyraner som f.eks. vores nuværende præsident og hans forbryderiske administration.
Et andet eksempel på at der er håb for det amerikanske demokrati og politiske system, er de massive protester som har været over hele USA i forbindelse med politiets drab på George Floyd. Protesterne har ført til, at politikerne på højeste niveau diskuterer racisme, politireformer og styrkelse af uvildige instanser, der kan styrke borgernes retssikkerhed. Protesterne, som ellers er blevet forsøgt slået ned af præsidenten og hans støtter, har formået at overleve, og de vidner om det amerikanske folks evne til gennem deltagelse af påvirke den politiske proces.
Det har vi tidligere set i forbindelse med kampen for sortes borgerrettigheder op gennem 1950’ og 1960’erne, i kampen for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og bl.a. om de ønsker abort eller ej og vi har senest set, at det højeste politiske niveau i USA, Højesteret, i disse år synes at tage farve af den bredere befolknings holdninger på helt centrale områder.
Det gælder f.eks. i forbindelse med at Højesteret dømte til fordel for LGBT-rettigheder samt dommen der underkendte Trump-administrationens ønske om at deportere illegale immigrantbørn. De to domme og den nuværende opinion i det amerikanske samfund giver mig håb for, at vi i de kommende år, særligt hvis Joe Biden vinder valget til november, bliver i stand til at skabe et samfund med plads til forskellighed, hvor vi forsøger at gøre mere for de der i samfundet har mindst, hvor vi styrker kvindens suverænitet og hvor vi aldrig nogensinde vil acceptere racisme.
Dette interview er fiktivt og interviewspørgsmål og personen og hendes baggrund er opdigtet. En række af de holdninger og tilkendegivelser, som den fiktive person Emily giver udtryk for i dette interview, var dog nogle, som var bredt anerkendte blandt en række af de amerikanere i Philadelphia, som jeg stødte på mens jeg rejste rundt i delstaten Pennsylvania i foråret 2020.
