USA's udfordringer - Det amerikanske præsidentvalg i USA og i samfundsfagsundervisningen
Denne artikel har til formål at inspirere til undervisning i amerikansk politik og særligt i præsidentvalget november 2024. Amerikansk politik har ofte en naturlig plads i samfundsfagsundervisningen på både A- og B-niveau. Det hænger sammen med, at vores elever finder stor interesse i amerikansk politik og i præsidentvalget og derfor er stærkt motiveret til at arbejde med stoffet, hvilket gør det lettere for os at få arbejdet med både faglige mål og kernestof.
At beskæftige sig med amerikansk politik synes også mere relevant end nogensinde, eftersom den politiske polarisering i den amerikanske befolkning, afspejlet i den udvidede kløft mellem republikanere og demokrater, i stigende grad udfordrer grundlæggende politiske værdier i det liberale demokrati og truer med at ødelægge de søjler, som det amerikanske demokrati i århundreder har hvilet på. USA og amerikansk politik er på mange måder et spejl som vores elever, og vel for så vidt også os selv, hvis vi ellers vil stå ved det, holder op for at vurdere og reflektere over tilstanden i vores eget demokrati og samfund i DK, selvom forskellene på de to lande er betydelige.
Det nedenstående undervisningsforløb koncentrerer sig om det amerikanske præsidentvalg i november 2024, men der vil i forløbet være afstikkere til spørgsmål omhandlende det amerikanske demokrati. Som med alle undervisningsforløb tjener dette kun som inspiration eftersom du, der læser denne artikel, bedst ved hvad der fungerer for din klasse, elever osv. Sigtet med denne artikel er således ikke at være belærende, men blot at præsentere et samlet forløb som måske kan inspirere.
Undervisningsforløbet er knyttet tæt til undervisningsbogen USA's udfordringer, 4. udgave, som jeg har forfattet sammen med journalist og chefredaktør på POV International, Annegrethe Rasmussen. I forløbet er der en række øvelser, der også er placeret her på bogens hjemmeside. Desuden indeholder forløbet et lille projektarbejde, som knytter sig til den store elevkonkurrence i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg som FALS, Engelsklærerforeningen for gymnasiet og HF, Erhvervsskolernes Engelsklærerforening samt Forlaget Columbus står bag. Denne konkurrence vil jeg gerne slå et slag for, da det er en overskuelig konkurrence for eleverne, og præmien for de elever, der vinder, er 10.000 kr!
Der er opstillet følgende læringsmål for forløbet.
- Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
- Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
- Elevernevil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.
- Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori
- Eleverne vil i forløbet (elevkonkurrencen) træne deres innovative evner i forhold til polariseringen i amerikansk politik.
Undervisningsforløbet: Det amerikanske politiske system og præsidentvalget 2024
Modul | Indhold | Lektie |
|---|---|---|
1. | Fokus: Det politiske klima og centrale kendetegn ved amerikansk politik 1. sekvens: • Hvad viser figur 2.1 2. sekvens: Efter pararbejdet giver det god mening, at man i fællesskab i klassen diskuterer en række centrale forhold vedr. det politiske USA. • Hvad menes med, at USA er en føderation? Når disse spørgsmål er besvaret, kan man gå videre med et gruppearbejde, hvor eleverne forsøger at besvare nedenstående spørgsmål. • Hvad er kendetegnende ved et konstitutionelt liberalt demokrati - og kan både USA og Danmark betragtes som konstitutionelle liberale demokratier? 3. sekvens: Det kan være godt med en kort opsummering på dette gruppearbejde, hvor eleverne bidrager med deres svar, da Checks and Balances er et afgørende princip ved amerikansk politik. Diskuter evt. sammen, om der er den samme Checks and Balances i Danmark. 4. sekvens: Inddel klassens elever i et passende antal grupper og bed dem herefter om at undersøge, hvem der er de to præsidentkandidater (og de to vice-præsidentkandidater) i 2024 valget. Grupperne skal indhente oplysninger vedr. de to kandidater. Fælles opsamling i klassen - hvor alle informationer vedr. de to kandidater skrives op/ned. | Læs afsnit 2.1, 2.2, 2.2.1 og 2.2.2 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. |
2. | Fokus: Demokratiopfattelser i USA 1.sekvens: Danmark er et demokrati - men hvad med USA? Og kan man forklare, hvilken type demokrati der er i USA, og hvilken demokratiopfattelse der ligger til grund for det demokrati, der er? Eleverne inddeles i par og besvarer følgende spørgsmål. • Hvad er et demokrati, og hvad kendetegner det amerikanske demokrati (repetitionsspørgsmål fra modul 1)? 2. sekvens: I klassen ses den lille DR-video ”Er USA's demokrati truet?”. Denne video knytter sig til midtvejsvalget i 2022, men de politiske udfordringer, som præsenteres i videoen, er fortsat gældende i USA. Eleverne går herefter i grupper og arbejder med følgende spørgsmål. • Hvilke forskellige udfordringer/trusler er der ifølge videoen mod det amerikanske demokrati? 3. sekvens: Grupperne skriver enten en argumentation, der er til fordel for en styrkelse af deltagelsesdemokratiet (pluralistiske demokratiopfattelse) eller en argumentation, der er imod en styrkelse af pluralismen i det amerikanske demokrati. I argumentationen skal eleverne inddrage viden om demokratiopfattelser, pluralisme vs. elitisme, magtens tredeling, det liberale demokrati osv. Afslut med at forskellige grupper læser deres argumentation op i klassen. | Læs afsnit 2.2.3 i USA's Udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen |
3. | Fokus: Politiske valg i USA 1.sekvens: • Hvilke forskellige valg findes der i USA - og hvorfor taler man om, at der er så mange forskellige politiske valg? Brug figur 2.18 og sammenlign gerne med politiske valg i Danmark. 2.sekvens: Inddel klassens elever i et antal grupper, der hver får til opgave at følge præsidentvalget i en af de såkaldte svingstater: Georgia, Arizona, Nevada, Pennsylvania, Michigan, Wisconsin (North Carolina og Florida kan også bruges). Herefter gives der noget tid til, at grupperne kan undersøge lidt om deres delstater f.eks. hvilken af de to præsidentkandidater står til at vinde delstaten og hvad kendetegner delstaten (industri, landbrug, storby, økonomi, demografisk sammensætning osv.). 3. sekvens: • Læs tekstboks 2.2 og skriv systematisk ned, hvilke udemokratiske elementer der er i USA. 4. sekvens: Modulet afrundes med en kort opsummering, hvor de forskellige (svingstats)grupper kort præsenterer det, de har fundet ud af. | Læs afsnit 2.5 og 2.5.1 frem til afsnittet ”De to politiske partiers holdninger og værdier” (s.85) i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. I løbet af modulet skal eleverne bl.a. arbejde med The Brennan Centers ”Projects”. |
4. | Fokus: De to store politiske partier i USA 1.sekvens: • Hvilke politiske værdier knytter sig republikanerne? 2.sekvens: I par skal I skrive en lille sammenligningsopgave; ”Sammenlign B1s og B2s syn på demokrati, politiske holdninger og værdier. I finder bilagene B1 og B2 på bogens hjemmeside. I din sammenligning skal du inddrage viden om demokrati og om republikanernes og demokraternes politiske værdier.” Der gives 45 min. til elevernes arbejde med at skrive denne sammenligning. Afslut med at to par går sammen og kort præsenterer deres sammenligninger for hinanden. Det er vigtigt, at de, der lytter, efterfølgende giver en konstruktiv feedback på det skrevne. 3. sekvens: • Hvilket syn på demokrati kommer til udtryk i de to bilag? | Læs afsnit ”De to politiske partiers holdninger og værdier” (s.85) i afsnit 2.5.1 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. Bilagene B1 (John Harrison) og B2 (Emily Williamson) inddrages i undervisningen (se fanebladet interviews).
|
5. | Fokus: Valgmetoder, sikre stater og svingstater i amerikansk politik Flipped classroom: Eleverne har forud for modulet set undervisningsvideoen ”Primærvalget - fra Iowa til nominering”. 1.sekvens: • Eleverne læser afsnit 2.5.2 og 2.5.3 og besvarer følgende spørgsmål 2. sekvens: Med udgangspunkt i tabel 2.2 skal der udarbejdes to hypoteser, der kan forklare valgdeltagelsen ved amerikanske kongres- og præsidentvalg. I de faglige begrundelser skal der anvendes viden om valgmetoder og udemokratiske elementer i amerikansk politik. Som underviser kan man vurdere, om det skal være en afleveringsopgave, eller om man ønsker en fælles afslutning med klassen, hvor forskellige hypoteser og dertilhørende faglige begrundelser præsenteres i plenum. | Lektie: Se videoen om ”Primærvalget - fra Iowa til nominering”. Eleverne læser i modulet afsnit 2.5.2 og 2.5.3 i USA's udfordringer, 4.udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen |
6. | Fokus: Arbejde: Organisation, penge og polarisering 1. sekvens: Undersøg 1. hvor mange penge har de to kandidater indtil videre indsamlet (evt. også hvor mange de har brugt af disse midler), 2. hvor kommer pengene fra (små eller store donationer), 3. hvor mange frivillige har de to kampagner og hvordan er organisationen generelt i de to partier. 1. sekvens afsluttes med en fælles dialog om organisation og penges betydning - og det kan diskuteres, om penges betydning i amerikansk politik er en trussel mod demokratiet. 2. sekvens: Eleverne vender sig nu mod en ny makker, og så skal de forsøge at forklare, hvordan man bliver valgt til USA's præsident. Figur 2.29 skal bruges som rettesnor. Begge elever skal præsentere for hinanden. 3. sekvens: • Eleverne læser afsnit 2.6, 2.6.1 og 2.6.2 frem til afsnittet ”Topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i at tingene ændrer sig”. 4. sekvens: Fælles samtale om negative partisanship og campaigning - herunder inddragelse af figur 2.32 (negative voting) og figur 2.33 til at forklare, hvorfor polariseringen forstærkes, og hvad den fører til (negative voting). I den sammenhæng kan følgende måling vises, som kan knyttes til diskussionen om negative voting. | Læs afsnit 2.5.4 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen I modulet skal eleverne arbejde med to kampagnevideoer fra henholdsvis republikanerne og demokraterne. I modulets sidste sekvens (4) kan PEW Research undersøgelse om amerikanske vælgeres holdning til valget og kandidaterne fra juli 2024 inddrages (Biden var kandidat på det tidspunkt).
|
7. | Fokus: Polariseringen i amerikansk politik 1. sekvens: Eleverne går sammen først i par, hvor de udarbejder 5-6 spørgsmål til Genstarts-podcasten ”Mod undergangen” omhandlende den tiltagende politiske polarisering i USA. Efter der har været lidt tid til at udarbejde spørgsmål, går hvert par sammen med et andet par, og de laver nu en Question and Answer-session, hvor de stiller hinanden spørgsmål og besvarer disse. 2. sekvens: Eleverne sætter sig herefter og læser afsnittet ”Topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i at tingene ændrer sig” som er under 2.6.2. Samtidig med at eleverne læser, besvarer de individuelt følgende spørgsmål. • Hvad hedder de to personer, som har udarbejdet en forklaringsmodel til at forklare polariseringen i amerikansk politik - og hvad er denne forklaringsmodel inspireret af? Efter eleverne har læst, giver det mening at lave en fælles opsamling, hvor figur 2.34 gennemgås og det gøres tydeligt, hvordan modellens forskellige faktorer bidrager til polariseringen i amerikansk politik. 3.sekvens: Eleverne går sammen i deres svingstatsgrupper og forsøger nu at komme med forslag til, hvordan man kan mindske polariseringen - altså hvordan man kan reducere de enkelte faktorers polariseringstendenser. Det kan her være en god ide at give eleverne adgang til rapporten ”Why Competition in the Politics Industry is Failing American” af Katherine M. Gehl og Michael E. Porter, Harvard Business School. I rapporten er der overvejelser om, hvad der skal til for at reducere polariseringen. | Lektien er at lytte til podcasten Genstart - afsnittet ”Mod undergangen fra 3.11.2022” Læs afsnit 2.6 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen
|
8. | Fokus: Medier og politisk kommunikation i USA samt elevkonkurrence 1. sekvens: Intro til elevkonkurrencen ”A United States - Presidential election - elevkonkurrence 2024”. Det er en konkurrence som arrangeres af FALS, Engelsklærerforeningen i gymnasiet og HF og Erhvervsskolernes engelsklærerforening samt Forlaget Columbus. Eleverne skal i hver svingstatsgruppe (man kan også lade de elever, som vil være med, vælge selv, hvem de vil arbejde med) lave en kort kampagnevideo som indslag i den amerikanske valgkamp. Afsenderen skal ikke nødvendigvis være en præsidentkandidat. Det kan også være en anden politiker eller andre politiske aktører - f.eks. en interesseorganisation. Se mere om konkurrencen. 2.sekvens: • Hvordan har medierne indflydelse på politik og på den politiske polarisering i USA? 3.sekvens: Eleverne går sammen i grupper og analyserer følgende tre valgvideoer. Følgende spørgsmål kan anvendes i analysen 1) Hvad er budskaberne i de forskellige valgvideoer? 2) Hvilke virkemidler anvendes i videoerne 3) Hvorvidt er negative voting og polarisering i spil i videoerne? 4) Hvilke politiske emner hæfter videoerne sig ved? • ”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal 4.sekvens: Eleverne får tid til at sætte sig sammen og begynde at udarbejde en disposition til, hvordan deres kampagnevideo kunne se ud, hvad den skal indeholde osv. | Læs 2.6.3 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. I modulet inddrages en række forskellige valgreklamer og valgvideoer fra den igangværende valgkamp. |
9. | Fokus: Amerikanske vælgere Eleverne møder ind til modulet og her startes med en fælles samtale om følgende spørgsmål 1. Hvad er en kernevælger? 2. Hvad er en marginalvælger? 3. Hvad er en issue-voter(vælger) 4. Hvad er typiske træk ved en republikansk og demokratisk vælger (her skal der også kigges på figur 2.40)? 5. Hvilke politiske emner/issues er vigtige for de amerikanske vælgere i forbindelse med præsidentvalget i 2024? 2. sekvens: Eleverne går dernæst i deres svingstatsgrupper, og her skal de nu undersøge, hvilke politiske emner der er de vigtigste for vælgerne ude i den svingstat, som de har ansvaret for. Hver gruppe skriver de fem vigtigste emner op på tavlen. Fælles afslutning i klassen med gennemgang af de politiske emner (samme/forskellige). Denne simple nationale måling fra Statista kan inddrages som afslutning. 3.sekvens: Eleverne går sammen i par og hjælper hinanden med at læse følgende analyse fra PEW Reserch Center ” Harris Energizes Democrats in Transformed Presidential Race” (Der er fem sider som eleverne skal igennem - se i bunden) Parrene skal undersøge hvordan de tre kandidater klarer sig i forhold til forskellige vælgergrupper og hvad der kan forklare de resultater som undersøgelsen præsenterer. Undersøgelsen findes her. 4.sekvens: Opsamling i klassen på parrenes analyser af hvordan de tre præsidentkandidater står blandt de amerikanske vælgere. | Læs afsnit 2.7 og 2.7.1 i USA's udfordringer, 4.udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. I modulet inddrages gruppernes selvfundne data om politiske emner der er vigtige for vælgerne ude i svingstaterne. Evt. inddrages en simpel oversigt foretaget af Statista vedr. amerikanernes vigtigste politiske emner. I modulet inddrages analysen ”Harris Energizes Democrats in Transformed Presidential Race” fra 14. august 2024 af PEW Research Center.
|
10. | Fokus: Parti- og vælgeradfærd i amerikansk politik og præsidentvalget 2024 1.sekvens: Eleverne har tidligere i forløbet stiftet bekendtskab med negative voting - og nu skal de arbejde med henholds Downs Medianvælgerteori og Downs Rational Choice-model samt Michigan-modellen. De tre modeller gennemgås fælles i klassen. 2.sekvens: I par læses artiklen ”Can Kamala Harris overcome her Campaign’s biggest challenge” og eleverne forsøger herefter at anvende Downs Medianvælgerteori på Harris’ adfærd over for vælgerne i forhold til de angreb, som republikanerne retter mod hende. 3. sekvens: Eleverne går herefter i grupper af 3 personer og undersøger nu vælgeradfærden blandt amerikanske vælgergrupper i forhold til, hvordan vælgernes adfærd vil være. Fokus skal her være på gruppen af latinoer som analyseres ved brug af både Downs Rational Choice og Michigan-modellen. Til dette formål anvendes artiklen “How Latino voters view the 2024 presidential election” fra PEW. Evt. inddrages artiklen fra 2020 ”Sådan kan Trump vinde”. 4. sekvens: | Læs afsnit 2.7.2 i USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen. I modulet inddrages artiklerne ”Can Kamala Harris overcome her Campaign’s biggest challenge” fra mediet Vox. Artiklen ”How Latino voters view the 2024 presidential election”, af PEW 19. juli 2024. Her kan man også bruge artiklen “Sådan kan Trump vinde” af Peter Brøndum, POV International fra 2.11.2020. |
11. | Fokus: Demokratiets udfordringer og arbejde med elevkonkurrencen 1.sekvens: I fællesskab foretages en SWOT-analyse af amerikansk politik (styrker, svagheder, muligheder og trusler). Her må man gerne sammenligne i forhold til det danske politiske system. 2. sekvens: Eleverne får tid til, i deres grupper, at arbejde videre med elevkonkurrencen. Eleverne skal til det afsluttende modul have færdiggjort produktet, så det kan indsendes til konkurrencen sammen med metateksten udformet som en PPT. | Ingen lektier |
12. | Fokus: Elevernes produkter til elevkonkurrencen 1.sekvens: 2.sekvens: Eleverne tager testen ”Præsidentvalget 2024” (testen findes på bogens hjemmeside) og der afsluttes med en fælles evaluering af forløbet. | Ingen lektier - blot forberedelse til testen ”Præsidentvalget 2024”. |
