Unge og identitet

Opgaver til kapitel 4 - Storbritiannien

Læsefokus/arbejdsspørgsmål

• Diskuter hvilke fordele og ulemper der kan være ved et multietnisk/multikulturelt samfund (s.)
• Hvad menes med, at Storbritannien i dag bevæger sig mod et disunited kingdom) (s.)?
• Brug nettet til at undersøge hvilke tiltag Camerons Big Society plan dækker over.
• Hvilke ideologiske træk ses i planen? Hvilke teoretikere/samfundsforskere (kap 1-2) ville bakke op om hhv. den positive og den negative fortælling om de britiske unge(s)?

Familiearenaen

• Redegør for udviklingen i familiemønstre (s.)
• Inddrag figur s. og tabel 4.1 (<link file:2303>download den her) i redegørelsen. Overvej hvad der kan ligge til grund for denne udvikling.
• Undersøg udviklingen i familiemønstre yderligere på bl.a. www.ons.gov.uk
  Redegør for hvad der kendetegner barnets tidlige socialisation i Storbritannien. Diskuter hvilke fordele og ulemper der kan være ved, at den sekundære socialisation ikke er så dominerende som i Danmark i barnets tidlige år.
  Redegør for de forskellige opdragelsesstile (s---).
• Diskuter hvorfor tough love parenting synes at skabe børn der klarer sig bedst i det senmoderne samfund.
• Redegør for begrebet dobbeltidentitet.
  Hvad menes med Yuckies og Kippers? Undersøg udviklingen i antallet af disse, og overvej hvad der ligger til grund for denne udvikling.

Uddannelsesarenaen

• Redegør for hovedtrækkene ved det britiske skolesystem. Diskuter dernæst fordele og ulemper ved forskellige skoletyper (state schools vs. independent schools).
• Opstil ud fra forskellige ideologiske grundholdninger en række argumenter for/imod oprettelsen af flere Academies. Undersøg evt. vha. nettet hvordan britiske fortalere og kritikere har argumenteret. Brug fx http://www.guardian.co.uk/education/2012/jan/04/michael-gove-attack-anti-academy og find selv andre artikler.
• Diskuter hvilke fordele og ulemper kan der være ved brugen af skoleuniformer. Hvordan kan skolesystemet være med til at cementere klasseforskelle i Storbritannien?
• Redegør for sammenhængen mellem social baggrund og uddannelse. Undersøg dernæst på baggrund af figur 4.1 (<link file:2304>download den her), hvad der kan siges om sammenhængen mellem uddannelsesniveauet og etnisk baggrund.
• Hvad viser figur. s.? (om tuition fees). Argumenter ud fra en liberalistisk synsvinkel for tuition fees. Diskuter hvilke samfundsmæssige konsekvenser det kan have at hæve gebyrerne på uddannelse i Storbritannien.
• Redegør for hvad der menes med crisis of masculinity (s.). Diskuter hvilke konsekvenser det kan have og muligheder for at imødegå problemet.
• Redegør for de forskellige uddannelsespolitiske diskurser. Undersøg hvilken diskurs, der gør sig gældende i artiklen: http://www.guardian.co.uk/politics/2011/nov/14/david-cameron-coasting-comprehensive-schools.

Fra: The Sodexo University Lifestyle Survey 2010:

• En universitetsuddannelse er ikke længere ensbetydende med et arbejde, så flere studerende føler generelt et stort pres for at klare sig godt akademisk og for at kunne skille sig ud fra andre, når de forlader universitetet.
• Flere vælger studie efter job-, karrieremuligheder og efter fremtidsudsigter mht. indkomst.-1/2 af de studerende har daglige økonomiske bekymringer.
• 1/3 af de studerende har arbejde ved siden af studierne.
• 17 pct. af de studerende bor hjemme og rejser langt for forelæsninger (tallet var 13 pct. i 2008).
• 1/3 har overvejet at droppe ud primært pga. det faglige niveau, økonomiske problemer, stress eller depression.
• Bl.a. fordi flere bor hjemme og har lang transporttid til universitetet er e-learning og podcasts blevet mere udbredt med 8 pct. der ofte følger online forelæsninger i 2010, hvilket betyder endnu mindre kontakt til medstuderende (tallet var 4 pct. i 2008).
• Det sociale liv som studerende spiller en langt mindre rolle end tidligere.
• 23 pct. af de studerende drikker ikke alkohol.
• 14 pct. af de studerende bruger 11-20 timer om ugen på sociale netværkssider. 11 pct. bruger endnu mere tid.
• 42 pct. har ændret deres madvaner for at spare penge, og af disse siger 63 pct. at de spiser mere usundt fordi det er billigere.

Fritidsarenaen
Herunder ses nogle konklusioner fra en undersøgelse af britiske unges forbrug. Lav en miniundersøgelse af danske unges forbrug, der gør det muligt for dig at sammenligne med resultaterne fra Storbritannien. Forbrugerkulturen: Hvad bruges pengene på?

• Piger bruger generelt flere penge på tøj end drenge gør (hhv. 72 pct og 35 pct), og desuden bruger de flere penge på accessories, toiletartikler og blade.
• Drenge bruger flere penge på spil end piger gør (hhv. 48 pct og 10 pct), og desuden bruger de flere penge på sport, downloads, snacks og sodavand.
• 18-årige bruger flest penge på at spise ude (46 pct) og på at gå i byen (32 pct).
• 16-årige bruger flest penge på tøj (61 pct) og underholdning (60 pct).
• 12-årige bruger flest penge på snacks (58 pct) og blade (43 pct.).
• 11-årige bruger flest penge på film (46 pct), spil (48 pct) og fritidsaktiviteter (37 pct).
• Over halvdelen af alle unge siger, at de sparer de fleste af deres penge op.

• Diskuter fordele og ulemper ved de britiske unges brug af nye teknologier.
• Hvad kan udledes af figuren s. . (om risikoadfærd)?
• Redegør for problemstillingen omkring de ulykkelige piger. Inddrag herunder citatet s. Diskuter derefter hvorfor det primært er piger, der er ulykkelige.
• Diskuter fordele/ulemper ved overvågning.
• Opstil 3 begrundede hypoteser, der forklarer, hvorfor der tilsyneladende sker en forhærdelse af unges holdning til lighed, indvandring og overførselsindkomster jo ældre de bliver (s.)
• Brug nettet til at undersøge forskellige forklaringer på optøjerne i London og andre britiske byer i 2011. Brug evt. twitter (fx #londonriots eller #ukriots) til at finde frem til kilder.