Figurer
























































































- 1.1 Velfærdsstaten under forandring
- 1.2 Velfærd efter behov
- 1.3 Liberalisme, markedet i fokus
- 1.4 Konservatisme
- 1.5 Socialisme
- 1.6 Socialliberalisme
- 1.8 Oversigt over lande og typer af velfærdsmodel
- 1.10 Fire forskellige samfund med to grupper af borgere (rød og blå)
- 1.11 Velfærdstrekanten
- 1.12 Habermas' inddeling af system- og livsverdenen
- 1.13 De tre velfærdsmodellers placering i forhold til Habermas
- 1.14 Udvikling i andelen af offentligt forsørgede fra 1960 til 2010
- 1.15 Interne og eksterne udfordringer for velfærdsstaten
- 2.1 Både mænd og kvinder vil ifølge fremskrivninger leve længere og længere
- 2.2 Demografisk udvikling
- 2.3 Fertilitet op igennem 1900-tallet
- 2.4 Omfordeling i velfærdsstaten: Nettobidrag til den offentlige sektor afhængig af alder
- 2.5 Hvordan kan man øge arbejdsudbuddet?
- 2.6 Skattetryk i Danmark 1950-2013
- 2.7 Det danske skattesystem gældende fra 2013
- 2.8 Udbud og efterspørgsel
- 2.9 Lafferkurven
- 2.10 Fordelingen af offentlige udgifter efter funktion
- 2.11 Den offentlige sektors tre grundlæggende roller
- 2.12 Den offentlige sektor fordelt efter område
- 2.13 Den årlige realvækst i BNP fra 1961-2013
- 2.14 Konjunkturforløb
- 2.16 Arbejdsløsheden i Danmark 1950-2012
- 2.17 Årlig inflation fra 1900 til 2012, pct.
- 2.18 De automatiske stabilisatorer
- 2.19 Hængekøjen i dansk økonomi. Saldo på statens finanser i pct. af BNP
- 2.20 Indkomstulighed i Danmark før og efter skat
- 2.21 Betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP og nettostatus over for udlandet
- 2.22 Et bud på en beregning af den ægte opsparing i Danmark fra 1990 til 2009 (gennemsnit pr. år af
- 2.23 Ekspansiv finanspolitik
- 2.24 Udlånsrentens udvikling gennem 20 år
- 3.1 Danskernes holdning til velfærdsstaten
- 3.2 Maslows behovspyramide
- 3.3 Durkheim - fra mekanisk til organisk solidaritet
- 3.4 Jodi Dean - fra affektionel til refleksiv solidaritet
- 3.5 Solidaritet i tre sfærer
- 3.6 Det sociale enzym (individet) mellem de tre store aktører - risikoen for at blive fremmedgjort
- 3.7 Er servicen blevet forbedret?
- 3.8 Frivilligt arbejde og andres tryghed
- 3.9 Danskernes holdning til skat, pct.
- 3.10 Hvorfor jeg betaler min skat med glæde? Pct.
- 3.11 Hvorfor ikke betale skat? Pct.
- 3.12 Balancen mellem skat og ydelser
- 4.1 Gennemsnitligt bidrag til offentlige kasser. 2013-niveau
- 4.2 Modstand mod ydelser til EU-borgere stiger
- 4.3 Danskernes frygt for udenlandsk arbejdskraft
- 4.4 Europæiske landes tilknytning til EU
- 4.8 Europa-parlamentets tre vigtige funktioner
- 4.9 Oversigt over EU's centrale institutioner
- 4.10 Den almindelige lovgivningsproces
- 5.1 Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester
- 5.2 Den nye globale arbejdsdeling - fra idé til modetøj
- 5.3 Den globale interdependens
- 5.4 Globaliseringens dynamik
- 5.5 Center og periferi
- 5.7 Globaliseringens konsekvenser for Danmark
- 5.8 Beskæftigelsesudvikling for 16-66-årige fordelt på uddannelsesniveau, 2000-2012
- 5.9 Risiko for ubalance på arbejdsmarkedet
- 5.10 Danmarks styrker og svagheder
- 5.11 Stigende internationalisering
- 5.12 Hvordan klarer danske virksomheder sig i den stigende internationale konkurrence?
- 5.13 Globaliseringsniveau
- 5.14 Eksportvækst 2009-2013 (gennemsnitlig årlig vækst i procent)
- 5.15 Image i udlandet. 2014
- 5.16 Hvad er med til at skabe et rigt og helt samfund?
- 5.17 De mest problematiske faktorer ved at lave forretninger i landet, pct.
- 5.18 Global arbejdsdeling
- 5.19 Porters diamant
- 5.20 Innovation og produktivitet
- 5.21 EU-landenes innovationsevne og performance 2013
- 5.23 Udvandrede som andel af egen uddannelsesgruppe for årene 2006, 2009 og 2012
- 5.24 Virksomheder, der har outsourcet til udlandet
- 5.25 Danske virksomheders motiver for international outsourcing, pct.
- 5.26 Outsourcing - skabte job og tabte job
- 5.27 Globaliseringen lægger pres på velfærdsstaten på flere planer
- 6.1 Borgernes holdning til brugerbetaling på hjemmehjælp
- 6.2 De fire livssituationer
- 6.4 Aktive borgere udgør stort potentiale
- 6.5 Potentialet i aktive borgere er ikke indfriet
- 6.6 SROI-analysens fem faser
- 6.7 Fra indsats til effekt
- 6.11 Afrapportering af SROI-analysen
- 6.12 Konkurrencestatens karakteristika