Kapitel 1: Hvad er en velfærdsstat?
1.1 Hvad er velfærd?
- Definér en velfærdsstat.
- Redegør for forskellen mellem det objektive velfærdsbegreb og den behovsorienterede velfærdsforståelse.
- Argumentér for, hvilken forståelse, der bedste kan indfange graden af velfærd efter din mening.
- Diskutér, hvorvidt HDI-indekset er et godt mål for velfærd. Tag udgangspunkt i tekstboksen ”Er velstand det samme som velfærd?”
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner
- Hvad er forskellen på den vertikale og horisontale omfordeling?
- Forklar begrebet om ”positiv selektivisme”.
- Redegør for forskellen på en velfærdsstat og et velfærdssamfund.
- Forklar forskellen mellem de tre centrale former for medborgerskab: det civile medborgerskab, det politiske og det sociale medborgerskab. Find på eksempler på, hvordan disse former for medborgerskab konkret viser sig i velfærdsstaten.
1.3 Ideologier – hvem gør hvad?
- Definér, hvad en ideologi er?
- Klassen inddeles i fire grupper, der skal hver skal arbejde med at beskrive en af følgende ideologier: Liberalismen - Konservatismen - Socialismen - Socialliberalismen.
- Redegør for begreberne stat, marked og civilsamfund. Kom herunder ind på, hvilke færdselsregler, der findes i de respektive tre.
- Redegør for i hvilke historiske sammenhænge henholdsvis liberalismen, konservatisme, konservatismen og socialliberalismen opstod.
- Beskriv de vigtigste visioner og værdier i de opstillede ideologier.
- Tegn et diagram, der indeholder de fire ideologier.
- Hvilke funktioner har de politiske ideologier? Find via www.infomedia.dk materiale, der kan begrunde dit svar.
- Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmesider, hvorvidt de respektive ideologier skinner igennem. Eksemplificér.
- Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmeside, om (og i givet fald hvorledes) udvalgte partiers politiske programmer adskiller sig fra hinanden ideologisk.
- Skriv en ideologisk tale for en selvvalgt ideologi.
- Lav et notat til henholdsvis Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen indeholdende ideologiske argumenter om en selvvalgt problematik.
- Udarbejd en problemformulering, der tager udgangspunkt i, og benytter det gennemgåede indhold. Husk de taksonomiske niveauer.
1.4 Velfærdsmodeller
- Undersøg de væsentligste ligheder og forskelle i de tre velfærdsmodeller.
- Diskutér, hvilke værdier og perspektiver, der er centrale i de tre velfærdsmodeller.
- Hvad er de centrale mål med en velfærdsstat for dig? Begrund.
- Find empiri, der kan belyse forskellen i den liberale (USA) og den socialdemokratiske model i forhold til fx uddannelse, sundhed, overførselsindkomster, børne- og ældrepleje.
- Kan der lokaliseres ideologiske træk i de forskellige modeller? Hvor?
1.5 Forsvar for den universelle model – hvad er retfærdigt?
- Redegør for Rawls fire søjler for fordelingen af velfærd i et samfund.
- Undersøg, hvilken søjle det danske samfund arbejder ud fra gennem relevant empiri. Er vores lighedsopfattelse retfærdig ifølge Rawls?
- Argumentér for, hvilken fordeling, du mener, er den mest retfærdige.
1.6 Velfærdstrekanter og velfærdsmodellerne
- Redegør for Habermas’ begreber om stat, marked og civilsamfund.
- Analyser, disse begreber i forhold til de respektive velfærdsmodeller. Hvilke begreber betones i hvilke velfærdsmodeller?
- Diskutér muligheden for at styrke civilsamfundet i Danmark. Kom ind på, hvorvidt civilsamfundet kan overtage opgaver fra hhv. stat og marked.
- Del klassen op i et passende antal grupper. Giv hver gruppe til opgave at udvikle et initiativ, der har til formål at styrke civilsamfundets rolle i samfundet. Lad grupperne præsentere deres påfund for resten af klassen.
1.7 Den danske velfærdsstat
- Redegør for udviklingen i den danske velfærdsstat. Fremhæv i den forbindelse tre vigtige reformer og deres betydning for nutidens velfærdsstat.
- Undersøg, hvilke historiske forskelle, der er på den britiske velfærdsstat og den danske. Find empiri, der understøtter din historiske analyse.
- Del klassen ind i et passende antal grupper. Giv til opgave, at hver gruppe vælger en reform med udgangspunkt i hvilken de:
- Redegør for reformens vigtigste elementer.
- Analyserer reformens betydning for sin samtid.
- Diskuterer reformens relevans og betydning for dagens velfærdsstat.
1.8 Velfærdsstaten – til kamp mod ulighed
- Redegør for forskellen mellem demografiske ændringer, behovsbetingede ændringer og politisk besluttede ændringer.
- Find empiri, der viser eksempler på de tre respektive former for ændringer.
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser
- Vurdér risikoen for social stigmatisering i en velfærdsstat med universelle ydelser kontra i en velfærdsstat med selektive ydelser.
- Skriv en tale, der argumenterer for at bevare universelle ydelser eller for at indføre selektive ydelser. Brug teoretiske argumenter fra hele kapitlet.