Økonomi i et sociologisk perspektiv

Finansmarkedet

Et finansmarked er et marked, hvor der udbydes og efterspørges værdipapirer af enhver art. Der er derfor ikke et sted, hvor man kan gå hen og sige, at her ligger finansmarkedet. I gamle dage var en betydelig del af finansmarkedet knyttet til ”Børsen” i København, men også bankernes, sparekassernes og vekselerernes aktiviteter udgjorde en væsentlig del af finansmarkedet. Et finansmarkeds grundlæggende økonomiske funktion er at formidle betalingsmidler (penge) fra nogen, der har, eller kan skabe dem, til nogen der skal bruge dem, og som ikke har tilstrækkeligt. Hvis man går ned i en bank, og får udleveret nogle penge, eller et kreditkort med vedhæftet kredit, mod at underskrive et lånedokument, er man aktiv på finansmarkedet. Det principielle på et finansmarked er, at én form for værdipapir bliver vekslet til en anden form. Det kan være en lang proces, hvor der indgår mange forskellige slags værdipapirer, men i sidste ende byttes der altid over til betalingsmidler.

Hvis man bytter et underskrevet lånebevis til et kreditkort med en tilknyttet kredit, bytter man således fra et papir, man selv har lavet, eller banken har lavet, til et betalingsmiddel, der bliver accepteret i forretningerne. Hvis man skal finansiere et huskøb udsteder køberen normalt et pantebrev. Det kan godt være, at vedkommende ikke selv har formuleret indholdet, men ved at skrive det under, fungerer det som om, han/hun har udstedt det. Pantebrevet afleveres til en realkreditinstitution, som på basis af mange flere pantebreve udsteder nogle obligationer, som kan sælges til en højere pris. På den måde byttes de til penge, som låntageren kan anvende til købet af huset. Jo større tillid der er til de pågældende obligationer, jo højere bliver prisen, og jo mere får huskøberen udbetalt.

Alle disse værdipapirer har en værdi i sig selv, og der foregår globalt en betydelig handel med papirerne, selv om handelen ikke umiddelbart drejer sig om at skaffe penge til forbrug eller investering. Jo større tendens til nedadgående forbrug og investering, jo større tendens er der til, at selve handelen med værdipapirerne bliver et formål i sig selv for banker og finansieringsselskaber. De søger at tjene penge på de kursudsving, der er mellem papirer i forskellige valutaer og med forskellig sikkerhed. Mange værdipapirer bliver skabt, ved at banker slår en masse forskellige værdipapirer sammen og på basis af den værdi, disse papirer har, udsteder helt nye værdipapirer, såkaldte derivater. Det bliver derfor meget uigennemskueligt, hvilken værdi sådanne ”pakker” eller derivater reelt har. I Danmark er mange private bankkunder blevet overtalt til at købe den slags pakker, og har ikke kunnet gennemskue, at der lå meget usikre papirer til grund for dem. Sådanne kunder har i stort omfang mistet deres penge under finanskrisen. Selv store banker har på globalt plan købt den slags derivater, og har tabt milliarder, da hele dette pyramidespil, der særligt var knyttet til oppustede ejendomspriser, faldt sammen. Den Danske Bank var tæt på konkurs, men blev reddet af de statsligt finansierede bankpakker, der lagde et likviditetsmæssigt sikkerhedsnet ud under bankerne. Adskillige danske banker gik dog alligevel konkurs.

Alle disse værdiløse ”værdipapirer”, blev udstedt på baggrund af, at penge er en slags ikke – rentebærende værdipapirer, som bliver byttet med rentebærende papirer. Det er derfor fristende for de private banker at forøge forsyningen med betalingsmidler, der enten ikke forrentes, eller forrentes meget lavt og bytte dem til papirer, der er højt forrentede. (se i bogen under krise). Konsekvenserne af den politik der blev ført af mange regeringer, inklusive den danske i forhold til bankerne er nu, at bankerne er blevet meget forsigtige med udlån, så selv sunde virksomheder ikke kan få finansieret deres drift, og må lukke. Samtidig med den stramme udlånspolitik har bankerne hævet deres rentesatser og deres indtjening på gebyrer.

Finansmarkedets økonomiske funktion - at skabe betalingsmidler - bliver således ikke varetaget i tilstrækkeligt omfang, hvilket medvirker til den stærkt stigende arbejdsløshed i hele Europa, da regeringerne tilsyneladende ikke vil gribe ind og normalisere markederne.

Opgaver

  1. Find opgørelser for handel med værdipapirer og for udviklingen i papirernes kurser. Forklar hvad kursændringer betyder.
  2. Renten er en form for pris på penge. Forklar hvordan sammenhængen er mellem kursen (prisen på en obligation) og renten. Hvad betyder det f.eks. for kursen på en fastforrentet obligation, at det generelle renteniveau falder.
  3. Hvad betyder et rentefald for en banks indtjening, hvis den i stedet for at tjene penge på at låne penge ud, tjener på at sælge værdipapirer.
  4. Find opgørelser over pengemængden i Danmark. Find frem til hvilke renter Nationalbanken giver og tager overfor private banker, indenlandske og udenlandske. Vurder baggrunden for at der i perioder er tale om negativ forrentning, dvs. at nationalbanken vil have penge for at modtage indskud.
  5. Forklar, hvad en finanskrise er og forklar, hvordan for mange penge kan skabe sådan en krise. Forklar desuden, hvordan en finanskrise kan føre til en egentlig økonomisk krise, som den der udviklede sig fra ca. 2008 til 2010+.