Forløbsplan (klik på pil tilbage for få sidemenuen frem igen):
Modul | Emne + metode inkl. øvelser | Lektie + materialer | Faglige mål |
|---|---|---|---|
1. | Hvad har vi lavet indtil nu og hvad har det med globalisering at gøre? Individuel skriveopgave: Hvad handlede forløb 1-11 om? Gruppearbejde - hver gruppe får til opgave at perspektivere et forløb til et globalt niveau. | Gennemse undervisningsbeskrivelsen for de tre år. | At kunne sætte forløb 1-11 ind i en international ramme. At diskutere hvilke udfordringer DK står overfor i en europæisk og global kontekst. |
2. | Hvorfor handler lande med hinanden (fokus på frihandel) Pararbejde om verdenshandlen (figur 9.2, tabel 9.1 og figur 9.3) 7 argumenter for frihandel (lærergennemgang) Elevdebat: Lav en prioriteret rækkefølge af hvilke argumenter der betyder mest for forbrugere og virksomheder Frihandelsteorier: Eleverne arbejder med teorierne vha. skema (se skema modul 2) Kort repetition af bytteforhold og dansk udenrigshandel Afslutning: Argumentér for at EU skal handle med Afrika. I din argumentation skal du anvende viden om handel og handelsteorier. | Økonomibogen s. 194-199, 202-207 Elevoplæg om WTO. | Forklare udviklingen i verdenshandlen - Redegøre for centrale teorier om handel og anvende dem - Forklare hvilke faktorer der er centrale i Danmarks udenrigshandel - Diskutere hvorfor bytteforholdene er særlige for udviklingslandene. |
3. | Hvorfor handler lande ikke med hinanden (fokus på protektionisme 7 argumenter for protektionisme (”de fagligt stærke” laver selv øvelsen i skemaet nedenfor, de resterende laver den sammen i klassen) De fem typer af handelshindringer. Lærergennemgang af told, herefter deles klassen igen og laver resten. (se skema modul 3 øvelse 2) Afslutning: I skal til paneldebat om hvorvidt EU bør fortsætte sin landsbrugsstøtte Der er repræsenteret 5 grupper i debatten: Landbrug og fødevarer, MS, WTO, DI, Borgmester fra Lolland-Falster. | Økonomibogen s. 209-220. | Redegøre for forskellige typer af handelshindringer - Argumentere for, hvorfor nogle lander vælger at indføre handelshindringer - Anvende din viden i cases - Diskutere, hvem der er vindere og tabere i forbindelse med handelshindringer. |
4.-5. | Hvorfor økonomisk integration? De fem trin i den økonomiske integration - udfyld skema under modul 4 ud fra det du har læst. Gruppearbejde om NAFTA, Den afrikanske Union, Mercosur, APEC, ASEAN og EFTA (se øvelse 2 til modul 4 og 5) Afslutning - Argumentationsøvelse: Økonomisk integration i handelsblokke fremmer ideen om frihandel. | Økonomibogen s. 221-229 s.230-233 | Redegøre for økonomisk integration - Forklare forskellige stadier af økonomisk integration - Sammenligne forskellige handelsblokkes økonomiske integrationsproces - Diskutere fordele og ulemper ved økonomisk integration. |
6.-9. | 6) EU og integrationen: Overlever EU’s indre marked det pres det udsættes for. Det indre marked og den danske økonomi. Elevoplæg om Det indre Marked. Repetition af de 5 økonomiske politikkers evne til at løse de løse de økonomiske problemer (skema til modul 6). Parøvelser om de økonomiske politikker formuleret som forskellige genrer. Gruppearbejde: DK’s økonomiske handlefrihed. Afslutning: Argumentation for og imod om det indre marked overlever de økonomiske problemer der stadig er i EU. 7) Det indre marked og velfærd. Elevoplæg om velfærdsmodellerne, de interne udfordringer og solidaritetsformer (repetition). Læreroplæg om velfærdsstaten og EU- og globaliseringsudfordringen. Gruppearbejde om statistikkerne: Undersøg, hvad der kan udledes om danskernes holdning til princippet om fri bevægelighed i EU og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og du skal anvende viden om EU’s indre marked (se øvelse til modul 7). Afslutning: Argumentation for og imod om det indre marked overlever det nationale pres for at opretholde velfærdsstaten. 8) Det indre marked ift. migration (i forlængelse af SR-dage om migration). Diskussionsopgave i grupper: Diskutér med udgangspunkt i det udleverede statistiske materiale, hvorvidt ideen om det indre marked kan overleve det ydre pres fra flygtninge der vil ind i Europa og det indre pres om ikke at tage flere flygtninge ind. Afslutning: Argumentation for og imod om det indre marked overlever flygtningekrisen. 9) Det indre marked og nationalisme. Repetition af teori om nationalismens opståen. Primordialisme vs. Instrumentalisme. Lærergennemgang af 5 typer af nationalisme. Se øvelse til modul 9. Afslutning: Argumentation for og imod det indre markeds overlevelse i forhold til de nationalistiske tendenser i Europa. | 6) Økonomibogen s. 151-153, 7) Økonomibogen s. 180-185. Statistik om holdninger til det indre marked og velfærd, 8) Statistik om migration og holdninger i EU-landene, 9) Artikler og statistik om nationalistiske tenderser i flere europæiske lande. | Viden om det indre markeds opbygning - At kunne forklare og diskutere hvilken udfordringer det indre marked står overfor (økonomi, migration, velfærd, nationalisme) - At kunne pege på løsninger for at det indre marked overlever på sigt. |
10. | Hvad er globalisering Repetition af globaliseringsperspektiverne (kort) Quiz og byt: til hovedbegreberne i lektien Modelopgave på baggrund af lektien Undersøgelsesopgave s. 244 + krav om ekstra materiale. | Økonomibogen s. 235-244 | Hvad er globalisering - Hvad forstås ved økonomisk globalisering - Globaliseringens vindere (forklaringer) - Globaliseringens tabere (forklaringer, konsekvenser og løsninger). |
11. | Globaliseringens tabere og vindere Gruppearbejde på baggrund af det læste: Hver gruppe arbejder med et højindkomst- og et lavindkomstland ud fra en række økonomiske faktorer Diskussion efter gruppearbejdet: Hvad er tendenserne for høj- og lavindkomstlande (Problemskitsering). | Økonomibogen s. 245-252 | At kunne forklare og sammenligne forskellige lande ud fra en række økonomiske parametre og ud fra disse skitsere hvor problemerne er. |
12. | Løsninger på problemer der følger med globaliseringen Kort lærergennemgang af de to udviklingsstrategiers fordele og ulemper Gruppearbejdet fortsætter: hvilke(n) strategi kan bruges til at løse problemerne i lavindkomstlandene. Er der noget internt i landet der kan være en barriere for udvikling. | Økonomibogen s. 253-261 | At kunne diskutere forskellige løsningsforslags anvendelighed. |
