Forløbsplan (klik på pil tilbage for få sidemenuen frem igen):
Emne + metode inkl. øvelser | Lektie + materialer | Faglige mål | |
---|---|---|---|
1. | Den amerikanske finanskrise - hvad skete der egentlig? Vi ser filmen ”Inside Job” (2010), der giver et fint indblik i finanskrisen, og som er god til at fange elevernes interesse. Desuden er det muligt (både for eleverne og læreren) at henvise til filmen i det videre forløb. | Ingen Supplerende materiale: sonyclassics.com/insidejob/site/ | Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse af, hvad der egentlig skete i 2008. |
2. | Den amerikanske finanskrise - hvad skete der egentlig? Vi resten af filmen ”Inside Job”, hvorefter eleverne hurtigskriver i 10 minutter: - Hvorfor begyndte finanskrisen? - Hvem havde ansvaret for krisen? - Hvilke konsekvenser havde krisen? Dette leder til en diskussion på klassen. Læreren gennemgår derefter finanskrisen (der er nogle svære begreber i filmen), det økonomiske kredsløb i hhv. en lukket og en åben økonomi samt begrebet økonomisk vækst. Afslutningsvis arbejder eleverne i grupper med det økonomiske kredsløb. Specifikt laver de undersøgelsesopgaven på side 82 i Økonomibogen. | Lektie: Økonomibogen, siderne 76-82. Materiale, som anvendes i modulet: Globalis: Finanskrisen i USA | Eleverne skal kunne forstå og anvende det økonomiske kredsløb til at forklare den økonomiske krise i USA. |
3. | Den amerikanske finanskrise - hvad skete der egentlig? Eleverne arbejder i grupper med model- og diskussionsopgaven på side 83 i Økonomibogen. De skal skrive en kort tekst, som forklarer, hvordan finanskrisen udviklede sig til en økonomisk krise i henholdsvis Danmark og USA, og som diskuterer, hvordan en økonomisk krise kan vendes til økonomisk vækst. Derefter gennemgår læreren begreberne BNP, realt BNP, BNP per capita og konjunkturudsvingninger. Gennemgangen afbrydes af små opgaver, hvor eleverne skal beregne BNP (i løbende og faste priser) og forklare begrebet produktionsgab ud fra en figur. Opgaverne tager selvfølgelig udgangspunkt i USA. | Lektie: Økonomibogen, siderne 83-90. Materiale, som anvendes i modulet: Tabel til beregning af BNP og figur til at forklare produktionsgab. | Eleverne skal kunne forstå og anvende det økonomiske kredsløb til at forklare den økonomiske krise i USA. De skal desuden kunne forklare, hvordan man måler størrelsen på en økonomi, og hvordan en økonomi udvikler sig over tid. |
4. | Økonomisk vækst, fattigdom og ulighed i USA. Læreren introducerer kort de seks økonomiske mål og gennemgår derefter økonomisk vækst (aktuel og potentiel) på grundlag af produktionsmulighedskurven. Efterfølgende stilles spørgsmålet: Hvem kommer væksten egentlig til gode? Efter en kort gennemgang af fattigdom (absolut og relativ) og ulighed (Gini-koefficienten) arbejder eleverne i grupper med følgende opgaver: 1) Brug OECD's hjemmeside til at besvare følgende spørgsmål: a) Hvor mange procent af amerikanerne lever under den relative fattigdomsgrænse? b) Hvor mange danskere lever under den relative fattigdomsgrænse? c) Er der sket en forandring over tid? 2) Brug OECD's hjemmeside til at besvare følgende spørgsmål: a) Hvad er Gini-koefficienten i hhv. USA og Danmark? b) Er der sket en forandring over tid? c) Opstil tre hypoteser, som kan forklare forskellen mellem USA og Danmark samt forandringen over tid. 3) Se videoen om ulighed fra Crash Course Economics samt Perception vs. Reality - Wealth Distribution in America. a) Diskutér, hvorvidt omfordeling er et vigtigt økonomisk mål. Inddrag økonomiske argumenter i diskussionen. | Lektie: Økonomibogen, siderne 91-95 og 113-118. Materiale, som anvendes i modulet: OECD: Talmateriale om USA OECD: Fattigdom og ulighed i USA Crash Course Economics Perception vs. Reality | Eleverne skal kunne forklare, hvad økonomisk vækst er, og hvordan det måles. De skal desuden kunne diskutere, om vækst er det vigtigste økonomiske mål - eller om det er nødvendigt at ofre økonomisk vækst for at opnå andre økonomiske mål (lighed, bæredygtighed). |
5. | Arbejdsløshed og inflation i USA. Modulet indledes med en lærerstyret gennemgang af forskellige typer af arbejdsløshed samt typer af inflation (og deflation) og konsekvenser heraf. Desuden gennemgår læreren, hvordan man beregner inflation ved hjælp af prisindeks. Derefter arbejder eleverne i grupper med følgende opgaver: 1. Hvad kan der af tabel 1 udledes om inflationen i USA? Besvarelsen skal tydeliggøres ved hjælp af beregninger (vælg den samme måned hvert år og beregn inflationen). 2. Besøg United States Department of Labor - Bureau of Labor Statistics og afprøv deres prisberegner. Undersøg, hvad $100 i henholdsvis 1916, 1936, 1956, 1976 og 1996 svarer til i 2016 (købekraften). Link: www.bls.gov/data/inflation_calculator.htm 3. Undersøg, hvordan henholdsvis inflation, deflation og arbejdsløshed påvirker det økonomiske kredsløb. 4. Undersøg, hvad der af figur 1, 2 og 3 kan udledes om amerikansk økonomi. 5. Diskuter, om det er muligt at have både lav arbejdsløshed og lav inflation. Brug din viden om økonomi, for eksempel konjunkturcykler og produktionsmulighedskurven. Der samles op på gruppearbejdet i klassen. | Lektie: Økonomibogen, siderne 100-108. Materiale, som anvendes i modulet: Diverse figurer og tabeller fra OECD og Samfundsstatistik. | Eleverne skal vide, hvad arbejdsløshed er, og hvordan det måles. Og de skal kunne forklare, hvad inflation (og deflation) er, samt hvordan det måles og beregnes. Endelig skal de kunne diskutere, om der er konflikt mellem de to økonomiske mål. |
6. | Den amerikanske betalingsbalance og statens budget. Lærerstyret gennemgang af betalingsbalancen (herunder særlig de løbende poster). Det økonomiske kredsløb inddrages i gennemgangen. Eleverne laver derefter i par argumentationsopgaven på side 111 i Økonomibogen (dette behøver ikke tage særlig lang tid). Efterfølgende lærerstyret gennemgang af statsbudgettet (herunder begrebet automatiske stabilisatorer, som forklares i forhold til konjunkturudsving, og hvor forskellen mellem USA og Danmark undersøges). Afslutningsvis laver eleverne i grupper en beregningsopgave om amerikansk økonomi, hvor alle de økonomiske mål bliver inddraget: Hvad kan der af tabellen udledes om udviklingen i den amerikanske økonomi? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og I skal anvende viden om økonomiske sammenhænge. Der samles op på gruppearbejdet i klassen, hvor vi bl.a. diskuterer konflikter mellem de økonomiske mål. | Lektie: Økonomibogen, siderne 108-113. Materiale, som anvendes i modulet: Tabel med talmateriale om de økonomiske mål i USA. | Eleverne skal vide, hvad betalingsbalancen er, og hvorfor det er vigtigt at undgå vedvarende underskud. Eleverne skal vide, hvorfor der er hhv. overskud og underskud på statens budget i perioder, og de skal kunne forklare automatiske stabilisatorer. |
7. | Finanspolitik - på amerikansk. Lærerstyret gennemgang af samlet efterspørgsel og samlet udbud (på kort og lang sigt) samt forskellen på nyklassiske økonomer og Keynesianere. Derefter arbejder eleverne i grupper med følgende opgaver: - Forklar, hvad finanspolitik er. - Forklar virkningen af en ekspansiv finanspolitik. Anvend det økonomiske kredsløb samt figur 7.5 og 7.6 i forklaringen. - Opstil en model, der viser effekten af en kontraktiv finanspolitik. I kan tage udgangspunkt i figur 7.5. Forklar modellen. - Undersøg, hvilken type ledighed, og hvilken type inflation, politikerne primært kan løse ved hjælp af finanspolitik. - Undersøg, hvordan henholdsvis ekspansiv og kontraktiv finanspolitik påvirker statens budget. - Diskutér, om det er muligt at benytte finanspolitik til at løse de økonomiske udfordringer, som USA står over for. Anvend det materiale om amerikansk økonomi, som I har indsamlet (arbejdsløshed, inflation osv.) Der samles op på gruppearbejdet i klassen. | Lektie: Økonomibogen, siderne 123-130. | Eleverne skal (ved hjælp af en figur) kunne forklare samlet efterspørgsel og samlet udbud (på kort og lang sigt). Eleverne skal kunne forklare forskellen på ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Eleverne skal kunne forklare multiplikator-effekten. |
8. | Ekspansiv finanspolitik: Multiplikatoreffekten. Klassen ser ”Økonomi for dummies” (afsnit 1) om multiplikatoreffekten. Udsendelsen er udgangspunkt for en diskussion på klassen, hvor læreren får mulighed for at gennemgå/repetere ekspansiv finanspolitik og multiplikatoreffekten, det økonomiske kredsløb, konjunkturudsving (produktionsgab), produktionsmulighedskurven samt udbud på kort og lang sigt. Efterfølgende arbejder eleverne parvis med multiplikatoreffekten. Udgangspunktet er ”Hvad er matematik B”. Eleverne skal læse tre sider om multiplikatoreffekten og derefter arbejde med et regneark (Excel), som læreren har konstrueret på grundlag af øvelserne 14.1 og 14.2 i ”Hvad er matematik B”. Der samles op på pararbejdet i klassen, hvor det bl.a. diskuteres, om offentlige investeringer eller skattelettelser er den mest effektive ekspansive finanspolitik. | Lektie: Økonomibogen, siderne 130-131. Hvad er matematik B - i-bog, siderne 3-6: gymportalen.dk/sites/lru.dk/files/lru/kapitel_14.pdf Materiale, som anvendes på modulet: ”Økonomi for dummies” (afsnit 1): www.youtube.com/watch | Eleverne skal kunne forklare multiplikator-effekten og beregne multiplikatoren. |
9. | Pengepolitik - den amerikanske centralbank. Lærerstyret gennemgang af ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, herunder kvantitetsligningen og den monetaristiske skole. Derefter arbejder eleverne i grupper med følgende opgave: Læs artiklerne om kvantitativ lempelse, herunder boksen ”Hvor kommer pengene fra?”, siderne 138-139 i ”Økonomibogen”. Diskutér, hvordan bankernes pengeskabelse påvirker det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer, samt hvor vidt det er hensigtsmæssigt at bruge denne politik til at løse de økonomiske udfordringer i hhv. USA og Europa. Der samles op på gruppearbejdet i klassen. | Lektie: Økonomibogen, siderne 132-139. Materiale, som anvendes på modulet: Artikler om den amerikanske og europæiske centralbank og kvantitativ lempelse. | Eleverne skal kunne forklare, hvad ekspansiv og kontraktiv pengepolitik er, og hvordan pengepolitik virker. |
10. | Valuta- og indkomstpolitik. Lærerstyret gennemgang af valutakurspolitik og betydningen af faste/flydende valutakurser. Sammenligning af centralbankens rolle i hhv. Danmark og USA. Der trækkes i denne forbindelse linjer til pengepolitik og kvantitativ lempelse (modul 9). Derefter arbejder eleverne i grupper med indkomstpolitik, hvor de skal løse følgende opgaver på grundlag af lektien og to artikler: 1. Hvordan fastsættes mindstelønnen i hhv. USA og Danmark? Hvilke muligheder giver det de to lande for at føre indkomstpolitik? 2. Undersøg, hvordan indkomstpolitik påvirker det økonomiske kredsløb (se figuren nedenfor). 3. Hvorfor er republikanere og demokrater uenige om mindstelønnen? Der samles op på gruppearbejdet i klassen, hvor forskellen på indkomstpolitik i Danmark og USA fremhæves. | Økonomibogen, siderne 140-146. Materiale, som anvendes på modulet: ”Man kan ikke leve af en løn på 10 dollars i timen”, Politiken, 6. april 2016. ”Danmark - her må arbejdsgivere og fagforbund slås om, hvor høj eller lav lønnen skal være”, Politiken, 6. april 2016. | Eleverne skal kunne forklare, hvad valutapolitik er, og hvordan denne politik virker. Eleverne skal kunne forklare, hvad indkomstpolitik er, herunder forskellen mellem Danmark og USA, og hvordan denne politik virker. |
11. | Strukturpolitik: Hillary Clinton vs. Donald Trump Lærerstyret gennemgang af strukturpolitik og Lafferkurven. Derefter arbejder eleverne i grupper med følgende opgave: I arbejder for enten Hillary Clinton eller Donald Trump (se grupper) og har fået til opgave at forsvare kandidaternes økonomiske politik i en debat på et gymnasium i provinsen. Brug kandidaternes hjemmesider til at orientere sig i deres økonomiske politik: www.donaldjtrump.com/positions/economic-visionwww.hillaryclinton.com/issues/ Søg desuden efter ekspertudsagn om jeres kandidats økonomiske politik (Google, Infomedia). Hvilke kort- og langsigtede økonomiske politikker fremlægger jeres kandidat? Giv eksempler. I hvilket omfang er jeres kandidaters økonomiske politik interventionistisk eller markedsorienteret? Giv konkrete eksempler. Hvordan vil jeres kandidats økonomiske politik sikre en opfyldelse af de økonomiske mål? Anvend jeres viden om økonomi. Arbejdet afsluttes med en debat i mindre grupper mellem "Trump-tilhængere" og "Clinton-støtter". Forbered derfor argumenter for jeres kandidats økonomiske politik. | Økonomibogen, siderne 146-151. | Eleverne skal kunne forklare, hvad strukturpolitik er, og hvordan denne politik virker. Eleverne skal desuden anvende viden fra tidligere moduler i forløbet (repetition). |
12. | Nyklassiske vs. Keynesianske økonomer: Hvor vidt bør staten gribe ind i markedet? Vi vender os afslutningsvis mod Danmark, simpelthen fordi der er nogle interessante debatter at tage fat på. Modulet lægger ud med en lærerstyret gennemgang af Philipskurven (kort og lang sigt) fra hhv. et ny-klassisk og et Keynesiansk perspektiv. Dernæst arbejder eleverne i matrixgrupper med artiklerne om økonomiske modeller. Eleverne får udleveret forskellige artikler, som de skal præsentere for hinanden (matrixgrupper). Artikel 1 - Hvordan forventer Henrik Munck, at Liberal Alliances skattepolitik vil påvirke den danske økonomi? - Hvilken slags økonomisk politik er det, Liberal Alliance foreslår? - Hvilken økonomisk ”skole” tilhører Henrik Munck (og Liberal Alliance)? Artikel 2 - Hvordan argumenterer Bjarne Corydon imod Liberal Alliances skattepolitik? - Hvilken økonomisk ”skole” tilhører Corydon? Artikel 3 - Hvilke argumenter har Jesper Jespersen mod finansministeriets økonomiske modeller? - Hvilke økonomisk ”skole” tror I, at Jesper Jespersen tilhører? Artikel 4 (diskuteres i matrixgrupperne efter præsentationen af de tre øvrige artikler) - Diskutér med udgangspunkt i artiklen, hvilke konsekvenser det vil have for finansministeriets modeller, hvis effekterne af velfærd medregnes i modellerne. Der samles op på gruppearbejdet i klassen, hvor de centrale forskelle mellem ny-klassiske økonomer og Keynesianere trækkes op. | Lektie: Økonomibogen, siderne 157-164. Materiale, som anvendes på modulet: ”Lighedsfundamentalisternes kynisme”, Berlingske, 7. februar 2015. ”Alt det Samuelsen glemmer at fortælle”, Berlingske, 10. februar 2015. ”Skæve samfundsøkonomiske modeller vildleder politikerne”, Information, 19. oktober 2016. ”Finansministeriet regner ikke på effekterne af velfærd”, Information, 6. oktober 2016. | Eleverne skal forstå de antagelser, som ligger til grund for forskellige økonomiske teorier og modeller. Eleverne skal på grundlag af teorierne kunne diskutere, hvor vidt staten bør gribe ind i markedet. |
Links:
- Modul 2: Globalis: Finanskrisen i USA
- Modul 4: OECD: Talmateriale om USA
- Modul 4: OECD: Fattigdom og ulighed i USA
- Modul 4: Crash Course Economics
- Modul 4: Perception vs. Reality