Politik ABC

8. Det danske demokrati

8.1

• Hvad vil det sige, at der er repræsentativt demokrati i Danmark?
• Hvorfor bruges repræsentativt demokrati i bestemte typer af forsamlinger/fora?
• Hvad er konstitutionelt monarki?
• Hvilken betydning/indflydelse har monarken i det danske demokrati?

8.2

• Hvad betyder demokrati?
• Hvordan adskiller diskussionen om demokrati/ikke-demokrati sig fra diskussionen om graden af demokrati?
• Hvorfor er den sidstnævnte diskussion mere meningsfuld?
• Hvilke kriterier kan bruges, når man vil måle graden af demokrati?
• Hvad er en idealtype?
• Hvorfor er idealtypebegrebet anvendeligt i diskussioner om demokrati?
• Hvad er tredelingen af magten, og hvordan er dette princip indført i den danske grundlov?
• Hvilke krav kan stilles til et repræsentativt demokrati (figur 8.1)?
• Hvilke krav kan måles gennem operationelle begreber?

8.3

• Hvad er negativ parlamentarisme?
• Med hvilke vendinger defineres negativ parlamentarisme i den danske grundlov?
• Hvad er de formelle betingelser for at tvinge en regering fra magten?
• Hvad er et kabinetsspørgsmål?
• Hvad er positiv parlamentarisme?
• Hvordan fungerer positiv parlamentarisme i Forbundsrepublikken Tyskland?

8.4

• Hvad er direkte demokrati?
• Hvilke elementer af direkte demokrati er der i det danske politiske system?
• Hvad er forskellen på obligatorisk og fakultativt referendum?

8.5

• Hvad siger grundlovens §56 om det danske repræsentative demokrati?
• Hvordan har §56 betydning m.h.t. forståelse af typen af det repræsentative demokrati i Danmark?
• Hvad forstås ved borgerlige frihedsrettigheder?
• Hvordan er frihedsrettighederne defineret i  grundloven?
• Hvad vil det sige, at der er et quorum-krav ved folkeafstemninger?
• Hvorfor er quorum-krav vigtige?
• Hvilke forudsætninger kan der være for, at folkeafstemninger er demokratiske?

8.6

• Hvilke problemer kan der ud fra demokratiidealer være ved det repræsentative demokrati?
• Kan problemerne, f.eks. støj på kanalen, løses?

8.7

• Hvad er en valgmåde?
• Hvilke hensyn tages ved valg af valgmåde i det repræsentative demokrati?Hvordan kan hensyn til matematisk retfærdighed og effektivitet blive modstridende?
• Hvad er flertalsvalg i enkeltmandskredse? Hvad er forholdstalsvalg?
• Hvordan virker de to valgmåder m.h.t. matematisk retfærdighed, effektivitet, partisystem, og forholdet mellem regering og opposition?
• Hvordan er den danske forholdstalsvalgmåde opbygget i hovedtræk?
• Hvilke opstillingsformer har man til folketingsvalg?
• Hvilken valgmåde er mest demokratisk?

8.8

• Hvad vil det sige, at parlamentet er et socioøkonomisk spejl af befolkningen?
• Er det ønskeligt, at parlamentet er det?
• Hvad vil det sige, at der er rotation til valgte poster?

8.9

• Hvordan kan demokratiet beskrives som faktisk forekommende, og hvordan ser begrebet ud som idealforestilling?
• Hvordan opfattede f.eks. Hal Koch demokratiet?

8.10

• Hvad er forskellen på begreberne individ og borger?
• Hvad er idealet om borgeren i den ideelle demokratiforestilling?
• Hvilke forskelle er der på konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (skema 8.1)?

8.11

• Hvordan ser konkurrencedemokrater demokratiet som et spil mellem konkurrerende eliter?
• Hvilke eliter er der i et land som Danmark?
• Hvad vil det sige, at deltagelsesdemokrati er en livsform?
• Hvordan kan begreberne utopisk ideal,  deskriptiv og præskriptiv anvendes i demokratidiskussioner?
• Hvilken type demokratiteoretiker var Joseph Schumpeter?
• Hvad er en procedural demokratidefinition?

8.12

• Hvad er pluralisme?
• Hvilke fordele kan der være ved pluralistisk magt- og demokratiopfattelse?

8.13

• Hvad går Dahls demokratidimensioner ud på?
• Hvilke af demokratidimensionerne kan især operationaliseres, dvs. gøres målbare?
• Hvad er forholdet mellem demokrati og magt?
• Hvordan kan magt defineres?
• Hvorfor kan det være vanskeligt at omsætte ressourcemagt til faktisk indflydelse og magtudøvelse?
• Hvad er forskellen(e) på pluralisme og nypluralisme?
• Reel magt: Hvad er forholdet mellem demokratiets formelle rettigheder og de faktiske muligheder for forskelligheder i magtudøvelse?
• Hvad er strukturel magt?
• Hvad er diskursiv magt?

8.14

• Hvilket forhold er der mellem økonomisk udviklingsniveau og demokrati?
• Forklar figur 8.4 og 8.5
• Hvordan har demokratiets udvikling også været et resultat af de sociale klassers udvikling?

8.15

• Hvad går republikanisme og kommunitarisme ud på?
• Hvad vil det sige, at demokratiet er et procedurefællesskab?
• Hvorledes er det ifølge republikanisme utilstrækkeligt at se demokratiet som blot et procedurefællesskab?

PERSPEKTIVERENDE SPØRGSMÅL
1. Hvordan kan demokratiidealer realiseres via forskellige slags procedurer?
2. Hvorfor er det vigtigt ikke alene at se på procedurer og regler, når man taler demokrati?
3. Hvordan vil demokratiet udvikle sig i fremtiden med de ny medieteknologier?
4. Ved præsentationen af sin nye film "Capitalism: A Love Story" på filmfestivalen i Venedig 2009 sagde den amerikanske instruktør Michael Moore om det repræsentative demokrati: "Det er svært at kalde noget et demokrati, når økonomien er alt andet end demokratisk. Demokrati er ikke kun retten til at gå i en stemmeboks en gang hvert fjerde år". Har han ret i denne betragtning?
5. I fortsættelse af foregående spørgsmål: Ved samme lejlighed sagde Moore: "Demokrati er ikke en publikumssport. Det er noget, man må tage del i og bruge kræfter på." - Hvilken demokratiopfattelse giver Moore udtryk for med denne udtalelse? Har han ret i denne betragtning om, hvad demokratiet bør være?