Figurer og tabeller
- 1.1 Fordeling af goder ifølge Easton kan være flere ting
- 1.2 Forskellige aktører kan omfordele værdier
- 1.3 Politikkens zoner
- 1.4 Eastons politikmodel
- 1.5 Tilliden til de danske politikere
- 1.7 Politisk analyse på flere niveauer
- 1.8 Bogens opbygning
- 2.1 De politiske ideologiers tilstedeværelse i politik
- 2.2 Den personlige frihed og statens rolle - en evig udfordring for liberalismen
- 2.3 Liberalismen om den "usynlige hånd" på det frie marked
- 2.4 Sociale fællesskaber og social orden bygger på erfaringer, traditioner og værdier
- 2.5 Gensidigt rettigheds- og pligtforhold mellem borger og stat
- 2.6 Hierarki, autoritet og gensidig forpligtelse fastholder samfundets sociale orden
- 2.7 Klassekampen vil føre til det klasseløse samfund
- 2.8 Den historiske materialisme
- 2.9 Equality in opportunity eller equality of outcome - formelle eller reelle lige muligheder?
- 2.11 Politiske ideologiers grundlæggende egenskaber
- 2.12 Forskellige samfundsområders betydning hos de politiske ideologier
- 3.1 Socialliberalismens harm principle og positive frihed
- 3.2 Neoliberalismen og det frie kapitalistiske marked - grundlaget for det gode samfund
- 3.3 Socialkonservatismens særlige fokusområder
- 3.4 Neokonservatismens moralske og økonomiske oprustning
- 3.5 Det danske socialdemokratis tre bærende politiske værdier
- 3.6 Populismens særlige kendetegn
- 4.1 Danmarkskortet viser, hvor DF blev størst ved folketingsvalget 18. juni 2015
- 4.1 Thyregod Nord er DF's højborg
- 4.2 De tre elementer, som ifølge Bartolini og Mair skal være til stede, for at vi kan tale om en pol
- 4.3 Det danske firepartisystem var fuldt udbygget i Danmark fra 1920 til 1973
- 4.4 Den fordelingspolitiske skillelinje frem til 1973
- 4.5 Vælgernes placering på den fordelingspolitiske skillelinje måles typisk ud fra en række standard
- 4.6 Den fordelingspolitiske skillelinje
- 4.7 Forskere har typisk målt befolkningens og partiernes holdning til værdipolitikken ved hjælp af d
- 4.8 De danske politiske partier indplaceret på henholdsvis den fordelingspolitiske (gamle) og den væ
- 5.1 Molins model
- 5.2 Molins model kan betragtes som et vægtskålsprincip, hvor partiet skal gøre op, hvilke faktorer s
- 5.3 Downs Stemmemaksimeringsmodel
- 5.4 Partikonkurrence
- 5.5 Kaare Strøms teori om partiadfærd: Adfærdstrekanten
- 5.6 De fem klassiske partityper
- 5.8 "Ydre faktorer" i Molins model, som har påvirket partiernes adfærd
- 6.1 Marginalvælgere i Danmark fra 1971 til 2015
- 6.3 Vælgernes opfattelse af, hvilke politiske emner politikerne skal tage sig af
- 6.4 Udviklingen i tilhørsforholdet til samfundsklasserne, 1971-2015
- 6.5 Michigan-modellen
- 6.6 Anthony Downs vælgeradfærdsmodel
- 6.7 Økonomisk rationalitet - forskel på den egotropiske og sociotropiske vælger
- 6.9 Nærheds- og retningsmodellen - issue-vælgerens stemmeadfærd varierer
- 6.10 Røde kan lide de bløde og blå kan lide de hårde, men i Danmark er vi alle til det lidt blødere
- 6.11 Vælgernes adfærd er sammensat af mange forskellige faktorer
- 7.1 Simpel kommunikationsmodel
- 7.2 Forholdet mellem medier, politikere og borgere
- 7.3 Medielogikken er præget af henholdsvis kultur og samfund
- 7.6 Kampen om den politiske dagsorden - alle går gennem medierne
- 7.7 Hvem sætter den politiske dagsorden?
- 7.8 Regeringspartier, oppositionspartier og medier - et gensidigt afhængighedsforhold
- 7.9 Priming og framing - vigtige redskaber i politisk kommunikation
- 7.12 Forholdet mellem politisk opmærksomhed og sandsynligheden for at modtage
- 8.2 Institutionelle strukturers magt over aktørerne
- 8.3 Direkte magt
- 8.4 Indirekte magt (anticiperet)
- 8.5 Symbolsk magt påvirker aktørernes virkelighedsopfattelse
- 9.1 Repræsentativt (indirekte) demokrati
- 9.2 Det direkte demokrati
- 9.4 Sikring af rettigheder i Danmark
- 9.5 Statsborgerskab og medborgerskab
- 9.7 Turners to dimensioner for udvikling af rettigheder og medborgerskab
- 9.8 Fra statsborger til ansvarlig medborger som kumulativ udvikling
- 9.10 Forskellige magtopfattelser i det demokratiske medborgerskab
- 10.1 Den parlamentariske styringskæde
- 10.3 Flertals- og forholdsvalg
- 10.4 Sådan fordeles de 179 mandater ved et folketingsvalg i Danmark
- 10.8 Parlamentarisk kontrol
- 10.12 Miljø- og Fødevareministeriets organisation i 2016
- 10.13 De syv krav til embedsmændenes arbejde
- 10.14 Embedsmændenes manøvrerum
- 11.1 Rejsen i den parlamentariske styringskædes omgivelser
- 11.2 Den "kommunale" parlamentariske styringskæde
- 11.5 Magtens centrum ifølge bogen "Magteliten", grupper og personer
- 11.6 Den politiske embedsmand
- 11.7 Det ministerielle hierarki og embedsmandens karriere
- 11.8 Hvor meget dansk lovgivning dikteres fra Bruxelles?
- 11.9 Den europæiske parlamentariske styringskæde
- 11.10 Eksempler på aktører, som trækker magt ud af den "nationale" parlamentariske styringskæde
- 12.1 Styreformshjulet
- 12.3 Styreformernes etapekort
- 12.5 Antallet af de forskellige styreformer i verden i 2014
- 12.7 Demokratiske og autoritære styreformer
- 12.9 Demokratiets bølger
- 12.10 Den tredje demokratiseringsbølge
- 12.11 Politiske regimeændringer kan komme fra både stat, marked og civilsamfund
- 12.12 Stabilitet og åbenhed - styreformernes J-kurve
- 12.13 Elektorale-autokratier kan føre til politiske forandringer
- 12.14 Transitionsmodel - fra udemokratisk til demokratisk regime
- 12.15 Forskellige teoretiske forklaringsmodeller på demokratiers opståen
- 12.17 Trusler mod det liberale demokrati
