Forlaget Columbus

Midt i en krisetid

  • Figur 1.1: Kriterier for en god økonomi
  • Figur 1.2: Typer af økonomisk politik
  • Figur 1.3: Eksempler på økonomer med forskellige prioriteter
  • Figur 1.4: Indeks for realt BNP i udvalgte lande, 1928-1939
  • Figur 1.5: Opskrifter på en boligboble
  • Figur 1.6: Køreplan for finanskrisen i 2007-2008
  • Figur 1.7: Økonomiens paradigmer og udviklingsvej ifølge Alessandro Vercelli
  • Figur 1.8: Kriseteorier i forhold til krisen i 2007-2008
  • Figur 1.9: Eksempel på værdikæde
  • Figur 1.10: Rodriks råd til en mere balanceret økonomi
  • Figur 1.11: Globaliseringens trilemma
  • Figur 1.12: Den nye doughnutøkonomi
  • Figur 1.13: Raworths råd til at opnå balance i økonomien
  • Figur 1.14: Den første udgave af det økonomiske kredsløb. Figur 1.15: Den indlejrede økonomi ifølge
  • Figur 1.16: Effekt af stigende efterspørgsel
  • Figur 1.17: Effekt af stigende udbud
  • Figur 1.18: Betydning af forbrugskvoten, skattetrykket og importkvoten for multiplikatoren
  • Figur 1.19: Skattetrykkets betydning for multiplikatoren
  • Figur 1.20: Det cirkulære økonomiske system
  • Figur 1.21: Eksponentiel og logistisk vækst til måling af BNP
  • Figur 1.22: To scenarier for smittespredning af covid-19
  • Figur 1.23: Indlagte patienter med bekræftet covid-19 pr. dag, 11. marts - 6. april 2020
  • Figur 1.24: Udvikling i antal nytilmeldte ledige i uge 1-14 sammenholdt med gennemsnittet af årene 2
  • Figur 1.25: Antal nytilmeldte ledige fra 9. marts til 5. april i hvert af årene 2015-2020
  • Figur 1.26: Forbrugertillidsindikation i Danmark juli 2017 - marts 2020
  • Figur 1.27: Finanspolitiske hjælpepakker i udvalgte lande
  • Figur 1.28: Indhold af den danske hjælpepakke
  • Figur 1.29: Oversigt over den midlertidige hjælp til små og mellemstore virksomheder, marts 2020
  • Figur 1.30: Dansk industris konjunkturindikator 2009-2020
  • Figur 1.31: Nationalbankens tre scenarier for 2020
  • Figur 1.32: Nationalbankens hårde scenarie for væksten i BNP sammenholdt med tidligere år
  • Figur 1.33: V-kurve
  • Figur 1.34: L-kurve
  • Figur 1.35: Gourinchas' model for recessionens mulige udvikling
  • Figur 1.36: Gourinchas' handlingsplan for udbuds- og efterspørgselschok
  • Figur 1.37: Fire mulige scenarier for den grønne omstilling i Danmark
  • Figur 2.1: Model for ideologisk legitimation
  • Figur 2.2: Forskellige former for populisme
  • Figur 2.3: Oversigt over højrepopulistiske partier i udvalgte lande
  • Figur 2.4: Oversigt over venstrepopulistiske partier i udvalgte lande
  • Figur 2.5: Antallet af vælgere i procent, som stemte på populistiske partier i 31 udvalgte europæisk
  • Figur 2.6: Udviklingen i antallet af europæiske regeringer med populistiske partier, 1980-2018
  • Figur 2.7: Populisme og samfundsforandringer
  • Figur 2.8: Sammenhæng mellem økonomisk usikkerhed og populisme ifølge Inglehart og Norris
  • Figur 2.9: Sammenhæng mellem etnisk homogenitet og højrepopulisme
  • Figur 2.10: Teoretiske perspektiver på populismebegrebet
  • Figur 2.11: Diskursanalyse
  • Figur 2.12: Folket mod eliten
  • Figur 2.13: Moffit om populismens politiske stil
  • Figur 2.14: Kendetegn ved højrepopulismen ifølgen Jan-Werner Müller
  • Figur 2.15: Mediernes udvikling
  • Figur 2.16: Overensstemmelse mellem moderne massemedier og populistiske partier
  • Figur 2.17: Sandsynligheden for at få middelværdien for p=0,09
  • Figur 2.18: p-værdiens betydning for spredningen
  • Figur 2.19: Kritiske områder og normalområder
  • Figur 2.20: Sandsynlighedsregning og statistik
  • Figur 2.21: Tysklands delstater
  • Figur 2.22: Tyske partier efter værdi- og fordelingspolitisk indstilling
  • Figur 2.23: Andel af listestemmer på AfD i procent i de enkelte delstater ved forbundsdagsvalget i 2
  • Figur 2.24: Arbejdsløshed i Tyskland 1995-2018, angivet i procent
  • Figur 2.25: Gini-koefficient for Vest- og Østtyskland, 1992-2017
  • Figur 2.26: Udviklingen i elektoralt og liberalt demokrati i Tyskland siden genforeningen
  • Figur 3.1: Polyarkiet ifølge Robert Dahl
  • Figur 3.2: Molins model for partiadfærd
  • Figur 3.3: Kaare Strøms partiadfærdsmodel
  • Figur 3.4: David Eastons model for det politiske system
  • Figur 3.5: Bedste rette linje
  • Figur 3.6: Residualer og residualsum
  • Figur 3.7: Residualplot
  • Figur 3.8: 95%-normalområdet for den bedste rette linje
  • Figur 3.9: Afvigelser
  • Figur 3.10: Sammenligning af generel tillid i udvalgte europæiske lande
  • Figur 3.11: Centrale samfundsaktører
  • Figur 3.12: Eksempler på spørgsmål til brug for måling af forbrugertillid
  • Figur 3.13: Forbrugertillidsindikation i Danmark 2006-2020
  • Figur 3.14: Stemmeprocent ved danske folketingsvalg siden 1994
  • Figur 3.15: Danskernes tillid til politikere, angivet i procent
  • Figur 3.16: Tilfredshed ned regeringens håndtering af coronakrisen, marts 2020
  • Figur 3.17: Tillid til sundhedsmyndighederne, marts 2020
  • Figur 4.1: Økonomisk styrkeforhold mellem USA og Kina ifølge Graham Allison
  • Figur 4.2: Kultursammenstød mellem USA og Kina ifølge Graham Allison
  • Figur 4.3: Allisons læresætninger om konfliktniveauet i international politik
  • Figur 4.4: Typer af magt
  • Figur 4.5: Grundlæggende værdier hos tre klassiske realistiske tænkere
  • Figur 4.6: Morgenthaus opfattelse af realistiske statsmandskunst
  • Figur 4.7: Betydningen af det internationale politiske system ifølge Waltz
  • Figur 4.8: Teorier om krig
  • Figur 4.9: Forskellige arenaer i international politik
  • Figur 4.10: Parametre til måling af blød magt
  • Figur 4.11: Udenrigspolitiske mål ifølge Arnold Wolfer
  • Figur 4.12: Idealisters syn på, hvad der skaber fred
  • Figur 4.13: Realisters syn på, hvad der forårsager krig
  • Figur 4.14: Faseplot over de amerikanske og de kinesiske forsvarsudgifter i perioden 2009-2017
  • Figur 4.15: Undersøgelse af våbenkapløb i praksis
  • Figur 4.16: Anvendelsen af hård magt og blød magt som del af en statssamlede magtpotentiale i intern
  • Figur 4.17: USA's og Kinas magtpotentiale ifølge Robert Los, angivet i points
  • Figur 4.18: Årlig vækstrate for BNP for USA og Kina, 2017-2020
  • Figur 4.19: USA's forsvarsalliancer i Asien og Stillehavsregionen
  • Figur 4.20: USA's militære geografiske kommandostruktur
  • Figur 4.21: Amerikansk militærpersonel under tre udvalgte hovedkommandoer, angivet i tusinder, udval
  • Figur 4.22: Xi Jinpings kinesiske drøm
  • Figur 4.23: Kinesiske strateginiveauer
  • Figur 4.24: Kinas militære hovedkommandoer
  • Figur 4.25: Territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav
  • Figur 4.26: Kinesiske militærbaser i Det Sydkinesiske Hav
  • Figur 4.27: De kinesiske: "First Island Chain" og "Second Island Chain"
  • Figur 4.28: Amerikansk vurdering af udvalgte militære kapabiliteter ved Spratly-øerne i Det Sydkines

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)