Metodebogen

SRP med samfundsfag: metode og basal videnskabsteori

I kapitel 5 i Metodebogen, 2. udgave kan du læse om, hvordan du skriver studieretningsprojekt (SRP) i samfundsfag. I kapitlet præsenteres du for de krav, der knytter sig til en SRP i samfundsfag og faserne i SRP-processen. Desuden giver kapitlet indblik i, hvordan man læser en opgaveformulering i samfundsfag og hvordan man skriver et metodeafsnit i samfundsfag i en SRP.

Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, og det er under alle omstændigheder et krav, at forskellige metodiske tilgange anvendes. Dem kan du finde i Metodebogen.

Det er også et krav, at du gør dig basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med det mundtlige forsvar af SRP’en. I Metodebogens kapitel 6 præsenteres du derfor for forskningskriterier, som du kan bruge til at vurdere, hvor videnskabelig din eller andresundersøgelse er. Det kan du skrive i den skriftlige besvarelse, eller du kan bruge det til at vurdere styrker og svagheder i din mundtlige fremlæggelse.

Du kan også bruge kapitel 6 til at finde ud af, hvilken slags samfundsvidenskab, du arbejder med.Kapitlet præsenterer grundlæggende diskussioner inden for samfundsvidenskaberne og forskellige videnskabsteoretiske tilgange. I kapitlet præsenteres du også for den videnskabelige basismodel, der kan bruges på tværs af fag.

Du kan se en række eksempler på konkrete opgaveformuleringer til SRP på denne side.

DANSK OG SAMFUNDSFAG

Er manden den moderne taber?

• Med udgangspunkt i en redegørelse for selvvalgte dele af Pierre Bourdieus sociologiske teori ønskes en analyse og fortolkning af Ida Jessens ABC med særligt fokus på manderollen.
• Dernæst ønskes en diskussion af, hvorvidt manden er ”vor tids taber”. I diskussionen skal kvantitativ samfundsfaglig empiri inddrages.

Hvordan kommer populisme til udtryk i Pernille Vermunds retorik, og hvilken betydning har populisme for det danske demokrati?

• Redegør for teori om populisme med særligt fokus på højreorienteret populisme.
• Foretag en retorisk og argumentatorisk analyse af udvalgt materiale fra Nye Borgerlige med fokus på, hvordan politiske holdninger italesættes. Fokusér i analysen særligt på Nye Borgerliges forhold til populisme. Der ønskes en vurdering af Nye Borgerliges evne til at formidle deres politiske budskab.
• Diskuter desuden med inddragelse af viden fra analysen og selvvalgt empiri i hvilken grad populisme kan anses som havende polariserende indflydelse på det danske demokrati. Perspektiver til populismens betydning for demokrati i andre udvalgte lande.

Hvilken rolle spiller nye fællesskaber i det senmoderne samfund?

• Med anvendelse af mindst to sociologiske teoretikere ønskes en analyse og fortolkning af Dy Plambecks roman Gudfar med særligt fokus på individets identitetsdannelse og tilhørsforhold til fællesskaber.
• Endelig ønskes en diskussion af nye fællesskabers betydning i det senmoderne samfund.

ENGELSK OG SAMFUNDSFAG

Hvor stor politisk indflydelse har abortmodstanderbevægelser i USA?

• Med anvendelse af teori om senmoderne protestbevægelser ønskes en karakteristik af en eller flere abortmodstanderbevægelser i USA.
• Med udgangspunkt i materiale fra abortmodstanderbevægelsen/-bevægelserne ønskes en analyse af anvendelsen af argumentation og sproglige virkemidler og en undersøgelse af, hvordan argumentationen knytter an til grundlæggende amerikanske værdiforestillinger.
• Endelig ønskes en diskussion af, hvorfor emnet abort fylder så meget i den politiske debat i USA og en vurdering af, hvor stor indflydelse abortmodstanderbevægelserne kommer til at få op til næste præsidentvalg i USA.

Hvilke udfordringer oplever immigranter i det amerikanske samfund i forhold til at udleve den amerikanske drøm?

• Definer kort den amerikanske drøm, og redegør for centrale amerikanske værdier. Redegør desuden for den sociale og økonomiske ulighed i USA med særligt henblik på immigranternes chanceulighed. Inddrag selvvalgt teori.
• På baggrund af redegørelsen ønskes en analyse og fortolkning af et antal selvvalgte noveller, der beskriver immigranters situation i USA. Vurder i hvilken grad novellerne giver et realistisk indblik i social og økonomisk ulighed i USA med henblik på immigranternes chanceulighed.
• Diskuter, om den amerikanske drøm er død og hvilke konsekvenser det i så fald har for både individ og samfund. Inddrag viden fra analysen og relevant selvfundet empiri.

Er USA’s demokrati i krise?

• Giv en kort redegørelse for USA politiske system med særligt fokus på beslutningsprocessen.
• Foretag en analyse af selvvalgte afsnit af serien House of Cards med fokus på seriens italesættelse af magtudøvelsen i det amerikanske politiske system og hvilke former for magt, der udøves. I analysen drages selvvalgte paralleller til anden litteratur som ligeledes italesætter magtbegrebet.
• Diskuter, hvorvidt USA’s demokrati er i krise, herunder om House of Cards retter opmærksomheden på væsentlige problemer ved det politiske systems funktionsmåde. I diskussionen inddrages samfundsfaglig empiri.

Strider dødsstraffen mod grundlæggende amerikanske værdiforestillinger?

• Redegør kort for det amerikanske retssystem med særlig vægt på brugen af dødsstraf.
  • Giv desuden, med inddragelse af Geert Hofstedes “løgdiagram”, en redegørelse for de væsentligste værdiforestillinger, der udgør den fælles kulturelle referenceramme i USA.
• Foretag en argumentations- og retorikanalyse af Danny Glovers tale The Death Penalty in thisGreat Nation of Ours (5/11/2001) og uddraget fra præsidentdebatten mellem George W. Bush og Al Gore (17/10/2000), samt selvvalgt synspunktsmateriale med særligt henblik på at undersøge, hvilke former for belæg og hjemmel der gives for og imod brugen af dødsstraf.
• Diskuter, i hvilken grad dødsstraffen i USA strider mod eller underbygges af grundlæggende værdiforestillinger i det amerikanske samfund. I diskussionen ønskes analyserne af materialet samt bilag 1 - 3 inddraget.
  

Bilag 1: “Death Penalty is UnAmerican”
Bilag 2: "Danny Glover “The Death Penalty in this Great Nation of Ours”
Bilag 3:Uddrag fra Bush-Gore debat

HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

Hvorfor er borgerkrigen i Syrien så svær at stoppe?

• Giv en redegørelse i store træk for Syriens historie fra 1. Verdenskrig og indtil nu med henblik på at forklare skillelinjerne i den aktuelle konflikt i Syrien.
• Undersøg, hvilke væsentlige aktører der spiller en rolle i konflikten i Syrien og karakteriser deres forskellige interesser. I undersøgelsen skal indgå analyser af selvfundne kilder, der kan belyse aktører i konflikten.
• Diskuter, hvad der skal til, for at en fredelig løsning på konflikten kan opnås. I diskussionen skal teorier om international politik og viden om konfliktens historiske rødder inddrages.

Var Camp David-aftalen et historisk fremskridt?

• Giv en kort historisk redegørelse for den israelsk-arabiske konflikt i perioden 1948-78 med henblik på at identificere de væsentligste stridspunkter.
• Foretag en analyse af selvvalgte kilder med henblik på at belyse, i hvilket omfang Camp David-aftalen i 1978 var en løsning på de stridspunkter, der er identificeret i opgave 1.
• Diskuter, om Camp David-aftalen er en bekræftelse af IP-teorien liberalismes forestilling om fred og fremskridt eller snarere en bekræftelse af IP-teorien realisme. I diskussionen skal en eller flere aktuelle vurderinger af konflikten inddrages.

Hvordan blev den danske velfærdsstat så populær?

• Giv en kort historisk redegørelse for udviklingen af den danske velfærdsstat i perioden 1945-73 og påvis dens universalistiske træk.
• Foretag en analyse af udvalgte historiske kilder, der kan belyse kritikken af velfærdsstaten, som den kom til udtryk op til og/eller i forbindelse med Jordskredsvalget i 1973.
• Undersøg med inddragelse af selvfundet kvantitativ empiri 1 udviklingen i danskernes opbakning til velfærdsstaten.
• Diskuter med inddragelse af Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde i 2005 (bilag 1), hvorfor der i 00’erne tilsyneladende udviklede sig bred opbakning til velfærdsstaten blandt de politiske partier. I diskussionen skal Molins model inddrages.

Bilag 1: Anders Fogh Rasmussen: “Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet”. Uddrag af tale på Venstres landsmøde 2005

SPANSK OG SAMFUNDSFAG

Kan Mexicos narkokriminalitet bekæmpes med velfærd?

• Gør kort rede for udvalgte kriminalitetsteorier med henblik på at kunne belyse narkokriminaliteten i Mexico.
• Giv en karakteristik af de socioøkonomiske forhold i Mexico med særligt fokus på, hvilken form for velfærdsmodel der bedst beskriver det mexicanske samfund.
• Foretag en analyse af to selvvalgte mexicanske “narcocorridos” med fokus på narkokriminalitet. Inddrag desuden en eller flere artikler fra journalistbloggen www.historiasdelnarco.com til at undersøge narkokriminalitetens omfang i Mexico. I analysen og undersøgelsen ønskes begreber fra kriminalitetsteori anvendt.
• Diskuter, hvorvidt ændringer af den mexicanske velfærdsmodel vil kunne begrænse narkokriminalitetens omfang i Mexico.

TYSK OG SAMFUNDSFAG

Findes der stadig en særlig østtysk identitet?

Der ønskes:

• En redegørelse for identitetsbegrebet og hvilke konsekvenser murens fald fik for østtyskernes levevilkår samt identitetsdannelse. I redegørelsen skal der indgå sociologiske begreber og teori.
• En analyse af tre selvvalgte interviews med østtyskere med særligt henblik på en karakteristik af interviewpersonernes opfattelse af deres østtyske identitet og deres syn på det tidligere DDR.
• En vurdering af, i hvilket omfang der findes en særlig østtysk identitet. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de to vedlagte bilag.

Bilag 1: Steffen Dobbert: Die Ost-West-Lüge. Zeitonline 1. 11. 2014.
Bilag 2: Anne Hähnig: Die Drei-Minuten-Regel. Zeitonline 13. 11. 2014.

Kan Boateng-brødrene bruges som et eksempel på en vellykket integration?

Der ønskes:

• En redegørelse for forskellige integrationsformer samt for Pierre Bourdieus teori om social arv.
• En analyse af Michael Horeni biografi: ”Die Brüder Boateng” med særligt henblik på en karakteristik af de tre brødres udvikling samt deres opvækst i Berlin.
• En diskussion af, i hvilket omfang fodbold kan fremme integrationen og vurdér kort, i hvilket omfang Jérôme Boateng kan bruges som rollemodel.

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i vedlagte bilag.

Bilag: Stefan Giannakoulis: ”Özil für Deutschland, gegen die Türkei. Integration ist das nun nicht“. n-tv.de 7. 10. 2010.