Metodebogen i undervisningen
Metodebogen indgår i serien til samfundsfag A-niveau. Alle kapitler indledes her som i de andre bøger med en række fokuspunkter i form af spørgsmål, som løbende besvares i kapitlernes underafsnit. I opsummeringen til sidst får man et kort resume af kapitlet med svar på de indledende spørgsmål.
Undervejs er der inspiration til relevante opgaver (ofte i tråd med opgavegenrerne til skriftlig eksamen), og centrale faglige begreber defineres i tekstens margen. Nogle begreber defineres flere gange, da vi ikke forventer at man nødvendigvis læser bogens kapitler i rækkefølge. Nogle definitioner uddybes desuden på steder, hvor det vil være en fordel, eller hvor der alligevel kan forventes en faglig progression (fx efter det introducerende kapitel).
Metodebogen falder i fem dele med hver deres ”ansvarsområder”.
Del 1, som består af bogens første kapitel, giver et grundlæggende overblik over metode i samfundsfag. Kapitlet kan anvendes til introduktion – vi snuser til det hele – og til repetition.
Del 2 om informationssøgning og databehandling kan både bruges til at træne generelle studiekompetencer og nogle af de obligatoriske færdigheder i samfundsfag. Kapitel 3 introducerer nemlig foruden en række nyttige databaser også de gængse beregningskrav og regressionsanalyse. I kapitel 4 får læseren både redskaber til artikelsøgning og til analyse af tekster, herunder samfundsfaglig diskursanalyse.
Del 3 er ”projektafsnittet”, hvor kapitlerne 4-7 giver grundige introduktioner til, hvordan eleverne selv kan gennemføre henholdsvis kvantitative, kvalitative og komparative undersøgelser – det, som eleverne også smagte på i kapitel 1. Kapitel 4 klæder eleverne på til selv at forberede, gennemføre og efterbehandle spørgeskemaundersøgelser, og i kapitel 5 og 6 får kvalitativ metode en fyldestgørende gennemgang. Den kvalitative tilgang overses ofte. Måske fordi den sjældnere anvendes som dokumentation i den politiske debat. Modsat den kvantitative tilgang er den umiddelbart nemmere at gå til. Så hvorfor ikke gøre det og starte dér? I kapitel 6 er observation i centrum. Eleverne kan nemt sendes på feltarbejde og være observante. Det kan være i indkøbscentret eller på torvet eller i storbyen på studieture. Metoden observation suppleres med et kort afsnit om eksperimenter, der i stigende grad vinder indpas i samfundsforskningen, og som også kan være en mulighed i undervisningen.
Der sættes ofte lighedstegn mellem sammenligning og komparativ metode. Med lighedstegnet bliver komparativ metode til en tekstsammenligningsøvelse. Helt så enkel er verden ikke, hvilket understreges i kapitel 7. Tværtimod er komparativ metode en systematisk sammenstilling af data med det formål at påvise kausalrelationer. Dette eksemplificeres tydeligt i kapitel 7. Nært knyttet til den komparative metode er casestudiet, som også indgår i kernestoffet med 2017-reformen.
I bogens del 4 løftes abstraktionsniveauet ved en fyldig gennemgang af forskningskriterier og videnskabsteori, som der kræves kendskab til og anvendelse af i studieretningsprojektet. Kapitel 8 introducerer nogle parametre, som eleverne kan bruge til at evaluere deres egne eller andres undersøgelser, og kapitel 9 giver indblik i grundlæggende diskussioner inden for samfundsvidenskaberne og forskellige videnskabsteoretiske tilgange.
Samfundsfagligt stof skal også formidles. I den afsluttende del 5 introduceres de genrer, der optræder i studentereksamensopgaven (kapitel 10), herunder en gennemgang af kravene, mens kapitel 11 ser på studieretningsprojektet, herunder råd og vejledning om det mundtlige forsvar.
Kernestoffet er således dækket.
Det er ikke meningen fra forfatternes side, at bogen skal læses fra ende til anden i et snævert metodeforløb. Tværtimod kan man lave normale forløb, hvori der indgår metode. I tilknytning hertil kan man så bruge de relevante kapitler i Metodebogen.
På denne hjemmeside findes der blandt andet filmklip, som demonstrerer brug af regneark til de mest gængse beregninger (indeks, andele, vækst, lineær regression). Du kan også finde øvelser til kvalitativ metode, blandt andet rollespil til at træne interviewsituationen, kvalitativ portrætøvelse og eksempler på arbejde med display.
