Forlaget Columbus

Metodebogen

Opgaveformuleringer

Nedenfor finder du nogle eksempler på opgaveformuleringer med samfundsfag og et andet fag.

Dansk og samfundsfag

Er manden den moderne taber?

  • 1. Med udgangspunkt i en redegørelse for selvvalgte dele af Pierre Bourdieus sociologiske teori ønskes en analyse og fortolkning af Ida Jessen: ABC med særligt fokus på manderollen.
  • 2. Dernæst ønskes en diskussion af, hvorvidt manden er ”vor tids taber”. I diskussionen skal kvantitativ samfundsfaglig empiri inddrages.

Hvor stor indflydelse havde Kristian Thulesen-Dahls politiske kommunikation på resultatet af folketingsvalget i 2015?

  • 1. Der ønskes en analyse af Kristian Thulesen-Dahls politiske kommunikation i den seneste valgkamp med særligt fokus på forholdet mellem afsender, argumentation og modtagere. I analysen skal indgå empirisk materiale og teori om politisk kommunikation og målgrupper.
  • 2. Endelig ønskes en vurdering af, hvilken effekt Kristian Thulesens-Dahls politiske kommunikation havde på resultatet af folketingsvalget i 2015. I vurderingen skal teori om vælgeradfærd og politiske skillelinjer inddrages.

Hvilken rolle spiller nye fællesskaber i det senmoderne samfund?

  • Med anvendelse af mindst to sociologiske teoretikere ønskes en analyse og fortolkning af Dy Plambecks roman Gudfar med særligt fokus på individets identitetsdannelse og tilhørsforhold til fællesskaber.
  • Endelig ønskes en diskussion af nye fællesskabers betydning i det senmoderne samfund.

Engelsk og samfundsfag

Hvor stor politisk indflydelse har abortmodstanderbevægelser i USA?

  • 1. Med anvendelse af teori om senmoderne protestbevægelser ønskes en karakteristik af en eller flere abortmodstanderbevægelser i USA.
  • 2. Med udgangspunkt i materiale fra abortmodstanderbevægelsen/-bevægelserne ønskes en analyse af anvendelsen af argumentation og sproglige virkemidler og en undersøgelse af, hvordan argumentationen knytter an til grundlæggende amerikanske værdiforestillinger.
  • 3. Endelig ønskes en diskussion af, hvorfor emnet abort fylder så meget i den politiske debat i USA og en vurdering af, hvor stor indflydelse abortmodstanderbevægelserne kommer til at få op til næste præsidentvalg i USA.

Kan Donald Trump opnå sine udenrigspolitiske mål?

  • Giv en redegørelse for nogle grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik og en kort karakteristik af USA’s position i det internationale system.
  • Foretag en sammenligning af Donald Trumps tale on Foreign Policy 28. april 2016 (bilag) og en selvvalgt tale i forbindelse med en aktuel udenrigspolitisk konflikt med fokus på argumentation, sproglige virkemidler og de(n) grundopfattelse(r) af amerikansk udenrigspolitik, som kommer til udtryk.
  • Giv en vurdering af, om Obamas mål i udenrigspolitikken kan opnås. I diskussionen skal teorier om international politik anvendes. Donald Trumps Speech on Foreign Policy 28. april 2016 (New York Times udskrift): https://www.nytimes.com/2016/04/28/us/politics/transcript-trump-foreign-policy.html

Er USA’s demokrati i krise?

  • 1. Giv en kort redegørelse for USA politiske system med særligt fokus på beslutningsprocessen.
  • 2. Foretag en analyse af selvvalgte afsnit af serien House of Cards med fokus på seriens italesættelse af magtudøvelsen i det amerikanske politiske system og hvilke former for magt, der udøves. I analysen drages selvvalgte paralleller til anden litteratur som ligeledes italesætter magtbegrebet.
  • 3. Diskuter, hvorvidt USA’s demokrati er i krise, herunder om House of Cards retter opmærksomheden på væsentlige problemer ved det politiske systems funktionsmåde. I diskussionen inddrages samfundsfaglig empiri.

Strider dødsstraffen mod grundlæggende amerikanske værdiforestillinger?

  • 1. Redegør kort for det amerikanske retssystem med særlig vægt på brugen af dødsstraf.
  • Giv desuden med inddragelse af Geert Hofstedes “løgdiagram” en redegørelse for de væsentligste værdiforestillinger, der udgør den fælles kulturelle referenceramme i USA.
  • 2. Foretag en argumentations- og retorikanalyse af Danny Glovers tale “The Death Penalty in this Great Nation of Ours” (5/11/2001) og uddraget fra præsidentdebatten mellem George W. Bush og Al Gore (17/10/2000), samt selvvalgt synspunktmateriale med særligt henblik på at undersøge, hvilke former for belæg og hjemmel der gives for og imod brugen af dødsstraf.
  • 3. Diskuter, i hvilken grad dødsstraffen i USA strider mod eller underbygges af grundlæggende værdiforestillinger i det amerikanske samfund. I diskussionen ønskes analyserne af materiale samt bilag 1 - 3 inddraget.

Bilag 1: “Death Penalty is UnAmerican
Bilag 2: "Danny Glover “The Death Penalty in this Great Nation of Ours
Bilag 3: Uddrag fra Bush-Gore debat

Historie og samfundsfag

Havde de lært af historien?

  • 1. 
Giv en kort historisk redegørelse for årsagerne til hhv. den økomiske krise i USA, som blev udløst ved Wall Street-krakket i 1929 og den økonomiske krise i USA, der blev udløst ved finanskrisen i 2008 med henblik på at lave en systematisk sammenligning.
  • 2. Undersøg, hvilke økonomiske krisepolitikker, der blev ført i USA som reaktion på hhv. kriserne i 1929 og 2008. I undersøgelsen skal analyse af selvfundne historiske kilder inddrages.
  • 3. Diskuter, om krisepolitikken i 2008 bar præg af, at de amerikanske myndigheder havde lært af krisen efter Wall Street-krakket, og hvorvidt krisen i 2008 kunne have været undgået. I diskussionen skal historiebevidsthedsmodellen (bilag) inddrages.

Bilag: Figur 1: Illustration af menneskers historiebevidsthed (Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, 2. udgave, Columbus 2017, s. 12)

Hvorfor er dansk politik blevet opdelt i ”rød og blå blok”?


  • 1. Giv en kort redegørelse for det danske partisystems udvikling i perioden 1945-2015.
  • 2. Undersøg ved brug af en historisk diskursanalyse, hvornår udtrykkene ”rød og blå blok” første gang optrådte i den offentlige debat i Danmark og i hvilken sammenhæng.
  • 3. Diskuter, hvad der kan forklare dansk politiks opdeling i ”rød og blå blok”. I diskussionen skal teori om politikkens medialisering inddrages.

Hvorfor er borgerkrigen i Syrien så svær at stoppe?

  • 1. Giv en redegørelse i store træk for Syriens historie fra 1. Verdenskrig og indtil nu med henblik på at forklare skillelinjerne i den aktuelle konflikt i Syrien.
  • 2. Undersøg, hvilke væsentlige aktører der spiller en rolle i konflikten i Syrien og karakteriser deres forskellige interesser. I undersøgelsen skal indgå analyser af selvfundne kilder, der kan belyse aktører i konflikten.
  • 3. Diskuter, hvad der skal til, for at en fredelig løsning på konflikten kan opnås. I diskussionen skal teorier om international politik og viden om konfliktens historiske rødder inddrages.

Var Camp David-aftalen et historisk fremskridt?

  • 1. Giv en kort historisk redegørelse for den israelsk-arabiske konflikt i perioden 1948-78 med henblik på at identificere de væsentligste stridspunkter.
  • 2. Foretag en analyse af selvvalgte kilder med henblik på at belyse, i hvilket omfang Camp David-aftalen i 1978 var en løsning på de stridspunkter, der er identificeret i opgave 1.
  • 3. Diskuter, om Camp David-aftalen er en bekræftelse af IP-teorien liberalismes forestilling om fred og fremskridt eller snarere en bekræftelse af IP-teorien realisme. I diskussionen skal en eller flere aktuelle vurderinger af konflikten inddrages.

Hvordan blev den danske velfærdsstat så populær?

  • 1. Giv en kort historisk redegørelse for udviklingen af den danske velfærdsstat i perioden 1945-73 og påvis dens universalistiske træk.

  • 2. Foretag en analyse af udvalgte historiske kilder, der kan belyse kritikken af velfærdsstaten, som den kom til udtryk op til og/eller i forbindelse med Jordskredsvalget i 1973.

  • 3. Undersøg med inddragelse af vedlagte bilag 1 udviklingen i danskernes opbakning til velfærdsstaten. 

  • 4. Diskuter med inddragelse af Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde i 2005 (bilag 2), hvorfor der i 00’erne tilsyneladende udviklede sig bred opbakning til velfærdsstaten blandt de politiske partier. I diskussionen skal Molins model inddrages.


Bilag 1: Link
Bilag 2: Anders Fogh Rasmussen: “Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet”. Uddrag af tale på Venstres landsmøde 2005

Matematik og samfundsfag

Hvad betyder Kinas økonomiske vækst for den globale sikkerhedspolitik?

  • 1. Redegør for udviklingen i Kinas økonomi i perioden efter 1978 med særligt henblik på den økonomiske vækst og vækstfaktorer.
  • 2. Gennemgå forskellige matematiske vækstmodeller. Du skal gøre rede for den logistiske differentialligning

Og for den generelle løsning til denne ligning og om den giver en beskrivelse af væksten i Kina.


  • 3. Diskuter, ud fra matematiske modeller for væksten, hvornår / om Kina overhaler USA og hvilke konsekvenser dette eventuelt vil have for den globale sikkerhedspolitik.

Skaber udviklingen på boligmarkedet ghettoer i storbyerne?

  • 1. Redegør for udviklingen på det danske boligmarked med hensyn til boligstandard, boligtype, priser og andre relevante parametre.
  • 2. a) Beskriv de forskellige former for lån, som man typisk vælger ved boligfinansiering.
    • b) Du skal udlede formlen for en opsparingsannuitet, og for gældsannuitet.
    • c) Opstil en model i regneark for hver lånetype.
    • d) Hvad betyder de forskellige låneformer for prisudviklingen på boligmarkedet?
  • 3. Diskuter hvorvidt udviklingen på boligmarkedet bidrager til en ghettoisering af byerne. I diskussionen anvendes sociologiske teorier.

Hvilke konsekvenser vil en flat-rate-skat have?

  • 1. Giv en redegørelse for det danske indkomstskattesystem, som det gælder for lønindkomster.
  • 2. Beskriv skatten som en matematisk funktionsforskrift s(x) af lønindkomsten x. Gør rede for begrebet marginalskat og dens sammenhæng med grafen for s(x). Bestem også forskriften for s(x) ved andre skattemodeller.
  • Definer begrebet dødvægtstabet for en forbruger, der møder en ny skat.
  • 3. Diskuter konsekvenserne ved at indføre en såkaldt flat-rate skat, herunder fordelingsmæssige og finansieringsmæssige konsekvenser. Inddrag vedlagte bilag 1 i besvarelsen.

Bilag 1: Ny alliances farlige eksperiment, Politiken 11.november 2007.

Hvad betyder udviklingen i vælgeradfærden for partiernes strategi?

  • 1. Redegør for udviklingen i vælgeradfærden ved de seneste folketingsvalg (2001 og 2005) og på baggrund heraf opstilles nogle begrundede hypoteser for vælgeradfærd.
  • 2. a) Gennemgå binomial- og chi-i-anden testen.
    • b) Anvend dernæst chi-i-anden testen på din vælgerundersøgelse på skolen.
  • 3. Diskuter hvilken betydning udviklingen i vælgeradfærden har for partiernes strategi. I besvarelsen skal vedlagte bilag inddrages.

Bilag: Parti i krise: I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer, Information 03 marts 2006

Kan og bør staten blande sig i folks spisevaner?

  • 1. Redegør for forbrugsmønstret i Danmark med særligt henblik på fødevarer.
  • 2. Undersøg om en nedsættelse af momsen på grøntsager og frugt vil øge forbruget. I forbindelse hermed skal du definere begrebet priselasticitet. Gør rede for, at den matematisk korrekte definition er givet ved

når E er defineret til at være positiv, x er mængden og p(x) er prisen. Gør rede for den geometriske metode til at bestemme E ud fra afsætningskurven. Løs opgaverne på bilag 1.

  • 3. Diskuter om det er statens opgave at blande sig i folks spisevaner. Inddrag vedlagte bilag 2.

Spansk og samfundsfag

Kan Mexicos narkokriminalitet bekæmpes med velfærd?

  • 1. Gør kort rede for udvalgte kriminalitetsteorier med henblik på at kunne belyse narkokriminaliteten i Mexico.
  • 2. Giv en karakteristik af de socio-økonomiske forhold i Mexico med særligt fokus på, hvilken form for velfærdsmodel der bedst beskriver det mexicanske samfund.
  • 3. Foretag en analyse af to selvvalgte mexicanske “narcocorridos” med fokus på narkokriminalitet. Inddrag desuden en eller flere artikler fra journalistbloggen www.historiasdelnarco.com til at undersøge narkokriminalitetens omfang i Mexico. I analysen og undersøgelsen ønskes begreber fra kriminalitetsteori anvendt.
  • 4. Diskuter, hvorvidt ændringer af den mexicanske velfærdsmodel vil kunne begrænse narkokriminalitetens omfang i Mexico.

Tysk og samfundsfag

Findes der stadig en særlig østtysk identitet? Der ønskes:

  • 1. En redegørelse for identitetsbegrebet og hvilke konsekvenser murens fald fik for østtyskernes levevilkår samt identitetsdannelse. I redegørelsen skal der indgå sociologiske begreber og teori.
  • 2. En analyse af tre selvvalgte interviews med østtyskere med særligt henblik på en karakteristik af interviewpersonernes opfattelse af deres østtyske identitet og deres syn på det tidligere DDR.
  • 3. En vurdering af, i hvilket omfang der findes en særlig østtysk identitet. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de to vedlagte bilag.

Bilag 1: Steffen Dobbert: Die Ost-West-Lüge. Zeitonline 1. 11. 2014.
Bilag 2: Anne Hähnig: Die Drei-Minuten-Regel. Zeitonline 13. 11. 2014.

Kan Boateng-brødrene bruges som et eksempel på en vellykket integration? Der ønskes:

  • 1. En redegørelse for forskellige integrationsformer samt for Pierre Bourdieus teori om social arv.
  • 2, En analyse af Michael Horeni biografi: ”Die Brüder Boateng” med særligt henblik på en karakteristik af de tre brødres udvikling samt deres opvækst i Berlin.
  • 3. En diskussion af, i hvilket omfang fodbold kan fremme integrationen og vurdér kort, i hvilket omfang Jérôme Boateng kan bruges som rollemodel.

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i vedlagte bilag.

Bilag: Stefan Giannakoulis: ”Özil für Deutschland, gegen die Türkei. Integration ist das nun nicht“. n-tv.de 7. 10. 2010.
http://www.n-tv.de/sport/fussball/Integration-ist-das-nun-nicht-article1663426.html

Har Tyskland mere gavn af Euroen og EU end det fremgår af den tyske debat?

  • 1. Redegør for centrale træk i Eurokrisen og for Tysklands rolle heri.
  • 2. Analysér de konkurrerende diskurser om EU og euroen på grundlag af Bernd Luckes tale i Weinheim (22. 7. 2013) og Forbundskansler Merkels tale (Regierungserklärung zum Europäischen Rat, den 19-20. 12. 2013).
  • 3. Diskutér, hvilken af diskurserne der har mest hold i virkeligheden, og i hvilket omfang disse stemmer overens med den tyske befolknings holdning til EU-samarbejdet. Vedlagte bilag skal inddrages i diskussionen.

Bilag 1: Hg: Ralf Melzer: Fragile Mitte – Feindselig Zustände. Rechtsextreme Einstellungen in Deutschland. 2014. Friedrich-Ebert-Stiftung 2014. Tabelmateriale

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)