Politik

Tabelanalyse: Tabel 10.4

Da stemmeafgivelsen ved valg i Danmark jo er hemmelig, kan man selvfølgelig ikke umiddelbart ud fra valgtallene sige noget om sammenhængen mellem sociale baggrundsfaktorer og partivalget. Vælgersociologiske undersøgelser bygger derfor almindeligvis på interviews med et repræsentativt udvalg af vælgere (en ”stikprøve”). Tabel 10.4 bygger på et udvalg på 4.822 vælgere ud af 3.518.987 vælgere, der faktisk stemte (ud af 4.145.105 stemmeberettigede), hvilket er en pænt stor stikprøve forudsat at den ellers er repræsentativ, hvilket er en særlig statistisk problematik.
I tabel 10.4 kan man umiddelbart aflæse hvordan stemmerne fordeler sig på partierne i forskellige kategorier af vælgere. Når man sammenligner med den øverste række, med ”Alle vælgere” kan få et umiddelbart indtryk af om den pågældende kategori af vælgere politisk set hælder mere til den ene side end til den anden, dvs. om der er korrelation eller samvariation mellem den uafhængige variabel (f.eks. køn) og den afhængige variabel (partivalget).
Imidlertid kan man jo altid stille spørgsmål ved om en observeret samvariation nu også er så stærk, at den ikke bare er et udslag af en statistisk tilfældighed.
Til det formål kan man udregne p-værdien for en given korrelation mellem to variable. Her sammenlignes de faktisk observerede tal med de tal man må forvente, hvis der ingen sammenhæng er.
Hvis p-værdien er mindre end 0,05 siges sammenhængen at være signifikant på et 5%-signifikans-niveau, hvilket vil sige at der er mindre end 5%’s sandsynlighed for at sammenhængen skyldes en statistisk tilfældighed. Sammenhængen er altså meget sikker.
Hvis p-værdien er mindre end 0,01 siges sammenhængen at være signifikant på et 1%-signifikans-niveau, hvilket vil sige at der er mindre end 1%’s sandsynligheden for at sammenhængen skyldes en statistisk tilfældighed. Her er sikkerheden for at samvariationen ikke blot skyldes en statistisk tilfældighed altså endnu bedre. Jo mindre p-værdi, jo større statistisk sikkerhed, jo mere signifikant sammenhæng mellem to variable.
I tabel 10.4 er sammenhængen mellem de forskellige sociale kategorier og valget i 2015 opgjort, idet partierne er samlet i de to hovedblokke: rød og blå.
Undersøg hvor statistisk sikker samvariation, der er i valget mellem blå og rød blok, når man ser på henholdsvis køn, alder, erhverv, indkomst og ansættelse i henholdsvis den private og den offentlige sektor.
Diskutér hvordan disse resultater kan forklares.

Tabelanalyse: Tabel 10.6

Læs artiklen "Osteklokken på Christiansborg" af professor Tim Knudsen (Kristeligt Dagblad, den 25. juni 2015).

Undersøg vha. tabel 10.6 hvordan Folketinget afspejler vælgerkorpsets sammensætning.
Hvad taler for og hvad taler imod, at folketingets sammensætning så nogenlunde skal afspejle befolkningens sammensætning?
Hvilke parametre er vigtige (køn, alder, erhverv, uddannelse, andet)?

Mht. køn og alder kan man følge udviklingen i Folketingets sammensætning længere tilbage i tiden i tabellen.
I artiklen ”Det skæveste folketing nogensinde” kan Folketingets sammensætning efter valget i 2011, men før valget i 2015 også sammenlignes med sammensætningen i 1977.
Diskutér hvorfor udviklingen har formet sig som det ses i tabellen.
Diskutér om henholdsvis Lars Olsen og Zenia Stampe har ret i deres pointer i artiklen.

Tænketanken Cevea har også analyseret skævheden i Folketingets sociale sammensætning i flere notater. Den har også i et andet notat undersøgt den lange historiske tendens og desuden skitserer forskellige muligheder for at afhjælpe det angivelige problem for demokratiet.
Diskutér om der er tale om et demokratisk problem og om de fremsatte idéer ville være hensigtsmæssige.

Opgaver:

Findes klassevælgeren endnu?
Undersøg materialet (tabel 10.3 og 10.4) og dokumentér din konklusion.

Værdipolitik og fordelingspolitik
Opstil hypoteser, der kan forklare udviklingen i vælgernes holdninger til politiske spørgsmål (tabel 10.8 og 10.12).
Hvordan kan man teoretisk begrunde hypoteserne?

Er der et langsigtet mønster i vælgeradfærden?
Undersøg tabel 10.5 og figurerne 10.5, 10.3 og 10.2.
Lav en grafisk fremstilling for et enkelt parti eller for en gruppe af beslægtede partier, der viser udsvingene i vælgertilslutning over årene – svarende til figur 10.2. Find mønstre hvor beslægtede partier ”stjæler hinandens stemmer” (brug tabel 10.5).

Vælgervandringer fra 2011 til 2015
Undersøg tabel 10.2:
Hvilke bevægelser i vælgerkorpset afgjorde at flertallet skiftede fra rød til blå blok?
Hvor kom stemmerne til Dansk Folkepartis store fremgang fra?
Hvor blev Venstres stemmer af?
Se DR’s oversigt over vælgervandringerne

Regionale politiske forskelle
Undersøg hvordan de politiske partiers styrke varierer landet over ved de seneste valg - tabel 10.1 og 10.13 og figur 10.1 og 10.10.
Diskutér hvilke baggrundsfaktorer, der kan forklare dette regionale mønster.

Folketingsvalget i 2015
Brug datasiden i den digitale version af figur 10.1:
Sortér valgkredsene efter de enkelte partiers styrke, så partiets bedste kreds står øverst og den dårligste kreds står nederst.
Lav et Danmarkskort for hvert af de politiske partier i Folketinget, hvor deres 10 stærkeste og 10 svageste valgkredse ved folketingsvalget i 2007 er markeret med forskellige farve.

Den politiske dagsorden
Undersøg hvordan vælgernes politiske dagsorden har skiftet over tiden. Brug tabel 10.8 og 10.9.

Dansk parlamentarisme
Undersøg hvilke former for regeringer (flertals-, mindretals-, koalitions-regeringer) der har været i Danmark siden 1964 (figur 10.7).
Overvej hvilket parlamentarisk grundlag, de forskellige regeringer har haft – siden 1979 (tabel 10.7).
Den danske tradition vedrørende mindretals- eller flertalsregeringer adskiller sig fra normen i næsten alle andre europæiske lande, hvor flertalsregeringer er den absolutte hovedregel. Opstil hypoteser, der kan forklare dette særtræk ved det danske parlamentariske demokrati.
Alle folketingsmedlemmer og alle ministre kan fremsætte lovforslag til behandling i det danske folketing. Hvordan bruges denne initiativret ifølge tabel 10.11? Hvordan kan man forklare dette markante mønster?
Hvordan udøver Folketinget ellers sin opgave med parlamentarisk kontrol af regeringen? Tabel 10.11.
Diskutér hvilke konsekvenser den danske tradition for mindretalsparlamentarisme kan have for relationen mellem Folketinget og regeringen.

Efter massepartierne
Undersøg hvordan udviklingen har været i de politiske partiers medlemsbasis (tabel 10.10).
Hvordan finansierer partierne deres arbejde? (tabel 10.10).
Diskutér hvilke positive og negative sider, der demokratisk set er ved at de politiske partier finansieres henholdsvis via medlemskontingenter, via sponsorstøtte eller via statstilskud.