Forlaget Columbus

Studentermedhjælper til undervisningsforlag i København

Vi søger en universitetsstuderende, der kan arbejde 2 dage om ugen på vores kontor på Østerbro i København

Opgaverne består i første omgang af kundeservice og ekspedition, men vil alt efter dine interesser og kompetencer løbende blive suppleret med opgaver knyttet til udvikling, fremstilling og markedsføring af trykte og digitale bøger.

 

Om os
Vi er et snart 40-årigt undervisningsforlag med en faglig kvalitetsprofil og stærke netværk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Vi er en arbejdsplads med både nye og erfarne kolleger og lægger vægt på både individuelle udviklingsmuligheder og et stærkt og uformelt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

 

Om dig

Du er formentlig ca. midt i dit studie og læser på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk universitetsuddannelse. Du er god til at kommunikere og har let ved at samarbejde med både kunder og kolleger.

 

Arbejdssted
Forlagets adresse på Østerbro i København.

 

Arbejdstid
1-2 arbejdsdage om ugen.

 

Ansøgningsfrist og start

Send din ansøgning med CV senest 8. september. Start 1. oktober.

 

For yderligere oplysninger kontakt forlagskoordinator Frederik Sølvsten tlf. 35420051 (hovednr.).

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)