Psykologi - fra celle til selfie (2. udg.)
Den nye udgave af Psykologi – fra celle til selfie er tilpasset læreplanen i Psykologi C på ungdomsuddannelserne, så de fire obligatoriske hovedområder dækkes. Bogen indledes med et kapitel om psykologifagets metoder og samspillet mellem humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Herefter følger fem kapitler, som kan læses i vilkårlig rækkefølge:
- Psykologifagets identitet og metoder
- Udviklingspsykologi
- Personlighed
- Senmodernitet, identitet og livsstil
- Læring og kognition
- Gruppe- og socialpsykologi
Psykologi er et bredt fag, og bogen behandler psykologiske fænomener ud fra forskellige forståelsesmodeller. Biologiske aspekter inddrages i vidt omfang, og de store videnskabelige landvindinger inden for udforskningen af hjernen inddrages overalt i bogen, hvor moderne hjerneforskning kan bidrage med supplerende viden.
Bogen kan også anvendes til stofområder på B-niveau og i tværfagligt samarbejde.
Udgave | 2 |
Oplag | 1 |
Udgivelsesår | 2024 |
Niveau | B- og C-niveau |
Fag | Psykologi |