En elevkonkurrence om valget i USA
2024 er valgår i USA – en begivenhed, der har konsekvenser for resten af verden, og som sætter dagsordenen for de næste mange år. Bliver det Bidens videpræsident, Kamala Harris, eller den republikanske udfordrer, Trump, der indtager det ovale kontor i januar 2025?
Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, Erhvervsskolernes Engelsklærerforening, Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS) og Forlaget Columbus udskriver derfor en elev-konkurrence.
Eleverne skal udarbejde en kampagnevideo som indslag i den amerikanske valgkamp. Afsenderen skal ikke nødvendigvis være en præsidentkandidat. Det kan også være en anden politiker eller andre politiske aktører - f.eks. en interesseorganisation.
I menuen ovenfor kan I finde inspirationsmateriale til konkurrencen og til undervisningen om præsidentvalget i samfundsfag og engelsk.
Præmier:
- 1. præmien er kr. 10.000,
- 2. præmien er kr. 5.000
- og 3. præmien er kr. 2000.
Jury består Jørn Brøndal, Professor of American Studies på SDU, Sara Maria Glanowski, journalist og forfatter, og Alan Leventhal, USA’s ambassadør i Danmark.
Konkurrencebetingelser:
- Konkurrenceproduktet skal være en kampagnevideo på 1-2 minutter. Formatet skal være .mov eller .mp4.
- Der skal medfølge en mundtlig metakommentar i form af en PowerPoint-præsentation.
- Produktet skal være på engelsk.
- Klassens lærer udvælger klassens bedste bidrag og indsender dem til USA@forlagetcolumbus.dk senest på valgdagen den 5. november 2024.
Vinderen annonceres online på indsættelsesdagen den 20. januar 2025.