Dansk og historie

1. Krav til en god opgave

I dette afsnit kan du læse om, hvilke krav der stilles til en god opgave i akademisk skriftlighed. En del af det, du læser, blev også nævnt og/eller behandlet i kapitlets første del, Veje til at skrive en god opgave, og derfor er det, du læser her, også en sammenfatning af, hvad den gode opgave er.

Husk, når du læser det følgende, at kravene kan være lidt anderledes på din skole, og at det er dem, der gælder for dig! Tjek derfor altid de vejledninger, skolen og dine lærere har udleveret og/eller giver dig mundtligt.

Omfang

Opgavens omfang er typisk 6-8 sider (=2400 anslag inkl. mellemrum) med skriftstørrelse 12 og 1½ linjeafstand. Dette antal sider gælder selve opgaven; forsiden, indholdsfortegnelsen og litteraturlisten medregnes altså ikke, og heller ikke eventuelle bilag. Opgavens omfang indgår i bedømmelsen af den; det betyder altså noget, hvis den er meget kortere eller meget længere end de 6-8 sider. Husk, at sidetalsangivelserne under de enkelte punkter er cirkatal!

Indholdet af opgaven

1. Forside
2. Indholdsfortegnelse
3. Indledning
4. Fremstilling
5. Konklusion
6. Henvisninger og noter
7. Litteraturliste
8. Bilag (eventuelle)

Forside

Den forreste side skal være den DHO-blanket med opgaveformuleringen, du får udleveret. Den næste side må gerne være en personlig med fx en illustration og en titel, som du synes dækker opgavens indhold.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen skrives på en side for sig selv. Opgavens hoved- og underafsnit skal skrives præcist, som de står inde i opgaven, og sidetal anføres under hinanden ude til højre. De fleste skriveprogrammer har en funktion, som du kan bruge til automatisk at danne en indholdsfortegnelse.

Indledning (0,5 – 0,75 side)

Her præsenterer du dit emne, din opgaveformulering og dens underspørgsmål med dine egne ord. I forlængelse af det beskriver du den måde, du har valgt at opbygge opgaven på, og eventuelt dit materiale.

Fremstilling

Det er opgavens hovedafsnit, og opbygges i hoved- og underafsnit med udgangspunkt i opgaveformuleringen, f.eks. således:

• Første afsnit, typisk en redegørelse for historisk og /eller litteraturhistorisk baggrund for analysen (1 – 1,5 sider). Her giver man typisk en oversigt og har udvalgt man de oplysninger, der er vigtige for den efterfølgende analyse.
• Andet afsnit, typisk analyser af dansk- og historiefaglige tekster¹ (3 – 4 sider). Her bevæger man sig ned i et afgrænset felt, teksterne, og behandler dem henholdsvis dansk- og historiefagligt. Det betyder også, at man bruger fagenes begreber i sin fremstilling af teksterne (f.eks. komposition, appelform, førstehåndskilde osv.
• Tredje afsnit: typisk diskussionen af spørgsmål knyttet til redegørelsen og analysen (1-1,5 sider). nit, typisk analyser af dansk- og historiefaglige tekster (3 – 4 sider). Her bevæger man sig ned i et afgrænset felt, teksterne, og behandler dem henholdsvis dansk- og historiefagligt. Det betyder også, at man

Her opstilles synspunkter, argumenter mm systematisk over for hinanden, og måske vurderes de også (dvs. at du tager begrundet stilling til dem).

De tre hovedafsnit vil for det meste skulle opdeles i nogle underafsnit. Disse forsynes med hver sin overskrift, som skrives med mindre skriftstørrelse end hovedafsnittets overskrift.

Den "røde tråd" i fremstillingen styrkes ved at afslutte hvert afsnit med en overledning (se tidligere i kapitlet) og ved at bruge pointer fra de foregående afsnit i de næste: brug f.eks. pointer fra redegørelsen i den efterfølgende tekstanalyse og –fortolkning.

Konklusion (0,5 sider)

Konklusionen indeholder dels en sammenfatning af hovedafsnittets indhold og i forlængelse heraf en besvarelse af, dvs. en konklusion på opgaveformuleringen og dens underspørgsmål. Man kan eventuelt afslutte med et kort over den videre udvikling, en perspektivering, men den kan ikke erstatte sammenfatning og konklusion.

Henvisninger og noter

En henvisning er en dokumentation af, hvor oplysninger, et synspunkt, et citat² osv. stammer fra, og man skal også henvise, hvis man har sammenfattet f.eks. fem sider fra en bog i opgavens redegørelsesdel.

Henvisninger skrives typisk, ved hjælp af skriveprogrammet, som fodnotetal³ efter det tekstafsnit, som skal dokumenteres. Nederst på siden (=fodnote) skrives henvisningen som i følgende eksempel:
Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje⁴ s. 246 (systime, 2009) (Oplysningerne i parentesen, som er bogens forlag og udgivelsesår, står i de fleste bøger lige før indholdsfortegnelsen.  m.fl. (med flere) betyder, at der er mere en én forfatter.) Se nedenfor om internethenvisninger.

En tommelfingerregel siger, at man i selve fremstillingsafsnittet skriver 3-4 henvisninger pr. side – flest i redegørelses – og analyseafsnittene. Man kan IKKE lave henvisninger til ”egne noter fra undervisningen” el. lign. – for læseren skal kunne tjekke henvisningerne og se, om du bruger dit materiale korrekt (dvs. dels har forstået det, dels behandler det selvstændigt og ikke skriver af uden både at anføre direkte citationstegn og henvise)⁵.

En note er en uddybende kommentar, der ikke passer ind i selve din fremstilling. Det kan være oplysninger om personer, forklaringer af specielle ord el.lign.

Husk, at det ikke er sikkert, du har brug for at skrive noter i en opgave. Men det er helt sikkert nødvendigt at lave henvisninger!

Litteraturliste

Kun den litteratur, du har anvendt i dit arbejde, skal på litteraturlisten.
Brug varieret litteratur, altså både brede fremstillinger og specialfremstillinger, ikke kun (generelle) websider og gymnasielærebøger (dette gælder især de store opgaver i 2.og 3.g).
Listen opstilles alfabetisk efter forfatterefternavn:
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje (systime, 2009)
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv (Gyldendal, 2008)

Internetsiders adresser kopieres og sættes ind således:

politiken.dk/kultur/art6137647/Fyret-fra-Berlingske-Rost-forfatter-og-kontroversiel-debattør-er-klar-med-ny-bog-om-sorg (besøgt 1.10.2017)

Bilag er f.eks. geografiske kort, grafer, billeder mm., som kan gøre fremstillingen lettere at forstå. Bilag er ikke altid nødvendige, men kan være læservenlige og spare lange forklaringer.

Evaluering

Din opgave bliver bedømt både på indholdet, altså den faglige kvalitet, og på formen, dvs. hvordan du opfylder de punkter, denne vejledning indeholder.

Ud over dette kapitels veje til at skrive en god opgave og krav til en god opgave afslutter vi her med nogle ekstra punkter, som også er vigtige for dig, når du skriver, og som dine lærere bruger, når de skal vurdere din opgave:

• At du er systematisk i din indsamling af materiale og i din formidling af det
• At du har et klart fokus på, hvad der er opgavens emne.
• At du har et korrekt og klart sprog, der viser faglig forståelse
• At du har besvaret hele opgaven
• Om der er sammenhæng i opgaven (via opgaveformuleringen, indledning, konklusion, overledninger)?
• Har du vist selvstændighed i din arbejdsproces, dvs. i udvælgelsen af egnet materiale og i bearbejdningen af det, så det er dine formuleringer og ikke dit materiales, der står i opgaven?
• Sidst, men ikke mindst: er du ærlig: dvs. kan man stole på det, du skriver? - og kan man stole på, at det er dig, der har skrevet det?