A: Bogens tekster i længere udddrag
1. Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget (længere uddrag)
1.akt
Scene 1
Nille
Jeg tror næppe at der er sådan doven slyngel i det hele herred som min mand. Jeg kan næppe få ham vågen når jeg trækker ham efter håret af sengen. I dag ved nu den slyngel at det er torvedag, og dog alligevel ligger og sover så længe. Hr. Poul1 sagde nylig til mig: “Nille, du er alt for hård mod din mand, han er og bør dog være herre i huset.” Men jeg svarede ham: “Nej, min gode hr. Poul! Dersom jeg ville lade min mand regere i huset et år, så fik hverken herskabet landgilde eller præsten offer, thi han skulle i den tid æde og drikke op alt hvad der var i huset. Skulle jeg lade den mand råde i huset der er færdig at sælge boskab2, kone og børn, ja sig selv for brændevin?” Hvorpå hr. Poul tiede ganske stille og strøg sig om munden.
Ridefogeden3 holder med mig og siger: “Morlille, agt du kun ikke hvad præsten siger. Der står vel i ritualet4 at du skal være din mand hørig og lydig, men derimod står der i dit fæstebrev, som er nyere end ritualet, at du skal holde din gård ved lige og svare din landgilde5, hvilket du umuligt kan gøre dersom du ikke trækker din mand hver dag efter håret og prygler ham til arbejde.” Nu trækkede jeg ham af sengen og gik ud i laden at se hvordan arbejdet gik for sig. Da jeg kom ind igen, sad han på stolen og sov med bukserne, reverenter talt, på det ene ben, hvorudover krabasken6 straks måtte af krogen og min gode Jeppe smøres til han blev fuldkommen vågen igen. Det eneste som han er bange for, er Mester Erik (så kalder jeg krabasken). Hej, Jeppe! Er din fæhund endnu ikke kommet i klæderne? Har du lyst at tale med Mester Erik end en gang? Hej, Jeppe! Herind!
Scene 2
Jeppe
Jeg må jo have tid at klæde mig, Nille, jeg kan dog ikke gå som et svin foruden bukser og trøje til byen.
Nille
Har du skabhals ikke kunnet tage ti par bukser på dig siden jeg vækkede dig i morges?
Jeppe
Har du lagt Mester Erik fra dig, Nille?
Nille
Ja, jeg har, men jeg ved straks hvor han er at finde igen dersom du ikke er hurtig. Herhid! Se hvor han kryber. Herhid! Du skal til byen at købe mig to pund grøn sæbe. Se, der har du penge dertil. Men hør! Hvis du inden fire timer ikke er her på stedet igen, da skal Mester Erik danse polsk dans på din ryg.
Jeppe
Hvor kan jeg gå fire mil7 i fire timer, Nille?
Nille
Hvem siger du skal gå, du hanrej8! Du skal løbe. Jeg har en gang sagt dommen af, gør nu hvad dig lyster. (…)
Jeppe går af sted, men kan ikke lade være med at gå ind hos kromanden Jacob Skomager på vejen og købe snaps for pengene. Efter mange snapse falder han døddrukken om på vejen. Baronen (som Jeppe er fæstebonde hos) kommer forbi med sin sekretær, sin kammertjener og to lakajer (tjenere).
Scene 8
Sekretæren
Jeg ved ikke hvordan det er, Eders Nåde! Bønderne klager sig dog altid og vil have sædekorn9 enten året er frugtbart eller ej. Når de har noget, så drikker de des mere. Her bor en kromand i nabolaget som hedder Jacob Skomager, som hjælper mægtigt til at gøre bonden fattig. De siger at han kommer salt i sit øl at de skal tørste jo mere de drikker.
Baronen
Den karl må vi have afskaffet. Men hvad er det som ligger på vejen? Det er jo en død mand. Man hører ikke andet end ulykke. Spring én hen og se hvad det er.
1. lakaj
Det er Jeppe på Bjerget som har den onde kone. Hej, op, Jeppe! Nej, han vågner ikke op om vi slog og trækkede ham efter håret.
Baronen
Lad ham kun blive, jeg havde nok lyst at spille en komedie med ham. I plejer at være frugtbare på inventioner10, kan I nu ikke hitte på noget som kan divertere11 mig?
Sekretæren
Mig synes at det blev artigt12 om man bandt en papirskrave om hans hals eller klippede håret af ham.
Kammertjeneren
Mig synes at det var endnu artigere om man smurte hans ansigt over med blæk og udsatte så nogen at efterse hvorledes hans kone tog imod ham når han kom hjem i den positur.
Baronen
Det er godt nok. Men hvad gælder at Erik hitter på noget som er artigere? Sig frem din mening, Erik.
Erik Lakaj
Jeg holder for man skulle klæde ham ganske af og lægge ham i herrens bedste seng, og om morgenen når han vågnede, stille os alle an mod ham ligesom han var herren på gården så at han ikke skulle vide hvorledes han var snoet eller vendt13. Og når vi således havde fået ham i de tanker at han var baronen, skulle vi drikke ham lige så drukken igen som han nu er, og lægge ham i sine gamle klæder på denne samme møding. Hvis sådant med forstand blev eksekveret14, ville det have en underlig virkning, og han ville bilde sig ind enten at have drømt om sådan lyksalighed eller at have virkelig været i Paradis.
Baronen
Erik, du er en stor mand og derfor har ikke uden store anslag15. Men end om han vågnede op i det samme?
Erik
Det er jeg vis på at han ikke gør, Eders Nåde, thi denne samme Jeppe på Bjerget er en af de stærkeste sovere i det hele herred. Man forsøgte forgangen år at hæfte en raket bag ved hans nakke, men da raketten gik løs, vågnede han derfor ikke op af sin søvn.
Baronen
Lad os da gøre det. Slæb ham straks bort, før ham i en fin skjorte og læg ham i min bedste seng. (…) Jeppe bliver således lagt i baronens seng i hans fine tøj. Da Jeppe vågner, tager det lang tid, før han bliver overbevist om, at han er baron. Men han vænner sig hurtigt til at nyde det og bliver snart en langt værre tyran over for sine omgivelser end baronen nogensinde har været. Han bliver drukket sanseløs og smidt på møddingen igen, og først efter en falsk dødsdom bliver hele intrigen afsløret for Jeppe. Baronen udtaler til slut spillets morale:
5. Akt Sidste scene, slutningen.
Baronen Af dette eventyr vi, kære børn, må lære
at ringe folk i hast at sætte i stor ære
ej mindre farligt er end som at trykke ned
den der er blevet stor ved dyd og tapperhed.
Når bønder, håndværksmænd man regiment’ vil give,
da scepteret til ris kan snart forvandlet blive.
For16 øvrighed man da tyranner let kan få,
en Nero17 i hver torp18 ved roret fast vil stå.
Mon Cajus, Falaris vel fordum øve kunne
en større myndighed end denne ringe bonde?
Gren, galge, stejl’ og hjul19 han truede os med
da han ej endda varm var i sin myndighed.
Vi derfor øvrighed fra ploven mer’ ej tage20,
gør bonde til regent som udi fordum dage;
thi gamle griller hvis man fulgte derudi,
hvert herredom måske faldt hen til tyranni. 2. En Jydes Oplevelser, fortalt af ham selv. Ved Chr. Villads Christensen. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3 række 1.bind. 1896-98. s. 409- 484. (Beretningen fortælles af Petrus M. Smidt og bringes her i et par korte uddrag) Beretning fra en rejse med et slaveskib 1783-1787: …Altså er vi nu på vor Rejse til St. Thomas; thi der skulde Kaptajnen først til for at få videre Ordre af Guvernøren, hvor han skulde sejle hen og afsætte Slaverne. — Men inden jeg kommer til Vestindien, må jeg først fortælle Dem, hvorledes Slaverne er inddelt i Skibet. På Rejsen fra København skal Tømmermanden afskille Skibet i to Dele, nemlig med Plankeværk tværs over Skibet fra Styrbord til Bagbord, tæt forbi Stormasten. MandsSlaverne lever foran i Skibet, Fruentimmerne agter. Hver Dag kommer de op på Dækket, dels for at skaffe21, dels for at få Forfriskelse af Luften. Mandfolkene er i Jern, nogle på Hænderne, 2 og 2 samlet, nogle på Fødderne, ligeledes. Når de kommer op om Morgenen Kl. 7, bliver de vasket, idet Matroserne hejser Vand op fra Havet og hælder over dem. Siden efter bliver de smurt med Palmeolie. Når det er færdig, så bliver der skaffet. Deres Føde er 1ste Dag Grød, 2den Dag Ærter med 1 /4 pund Flæsk, 3die Dag Hestebønner og 1 /4 pund Flæsk. Al denne Mad skal være kogt tyk og oversmurt med Palmeolie. for de spiser deres Mad med Fingrene og ælter det først i Hånden, førend de putter det i Munden. Nu nærmede vi os de vestindiske Kyster, og vi kom endelig til St. Thomas og gik. til Ankers og lå der i 4 Uger. — Jeg var i Land der nogle Gange for at købe Kød og Grønt. Hver Søndag er der Torvedag overalt i Vestindien; thi den Dag har Slaverne Frihed, og så sidder de på Torvet, Mænd og Koner, og sælger Høns og Mælk, Grønt og deslige. — St. Thomas er en smuk Stad, men det kom mig for, at den var ikke meget stor… …Nu skulde de andre Slaver sælges, og jeg vil fortælle mine kære Læsere, hvorledes det gik til. På en bestemt Dag kom alle Negocianter22 til Skibet. Den Dag bliver der anrettet frit Bord med Spise og Drikke, og imens bliver Slaverne opstillet på Dækket i 2de23 Rader med Ansigtet imod hverandre. Så går Negocianterne op og ned for at bese disse Slaver. Den eller dem, de nu får Lyst til at købe, dem binder de deres eget Tegn om Hovedet. Når de er færdige, så bliver Kaptajnen spurgt af hver især, hvad den eller den Slave skal koste. Så bliver der akkorderet24 om dem, og Købet bliver sluttet, og de solgte Slaver bliver straks transporteret fra Skibet og til deres høje Herre. Denne Negocie varer sålænge, indtil der bliver ikke flere tilbage end VragsKram. Dette Vrags bliver solgt ved offentlig Avktion. Somme Steder er det brugeligt, at de bliver bragt på Torvet. Nu var Slaverne allesammen solgt, og de blev betalt med Kaffe og Sukker. Vi havde fået vor Ladning ind, vore Vandfade fyldte med Vand, og Proviant, og da vi havde fået en god Vind, gik vi til Sejls. — Vi nåede omsider Pasatvindene. Pasatvindene står bestandig ens og forandrer sig ikke og kan vare i 6 Uger. Der er tvende Pasatvinde; den ene kaldes Øst-Pasat, den anden Vest-Pasat. Når Pasatvinden slipper, kommer man i den spanske Sø og ud af denne ind i Kanalen, der er 90 Mile lang og går imellem England og Frankrig. Det første Sted fra den spanske Sø kaldes Falmouth, det sidste, inden man kommer ud af Kanalen, kaldes Dover… Fra hans næste rejse 1783-1787 (7 af den oprindelige 42 mands besætning nåede tilbage til København, mens resten døde undervejs). Her fra afsejlingen fra Vestindien: …Skibet blev fyldt med Kaffe og Sukker, Proviant blev købt i Overflødighed, og vi sejlede fra Cap Frances om Morgenen Kl. 11 tilligemed et andet fransk Skib, der skulde til den samme Plads i Europa, nemlig Havre de Grâce. Vi havde et overmåde dejligt Vejr indtil om Aftenen; da begyndte det at blæse, og med et var det en Orkan. Vor Makker sank tilbunds, ham så vi aldrig mere. Vor forreste Mast og vor bageste Mast gik overbord, og vore Hønsehuse med Hønsene gik i Havet. Men endnu stod Stormasten, og Sejlene hængte løse og tvang Skibet på Siden, så vi var i Formening25, at det skulde kæntre. 6 Kanoner blev smidt overbord, Vandfadene blev Bunden stødt ud på, for at Vandet kunde løbe ud; men alt dette hjalp intet, førend vore engelske Matroser fik Stormasten til at gå overbord. Straks derefter blev Skibet roligt og lagde sig lige. Pumperne gik bestandig, men det var ikke muligt at holde Skibet ledig26, thi det var læk, og den halve Ladning var borte, og det varede indtil den 5te Dag. Så kom vi til Jamaica - en engelsk Plads; der var henved 300 Skibe strandede… Kilde
