Opgaver
- 1. Najaf og Judæa
- Lav et "persongalleri", der kort præsenterer de væsentligste aktører i de to historiske situationer, der indleder kapitlet. Forklar med dine egne ord forskelle og ligheder mellem de to situationer. Overvej, hvilke fordele og problemer der kan være forbundet med at lave historiske sammenligninger.
- 2. Herredømmestrategier
- Gør rede for de tre herredømmestrategier, som imperier ifølge Machiavelli kan benytte sig af. Find citater i kilde 1.3, der underbygger din redegørelse.
- 3. Magt
- Forklar forskellen på hård og blød magt og giv eksempler på udøvelse af begge dele.
- 4. Teorier om imperier
- Forklar hhv. Lenins, Kennedys og Saids teorier om imperier og imperialisme.
- 5. Imperietyper
- Forklar forskellen på agrarimperier og oversøiske koloniimperier og giv eksempler på begge dele.
- 6. Agrarimperier
- Forklar med inddragelse af modellen på s. 24, hvorfor agrarimperier har været stabile.
- 7. Oversøiske koloniimperier
- Overvej, hvilke politiske, økonomiske og teknologiske forhold der skal være til stede, for at et oversøisk koloniimperium kan etableres og fastholdes.
- Overvej i forlængelse heraf, hvad der kan true et oversøisk koloniimperium.
- 8. Argumentation: Er imperialismens tid forbi?
- Giv belæg for følgende påstande:
- "Anden Verdenskrig afsluttede imperialismens tidsalder".
- "Anden Verdenskrig afsluttede ikke imperialismens tidsalder".
Analyse af kilde 1.1: Vergils Æneide
- 1. Søg forklaringer på følgende online (fokuser evt. på de fremhævede og angiv under alle omstændigheder dine kilder):
- Aeneas (kan også staves Æneas)
- Latium
- Rutulersejren/Rutulerne
- Ascanius
- Julus
- Lavinium
- Alba Longa
- Hector
- Mars
- Romulus
- Juno
- Assacarus
- Phtia
- Mykene
- Argos
- Cæsar
- Quirinius
- Remus
- 2. Tegn et "stamtræ" over de omtalte personer og forbindelsen imellem dem.
- 3. Læs også personboksene om Julius Cæsar og Augustus i kapitel 2 og udbyg stamtræet.
- 4. Forklar med dine egne ord, hvad det er for en historie, Vergil søger at fortælle i uddraget af Æneiden.
- 5. Hvilken romersk selvforståelse giver Vergil udtryk for?
- 6. Hvordan retfærdiggør han den romerske kejsermagt og romersk imperialisme?
- 7. Hvad kan forklare, at Æneiden har været ”en imperial grundtekst i årtusinder”? Hvad har eftertidens imperiebyggere kunnet bruge Æneiden til?
Analyse af kilde 1.2: Timurs Betragtninger og Forskrifter
- 1. Undersøg, hvordan teksten fremstiller motiverne til Timur Lenks erobringstogt i Indien. Diskuter hvordan og hvorfor Timur Lenk selv begrunder erobringen.
- 2. Bemærk introduktionsteksten om tekstens oprindelse. Stormogulernes dynasti nedstammede fra Timur, og de gjorde meget ud af at være arvtagere til denne store centralasiatiske erobrer fra Samarkand. De spejlede deres egne ambitioner om store erobringer og verdensherredømme i deres forgængers bedrifter. Hvordan kommer det til udtryk i skriftet?
- 3. Overvej, hvilke spørgsmål kilden bedst kan bruges til at besvare.
Analyse af kilde 1.3: Niccolò Machiavelli, Fyrsten
- 1. Overvej med udgangspunkt i introduktionsteksten, hvilken genre Machiavellis skrift Fyrsten kan siges at tilhøre?
- 2. Giv tekstens afsnit overskrifter
- 3. Find citater, der kort sammenfatter de vigtigste pointer i teksten.
- 4. Hvad er tekstens konklusion?
- 5. Overvej ved arbejdet med bogens efterfølgende kapitler, hvorvidt Machiavellis tre herredømmestrategier giver en rammende beskrivelse af imperiernes adfærd.
Analyse af kilde 1.4: Michael Doyle, Empires
- 1. Hvorfor er og bliver definitioner på imperier "vigtige og omdiskuterede"?
- 2. Find én sætning i teksten, som efter din mening bedst sammenfatter Doyles definition på imperier.
- 3. Hvad vil det sige, at der er tale om en adfærdsdefinition?
- 4. Hvorfor skelner Doyle mellem formel og uformel kontrol?
- 5. Overvej, hvorvidt begreberne "kulturimperialisme", "forretningsimperium" og "modeimperium" giver mening ifølge Doyles definition.