G-faktor og F-faktor
Almindeligvis kan man nå til enighed om at det skriftlige rettearbejde skal være kort og præcis, samt anvendelsesorienteret, set fra en elevsynsvinkel. Dvs. fokus skal være på, hvad bør forbedres i næste aflevering med henblik på at aflevere helstøbte skriftlige produkter ved afslutningen af 3.g. Til dette formål opereres som bekendt med to begreber, der i høj grad afgøres af, om man skriver for sig selv: ind-tekst eller skriver for et publikum: ud-tekst
Begreberne er de såkaldte G-faktorer og F-faktorer.
G-faktorer skal forstås som generelle faktorer, der enten hjælper til forståelsen af en tekst, eller omvendt hæmmer forståelsen af en tekst. Eksempler:
- Tegnsætning
- Retstavning
- Grammatik: hans eller sin
- Grammatik: infinitiv (at analysere) eller præsens (jeg analyserer)
- Brug af sproglige forbindere (dernæst, fordi, så, altså, på den ene side, på den anden side, omvendt osv.)
- Hensigtsmæssig struktur (indledning, afsnitsinddeling, overgange, konklusion)
Det er faktorer, som er alment synlige, og selvfølgelig kan fanges af læreren, men faktisk med en lille bitte smule øvelse også kan noteres og rettes af elever indbyrdes. At agere indbyrdes korrekturlæsere med angivet fokus, vil alt andet lige øge ens sproglige opmærksomhed til fordel for egne kommende produktioner. Fx kan man via nedenstående eksempler på nye ud-tekster, opøve en klasserumskultur, hvor man kan give saglig og faglig feedback på hinandens indlæg med G- og F-faktorerne som fælles rettesnor.
F-faktorer dækker over faglige faktorer. Det vil fx sige, om man bruger kildekritikken korrekt , har man en hensigtsmæssig forståelse af begreberne objektiv og subjektiv, skelner man mellem fremstillinger og kilder, har man forstået forskellen på troværdighed og tendens. Og vigtigst af alt, kommer dette implicit frem, når man foretager sine historiske analyser? Se endvidere under metode.
