Ud-tekst
Klassiske, kendte ud-tekster i historie
- DA-HI opgaven (ofte i 1.g eller begyndelsen af 2.g)
- AT synopser
- Studieretningsprojektet i 3.g
Eksempler på nye ud-tekster
Med ny skriftlighed opfordres vi til at træne skriftlighed hele tiden, og derfor følger her eksempler på løbende skriftlige opgaver. Opgaveformuleringerne tager udgangspunkt i de taksonomiske niveauer fra vores faglige mål, og har samtidigt ladet sig inspirere af journalistikken.
Det er vigtigt i denne sammenhæng at gøre opmærksom på, at brugen af de journalistiske genrer fx interview, uanset om de er iscenesatte, eller nutidige, altid underforstået tager afsæt i kildekritikken.
De spørgsmål man stiller, eller det fokus man lægger, afhænger af den sag, man er ved at undersøge, men man forholder sig altid til hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor? Se endvidere særskilt afsnit om historisk teori og metode. Opgaverne kan skrives i undervisningen, samt i forlængelse heraf og erstatter derfor i de pågældende lektioner mere traditionelle arbejdsspørgsmål til dagens lektie. Indenfor journalistikken findes fire hovedgenrer:
• Referat: hvor skribenten objektivt gengiver, dvs. redegør for, hvad der er sket/hvad der står i teksten
• Interview: hvor skribenten objektivt og loyalt gengiver hvad den interviewede person fx kilden har sagt, men i modsætning til det rene referat bliver et interview mere levende, da det kan krydres med citater fra interviewpersonerne fx øjenvidner.
• Reportage: her er det skribentens opgave at formidle en bestemt oplevelse af en begivenhed, læseren skal have en fornemmelse af selv at være til stede, og derfor må skribenten gerne gengive egne indtryk. Disse skal dog, når der er tale om en reportage i historiefaget, være fagligt begrundet. Hvis noget er en god eller mindre god historisk beretning, så skal dette begrundes med kildekritiske argumenter. Man anvender således både det dokumenterende, det analyserende, det forklarende ,det reflekterende og det formidlende aspekt af taksonomien.
• Kommentar: skribenten udtrykker sin subjektive, fagligt funderede, holdning til en begivenhed. Der findes en række undergenrer fx anmeldelse, leder og kronik. Det centrale er at man i disse genrer på eksemplarisk vis får hele taksonomien i spil.
(fra At Skrive, Allan Kjær Andersen, Johan Bedixen, Niels Poulsen, Dansklærerforeningen, 1988, pp. 105-113, Skriv så Du bliver Hørt af Birgitte Darger, Anders Svejgaard Pors, Karen Wagner, Dansklærerforeningen 2011, pp. 61-86)
