Tekst 2: Af kabinetsordren om indfødsretten 1776

Indfødsretten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersåtter og dem, som derved lige agtes."

Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, etc. etc. Gøre alle vitterligt: At det har længe været Vor Beslutning, ved en Grundlov under visse og fornødne udtrykkelige Indskrænkninger at fastsætte, at alle Embeder i Vore Stater, Hof-, Geistlige, Militaire og Civile, af stor eller liden Betydenhed, ej kunne eller skulle gives til andre end indfødte Landets Børn, og dem, som dermed lige kan agtes; Billigheden selv vil, at Landets Børn skal nyde Landets Brød, og Fordelene i Staten falde i dens Borgeres Lod. Alle Tiders Erfaring har og lært, at i et Land, hvor Ungdommens Opdragelse besørges, mangler aldrig duelige Folk, når Regenten søger dem. også kan Vi med Fomøjelse kalde for Tankerne Vores Fædrenelands Historie, fordi den kan af alle Stander fremvise Mænd, som have tjent, æret og reddet Landet, og med den ædleste Beslutning til deres udødelige Berømmelse opofret sig for Kongerne, Vore Forfædre, til at herliggøre eller håndhæve deres Regimente. Derfor have og Kongernes ømmeligen elsket deres folk, og igen haft på dets tillidsfulde kærlighed de stærkeste prøver, altid rede, når de have været mest fornødne og Tiderne højst farlige.

Alle disse Betragtninger have født og vedligeholdt hos Os det Forset, ved en højtidelig og uforanderlig Anordning at forsikre Landets Børn Landets Embeder. Thi omendskiønt Staten har haft, og Vi endnu i Vores Tjeneste have Fremmede, der med en priselig Nidkierhed have tjent, og den Dag i Dag er, til Vores fulde Fornøjelse, tjener Os og Staten, kan Vi dog ikke andet end følge Billigheds, Kjærligheds, ja Samvittigheds helligste Lov, når Vi, efter at have gjort, og videre at ville gire gode Anstalter til Vores egen Ungdoms Duelighed, nu i så Landfaderligt et øjemed byde og befale:

1.Det skal fra denne Lovs Dag af agtes som en nødvendig Egenskab til at få Vores Riger og Lande Embeder og Tjenester, af hvad Navn nævnes kan, være sig ved Hoffet, eller i den geistlige, civile og militære Stand, at Personen er fød i Vore Stater, eller af saadanne indfødte Undersåtter, som på Rejser eller for Vores Tjenestes Skyld kunde være ude af Landet. Til den Ende skal alle Vore Collegier eller hvo til Os Forestilling gøre om Embeders eller Tjenesters Besættelse, ligesom og alle andre, der have Ret til at udnævne til nogen Tjeneste i Staten, under Vores Unåde nøje agte på, ikke at foreslå andre end Danske, Norske og Holstener, eller hvem derved lige agtes, og i alle Beskikkelser, Breve og Bestallinger skal udtrykkeligen indføres, at Personen har de Egenskaber, som efter denne Vores uforanderlige Anordning er fastsatte.2.Lige ved Indfødte skal agtes alle De, som den 29de Januar 1776 allerede er i Vores og Statens virkelige Tjenester og Embeder, skønt de ikke er fødte i Vore Lande. 

3.
Lige ved Indfødte skal videre agtes og anses alle de af fremmed Fødsel, som allerede eje og besidde, eller herefter ved Arv, Giftermål, Køb eller på anden lovlig Måde komme i Besiddelse af Jordegods eller andre faste Ejendomme, i det mindste af 30 000 Rdlrs. Værdie, være sig complette Sædegårde i Danmark, Jern- el¬ler andre Værker og Ejendomme i Norge, Jordegodse i Holsten, samt Plantager paa Vores vestindiske Øer, eller og erhverve sig, i det mindste til 10 000 Rdlrs. Værdie, Gaarde eller Fabriker i Vores danske, norske og holstenske Kiøbstæder, ligesom og Manufacturer og Fabriker på Landet, hvor samme findes og tillades; Dog at disse Ejere ved lovgyldige Beviser klarligen godtgiøre, at Ejendommen er dem selv, såvidt denne Sum angåer, tilhørende.

4.
Lige ved Indfødte skal fremdeles agtes de Fremmede, som boesætte sig, og blive her i Landet, og ved rene og gyldige Beviser lægge for Dagen, at de eje og have stående i Vore Compagnier eller anden Vore Rigers Handel 20 000 Rdlr. 

Da denne Vores her bekendgjorde Vilje og Anordning er grundet i den uforanderlige Retfærdighed og i det naturlige Bånd, som Arve- og Enevoldskongerne her i Riget have med Deres Folk: så er Vi overbeviste om, at Regenterne stedse vil følge samme Tænkemåde, og derfor erklære Vi denne Vores Anordning for en uforanderlig og ubrødelig Lov i Riget, den Vi som Konge og Fader pålægge alle Vore egne Descendenter helligen at følge, og aldrig at vige fra, med mindre et sådant højst betydeligt og for hele Staten sær vigtigt enkelt Tilfælde, som al menneskelig Forsigtighed ikke kan forudse, skulde indtræffe, der kunne gøre en Undtagelse i denne Grundlov uomgængelig nødvendig, hvilket dog i sådant Fald aldrig skal drage til Følge, eller svække denne Anordnings Kraft og stedsevarende Virkning.

Ligesom Vi og ville, at tvende af Os Selv underskrevne ligelydende Originaler deraf skal ved Konge-Loven henlægges. Givet på Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residentz-Stad København, den 15 Januarii Anno 1776. Under Vor Kongelige Hånd og Signet.

Christian R.