Kilde til afsnit 3.4 om ”Handel og missionsvirksomhed i Grønland” (s. 36):
”Efterretninger om Grønland. Uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788 af Poul Egede.”
Kildeuddrag:
Efterretninger om Grønland. Uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788 af Poul Egede. Poul Egede var søn af Hans Egede og kom til Grønland som barn. Udgivelsen, hvis titel er nævnt ovenfor, består dels af dagbogsoptegnelserne der stammer fra Poul Egedes barndom og fra han var præst ved Godthåb fra 1736-40 (Poul Egede. Efterretninger om Grønland s.5. Det Grønlandske Selskabs Skrifter XXIX. Udgivet ved Mads Lidegaard). Dele af udgivelsen består også af erindringer, som er nedskrevet efter at Egede kom tilbage til Danmark. Kilden er enestående på den måde at den stammer fra den tid, hvor grønlænderne endnu levede deres gamle liv næsten upåvirkede af kolonisationen. Dagbøgerne blev først udgivet i 1788. Det skyldes, iflg. Poul Egede, at deres gengivelser af grønlændernes spørgsmål til den kristne forkyndelse og de åbenhjertige samtaler de gav anledning til, ville have været for meget for den strenge pietistiske udgave af kristendommen, der dominerede i Danmark indtil da.
Poul Egede:
”Blandt vore naboer her på øen fandtes også en angekkok (åndemaner), som hed Elik. Denne lod sig forlyde med, at det var en let sag at udrydde de fremmede kablunakker (grønlændernes betegnelse for de fremmede), som var kommet til deres land. Vore folk var næsten alle ude på deres handelstogter i nord og syd, og de tilbageblevne kunne let dræbes og deres skønne ejendele og handelsvarer således blive et fedt bytte. Min far (Hans Egede) fik dette at vide af en lille dreng, som havde hørt på denne tale. Han anså det for klogest at komme dem i forkøbet og at indjage dem skræk, (vi) tog derpå hen til dem med 7 bevæbnede mænd, skønt jeg kun var at regne for en dreng, fik jeg også min bøsse. Vi kom derhen og så straks Elik, som blev taget til fange og bragt ned i sluppen. Hans bror tog til sin lanse, kvinderne omringede mig og holdt mig fast. En af mændene rev bøssen ud af mine hænder og sagde, at dersom min far ikke slap Elik, skulle jeg blive hos dem. Matroserne, som opdagede dette, rev mig straks løs af deres hænder med deres sabler, hvorpå vi begav os afsted med vores fange, som blev ved med at hekse og mumle for sig hele vejen. Da vi kom hjem fik han nogle rap af en tamp (tovende) og blev sat i bøjen. Det var han lettet over, thi han troede, vi ville slå ham ihjel. ” (Op.cit. Poul Egede. Efterretninger s. 29-30. Det Grønlandske Selskabs Skrifter XXIX).
Opgaver:
- Ophav: Bestem kildens hvem, hvor, hvornår osv.
- Indhold: Forklar hændelsesforløbet som det er beskrevet ovenfor, idet du markerer den begivenhed der iflg. Poul Egede udløser konflikten mellem missionærerne og angakkoqen.
- Hvordan beskrives angakkoqen?
- Hvorfor og hvordan straffes angakkoqen iflg. Poul Egede? Marker stedet i teksten.
- Brugbarhedsvurdering: Er kilden egnet til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt missionærerne brugte tvang? Opstil et eller flere belæg for dit/dine synspunkt(er).
- Hvad betyder det, at citatet kun udgør et uddrag af dagbogen? Hvordan skal uddraget af dagbogen forholde sig til dagbogen som helhed, hvis det skal kunne sige noget generelt om missionærernes måde at omgås angakkoqerne på? Hvordan skal citat-uddraget forholde sig til samtlige af de kilder, vi har til rådighed vedrørende kristningen af grønlænderne? Definér begrebet repræsentativitet og forklar dets relevans i denne sammenhæng.
- Find eventuelt citater fra Hans og Poul Egedes dagbøger på nettet for at sætte dem i relation til citatet øverst i opgaven. Er der ift. citatet øverst lighedspunkter eller forskelle, hvad angår måden missionærerne omgås angakkoqen på?
- Diskuter om det betyder noget for kildens ”evne” til at besvare det spørgsmål der er stillet, at der er tale om en dagbogsoptegnelse.
