Undskyld

Billede 1: W. Glud (1872-1945).

Maleri med titlen ”Den landsfaderlige statsminister (Stauning) omgivet af sine ”børn” håndværkerne” (1937)

Om maleriet kan man læse flg.: ”Folketingsvalget i 1935 og landstingsvalget i 1936 fastslog statsminister Thorvald Stauning som landsfaderen. Den socialrealistiske maler W. Glud tog i 1937 det hele med: håndværkeren, landmanden, kontoristen, fiskeren, husmoderen, og Færøerne og Grønland ikke at forglemme.”

Kilde: Den Store danske Encyklopædi.

Billede 2: Den grønlandske kunstner, Julie Edel Hardenberg, præsenterer sig/bliver præsenteret på engelsk på denne hjemmeside.

“Julie Edel Hardenberg is born in 1971, in Nuuk. She holds a BA in Art from the Art Academy of Trondheim, Norge, 1999 and a MA in Art Theory and Communication from The Royal Academy of Fine Arts, Denmark, 2005.

Julie Edel Hardenberg is one of the most versatile and productive artists in Greenland. In addition to her curriculum vitae, which count international exhibitions, recognitions, and public tasks, Julie has alongside her artistic practice worked with scenography and installations for both featured films, theater plays, and dance shows. She has produced 5 books and has received awards and grants both for visual arts and writing. Her works are characterized by being implemented conscious, quirky, poetic with a humorous approach to concepts such as ethnic and cultural identity”.

Billede 2's titel: ”Naammaleqaaq/Enough” (2006)

Det ovenfor nævnte værk var i foråret 2015 en del af udstillingen: ”Lige ved Næsten - Socialengageret samtidskunst” som blev vist på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Nedenfor er gengivet et uddrag af Gerd Rathje og Karen Land Hansens tolkning af Julie Edel Hardenbergs værk:

””Naammaleqaaq/Enough” (…) går lige i kødet på problematikken omkring den grønlandsk/danske identitet. En pige vises i et fotografi svævende mod en blå himmel med udbredte arme, som en opstanden Kristus, iført en spændetrøje lavet ud af det danske flag. Hendes etniske tilhørsforhold er ikke entydige, men da værket har en delt grønlandsk og engelsk titel, antages det, at hun må have en delt dansk og grønlandsk identitet. Værket problematiserer forholdet mellem Grønland og Danmark og den indvirkning på identitet og selvforståelse, det økonomiske og sociale afhængighedsforhold mellem de to landområder, forårsager. Grønlænderen er fanget af en delt identitet, mellem magt og afmagt. Måske er det derfor at Hardenberg vælger at pigen skal hænge i en korsfæstets positur? For på den ene side henviser denne positur til den brutale måde kristendommen blev indført i Grønland, men den henviser måske også til det martyrium, som offerrollen kan føre med sig. Danskheden og dermed også kristendommen er presset ned over hovedet på Grønlænderne, men er nu også en del af deres identitet. Interessant nok placerer Julie Edel Hardenberg sig som kunstner med dette værk et helt andet sted end de, som skildrer kulturmødet eller de som infiltrerer virkeligheden. Hendes position er anderledes for hun er del af den kultur, som kan siges at ligge under for de ulige magtstrukturer. Som etisk udsagn styrker det hendes position, men det fastlåser hende også for hendes identitet er bundet til værkets udsagn – spændetrøjen er komplet.”

Billede 3: Julie Edel Hardenberg (se ovenfor) ”Best friends”.

Billede 3 følges ikke af særlige oplysninger.

Billede 4: Fotografi taget af Mads Pihl fra Visit Greenland (2014). Billedet indgår som en del af Visit Greenlands hjemmeside.

Visit Greenland er Grønlands nationale turistråd med ansvar for udvikling af turisme i Grønland. Visit Greenland er ejet af det grønlandske selvstyre og stiftet som et aktieselskab. Visit Greenlands strategiske mål er bl.a.:

• At skabe og udvikle et unikt grønlandsk image baseret på vores lands stærke sider, værdier, kultur og regional alsidighed.

Mads Pihls fotografi refererer til designeren Peter Jensen, der i 2009 viste sin grønlandsk inspirerede kollektion: ”Jytte”. Det kom det bag på Peter Jensen, at det han kaldte sin hyldest til den smukke grønlandske dragt, skulle skabe så meget debat.

Mange i Grønland følte sig sårede – især over Peter Jensens version af kamikken. De mente at det var tyveri. Der blev udsendt en pressemeddelelse hvor der blandt andet stod:

”Enhver kan se at Peter Jensens kamikker er direkte kopieret fra de grønlandske kvinders nationaldragts kamikker der på grønlandsk hedder ”kamisat”. At lancere disse som sit eget design er bespottelse mod den grønlandske befolkning og ikke mindst de syersker der sidder og laver kamisat i mindst otte måneder.”

Det gik så vidt at Peter Jensen modtog dødstrusler.

Der var dog andre der støttede Peter Jensen. Inspektør Aviaja R. Jakobsen fra Grønlands Nationalmuseum udtalte til avisen Sermitsiaq: ” (…) siden tidernes morgen har den (nationaldragten) været under stadig forandring og udvikling. I nutidens verden bliver folk konstant inspireret af hinanden, og det skal vi kun være glade for. (...) Hvis vi standser udviklingen, vil traditionen lige så langsomt dø hen, og det er der vel ingen der ønsker.”

Billede 5: Fotografi taget af Mads Pihl fra Visit Greenland (2014).

Billedet viser en slædekusk fra Nordgrønland.Læs mere om Visit Greenland ovenfor eller her.