Undskyld

Åbn undermenuer...

Opgave vedrørende Guido Van Heltens gavlmaleri (s. 73):

Gennemfør en analyse af gavlmaleriet i Nuuk som nyskabt erindringssted. Brug Analyseskemaet s. 73 i bogen.

Gavlmaleri i Nuuk som erindringssted:

 I Nuuk i Grønland finder man dette gavlmaleri fra 2014 (se nedenfor). Maleriet er udfærdiget af den australske kunstner Guido Van Helten. Gavlmaleriet har sit udspring i et fotografi af en person fra Østgrønland. Det er taget i 1906 af forskeren William Thalbitzer, der foretog mange opdagelsesrejser til Grønland.

Kunstneren, Guido Van Helten, har selv udvalgt fotografiet blandt mange fotografier på Nationalmuseet i Nuuk.  Det forestiller en historisk person fra Østgrønland, nemlig Pungujorteq. Han boede på en boplads i Tasiilaq-området sammen med sin kone Ernikaq og deres datter Ujarneq og 5 andre familier. De var i alt 24 personer i ét langhus. Pungujorteq var fanger og ejede ifølge museumsinspektøren Ved nationalmuseet, Bo Albrechtsen, både kajak, umiaq (konebåd), riffel, slæde og telt. På det oprindelige foto står der en person til venstre for Pungojorteq ved navn Nusukkalivaq. Han har ligesom Pungojorteq har langt hår. Han bærer desuden en perlebesat hårrem. Om ham ved vi at han sandsynligvis blev døbt den 1. november 1908 – og at han samme dag blev gift. Efter kirkeceremonien må vi gå ud fra at han opgav det lange hår og hårremmen.

Nedenstående er skrevet af Winnie Færk og knytter an til bogens afsnit 4.10 (s. 75):

”Stednavne som erindringssteder og kampen om magten til at kunne navngive lokaliteter”:

Hvis man ser på et kort over Grønland i dag, så slår det en, at mange lokaliteter i Grønland har navne som fx: Kong Frederik VI kyst, Kong Christian X Land, Frederik IX Land, Dronning Ingrids Land, Dronning Margrethe II´s Land, Johannes V. Jensen Land, Nansen Land osv. osv. I mange grønlandske byer og bygder har vejene navne som fx Prinsesse Benedikte Vej, Kolonivej osv.

Der har fra grønlandsk side i nyere tid været fremført ønske om enten at omdøbe eller at føre nogle af de danske stednavne tilbage til de oprindelige grønlandske stednavne.

I 1976 ophævede man dobbeltnavnet for Grønlands hovedstad således at Godthåb blev til Nuuk. I 1983, fire år efter indførelsen af Grønlands Hjemmestyre tog man endnu et skridt. Der blev vedtaget en lov, der gav det grønlandske Landsting kompetencen til at udstede stednavne i Grønland. I dag har de fleste byer fået de gamle grønlandske navne tilbage. Julianehåb blev til Qaqortoq, Søndre Strømfjord til Kangerlussuaq, Jakobshavn blev til Ilulissat for nu bare at nævne nogle få eksempler på navneskiftene. De grønlandske stednavne er vanskelige at udtale for danske tunger. For grønlænderne selv føles det selvfølgelig helt naturligt, at byerne har grønlandske navne, der ofte fortæller noget om fx byen beliggenhed. Nuuk betyder fx næs.

Det er langtfra sådan, at alle historiske danske stednavne er væk fra Grønland i dag. Grønland har ønsket at bevare mange af de danske navne for at vise forbindelsen mellem Grønland og Danmark, og det skal også nævnes, at der stadig er plads til nye danske stednavne i Grønland. Det viste Landstinget i 2000, ved at give et stort område i Grønland navnet Kronprins Frederik Land. Landstingets begrundelse var at kronprinsen i modsætning til alle andre kongelige personer, hvis navn er knyttet til grønlandske steder, har gennemrejst ”sit” land (Politiken 16. juni 2000 her citeret efter Inge Adriansen, ”Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000”. Museum Tusculanums forlag. 2003).

Måske for at give os danskere en fornemmelse af, hvordan det føles, hvis ens land navngives af andre, udformede kunstnerne Inuk Silis Høegh og Asmund Havsteen Mikkelsen i 2004 et værk, der forestiller et kort over Danmark, hvor de danske stednavne er udskiftet med grønlandske stednavne: Danmark er udskiftet med Qallunaat Nunaat, Fyn er udskiftet med Finn Lynge Land, Nordjylland med Rasmus Lyberth Land, Kattegat er blevet til Aron Havet, Køge Bugt er udskiftet med Arnap Pinnersup Nulia. Nogle navne kræver at man holder tungen lige i munden, og de ville, hvis de blev indført, få os til at føle os fremmede i vores eget land. Kunstværket er i øvrigt udkommet på et grønlandsk frimærke i 2012 og rundsender på den måde sin fortælling om stednavnes betydning i hele verden, men især i Grønland og Danmark. Se det nedenfor: