Undskyld

Materiale vedrørende argumentationsanalyse af pennefejden mellem historikeren Thorkild Kjærgaard og forfatteren Kim Leine (s. 162-164):

Nedenstående uddrag af Kim Leines kronik blev bragt i AG (Grønlandsposten) 4. 2. 2015 på både grønlandsk og dansk.

Kjærgaard forvansker historien
(…) Thorkild Kjærgaaard der er lektor ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, har hånet kommissionen ved at kalde den”En grønlandsk folkekomedie” og har strammet skruen yderligere ved at fremsætte tesen: Grønland har aldrig været en koloni. Kolonitiden er et historisk falsum.

Jeg har talt med en række historikere for at finde hoved og hale på denne sag. Jeg er ikke historiker. Jeg har været i tvivl. Jeg er klar til at flytte mig. Dette er hvad jeg er kommet frem til – foreløbigt.
Først: Hvordan definerer man en koloni? Jeg har ikke på noget tidspunkt set en definition af begrebet hos Kjærgaard. Han går altså voldsomt til angreb på noget han ikke definerer. Det i sig selv er for mig problematisk. (…)

Historikeren Søren Rud definerer begrebet sådan her: En kultur der, under foregivende af at være laverestående, administreres af en fremmed nation.

(Se Steinmetz´ to kriterier citeret efter Søren Rud i boksen ovenfor).

Kjærgaard hævder derimod at grønlænderne tværtimod blev betragtet som ”landsmænd”. Altså som ligeværdige borgere i det dansk-norske og efter unionsopløsningen det danske, rige. Men gennem hele kolonitiden finder man danske beskrivelser af grønlænderne der ligger fuldstændig på linje med tilsvarende skildringer af indfødte befolkninger i Afrika, Indien, Amerika osv., strækkende sig fra positive betragtninger til direkte racistiske, men altid som noget distinkt fremmedartet og eksotisk. Her er et par eksempler fra begyndelsen og slutningen af perioden på synet på grønlænderne som laverestående:

”Men som de i alle Ting ere meget lettroende, saa man kan indbilde dem, hvad man vil, saa ere de og i dette. De troer vel alt, hvad man siger dem om Gud og Christo, men uden videre Eftertanke og Rørelse … og som de, i saa Maade udviise sig ret barnagtige og taabelige, jeg vil ikke sige fæisk dumme, saa har man og maattet tractere dem som Børn og paa det enfoldigste søgt at inculcere (indprente) dem den kristelige Forstand … I det øvrige er dette Folks Hovedtemperament flegmatisk, hvorfor de er heel stupid dumme og koldsindige af Naturel, og sjelden lader se nogen slags Affect og Passion hos sig, men snart at sige i al deres Adfærd tributerer til deres Stupiditet og Koldsindighed” (Hans Egede 1738)

” Deres Stemning veksler let; Længsel efter at opleve noget nyt og hidtil uset er et almindeligt Træk … Det eskimoiske Folk er Nuets Folk og vier kun ringe interesse for Fortid og Fremtid … Deres Efterligningsevne er stor, hvorimod de har vanskeligt saavel ved selv at sætte noget nyt i gang, som ved virkelig at fordybe sig i et foreliggende Emne. Som det vil ses, stemmer mange af disse Egenskaber overens med Træk, der i den ariske race betragtes som karakteristiske for visse psykopattyper; i Virkeligheden er disse Egenskaber vel også hos disse en Arv fra en primitivere mennesketype”. Lægen Alfred Berthelsen, 1940)
Landsmænd? I don´t think so.

Herunder opremser jeg en række punkter – der er uden tvivl mange flere der kunne nævnes – der I mine øjne utvetydigt viser at Grønland var et koloniseret land:

1. Grønlænderne disponerede i perioden 1776-1953 ikke over sit eget lands naturressourcer, men var forpligtet til at indhandle disse (sælskind, spæk, hvalelfenben osv.) gennem danske handelsstationer (fra 1776 via KGH). Der blev slået hårdt ned på tuskhandel med skibe fra andre nationaliteter.
2. Grønlænderne administrerede ikke deres eget land, men blev administreret af personer der oftetst ikke talte landets sprog (…) da forstanderskaberne blev oprettet i midten af 1800-tallet, fik grønlænderne en vis politisk magt (…).
3. Grønland var et lukket land i hele koloniperioden (ingen kunne frit rejse ind og ud (red.))
4. Der eksisterede to retssystemer, ét for danskere og ét for grønlændere (det skal indskydes at det retssystem der gjaldt for grønlændere, ofte var meget mildere end den der gjaldt for danskere).
5. Det københavnske kontor der 1912-50 tog sig af grønlandske forhold, hed ”Styrelsen af kolonierne i Grønland”.
6. Praktisk talt alle dagbogsskrivere og andre kronikører der beskriver Grønland i perioden, taler om ”kolonien”, ”de grønlandske kolonier” osv.
7. Stort set alle personer i officielle, administrative embeder var dansktalende danskere.

Osv. (…)

Der er efter min mening, ingen tvivl om at den grønlandske befolning blev undertrykt og udnyttet under kolonitiden, og også i tiden efter 1953 hvor Grønland blev åbnet, og fik status som dansk amt. Og der er heller ingen tvivl om at Danmark var en mild koloniherre (…) Tilfælde af brutalitet og tvang kan sagtens findes, men de er sporadiske og ikke et resultat af en politisk linje. Den erklærede politik var: Gå frem med mildhed og lempe (…) Alligevel var der tale om en strukturel undertrykkelse og umyndiggørelse, jævnfør de ovennævnte punkter 1-7.

Denne umyndiggørelse lider grønland stadig under, og det vil det gøre lige så længe det befinder sig i den nuværende halvposition der er mudret og uklar, hvor Grønland og Danmark deles om flere ansvarsområder, og hvor de rent grønlandske områder administreres af danske – og dansktalende – embedsfolk der opholder sig i landet i kortere eller længere tid. (…)

Er Grønlands fulde selvstændighed realistisk?

Jeg ved det ikke, jeg ved bare at ønsket om selvstændighed er massivt  i Grønland, hos unge og gamle, bygdeboere og byboere, selv om udmeldingerne fra grønlandske politikere er blevet mere spage i den sidste tid (…).

Opgaver:

1. Forholder Leine sig til Kjærgaards synspunkt om at Inuit kom til Grønland efter nordboerne og at Grønland både af den grund og på grund af unionen med Norge ikke tilhørte Inuit/grønlænderne ved Hans Egedes ankomst?
2. Marker de 9 belæg Kim Leine fremfører til støtte for synspunktet: ”Grønland har været en koloni!”
3. Argumenterer Leine eksplicit for at suverænitetskriteriet (at Grønland har været administreret og kontrolleret af en fremmed magt) er opfyldt? Ja/nej?
4. Argumenterer Kim Leine for at forskelskriteriet er opfyldt? ( dvs. at grønlænderne, med udgangspunkt i en forestilling om deres (underlegne) forskellighed, blev behandlet fundamentalt anderledes end den fremmede magts egen befolkning). Marker de to belæg Kim Leine har for dette i sin tekst. (Tag først stilling til om du mener, at forskelskriteriet opfyldes efter, at du har læst Kjærgaards anden version  nedenfor).           
5. Leine argumenterer for at Grønland var en koloni, fordi Grønland mange steder omtales som ”kolonien” og ”de grønlandske kolonier”. Diskuter hvad anvendelsen af flertalsformen, kolonierne i det af Leine citerede, siger om betydningen af begrebet koloni, på det tidspunkt hvorfra citatet stammer (1721-1953). Taler flertalsformen for eller imod, at begrebet koloni i citatet er blevet brugt som betegnelse for en koloni i Steinmetz´ forstand?

Hold nu tungen lige i munden og læs videre, for nu bliver det spændende:

Thorkild Kjærgaard:
Uddraget nedenfor har været bragt i AG (Grønlandsposten) 11.2. 2015 på grønlandsk og dansk.

"Svar til Kim Leine”

 (…) Vi får den kendte forfatters mening (…) Grønland skal snarest muligt se at få gjort alvor af det, som alle – unge og gamle, bygdeboere og byboere – ønsker af hele deres hjerte, nemlig at blive selvstændige og frigøre sig fra danskernes ”strukturelle undertrykkelse”, der for tiden omfatter et årligt tilskud på cirka 100000 kr pr voksen indbygger, altså mere end den gennemsnitlige husstandsindkomst for mange af bygderne ude på kysten; et nyt, frit Grønland i social og økonomisk vækst vil åbenbare sig.

Interessant læsning i disse uger, hvor aviserne er fyldt med beretninger om sult og bitter nød i Nunavat ovre på den anden side af Davisstrædet (…)Mon ikke snarere det er den vej, det vil gå også her på vores side af Davis Strædet, hvis bloktilskuddet falder bort, som det i sagens natur gør ved en grønlandsk selvstændighedserklæring? (…)
 
Ret skal være ret, Kim Leines artikel handler ikke kun om Kim Leine og hans meninger om alt mellem himmel og jord. Der står også noget om den forvanskning af Grønlands historie, som overskriften henviser til. Blandt andet foreholdes undertegnede, at jeg ikke definerer hvad en koloni er. Ganske rigtigt, hvorfor skulde jeg dog det? For hvad en koloni end er, så har det ikke noget med Grønland at gøre. Grønland har i mere end tusind år været en del af det dansk (-norske) rige og er det stadig, så sandt som selvstyreloven af 2009 ligesom den foregående lov om Grønlands Hjemmestyre er en magtdelegation baseret på en dispensation fra Grundloven – en dispensation der i princippet kan trækkes tilbage når som helst.

Grønland er ikke og har aldrig været en koloni. Grønland er og har siden 900-tallet været en del af det dansk (-norske) rige. Inuit der først kom til Grønland i 11-1200-tallet fra det nuværende Canada, er at betragte som et indvandrende eller indtrængende folk uden betydning for Grønlands statsretlige stilling. Fra den dansk (-norske) statsmagts side har man fra første færd anerkendt Inuit som landsmænd med ret til eget sprog og så videre på samme måde som andre indvandrere til det dansk(-norske) rige gennem årene er blevet anerkendt som landsmænd: Det turde være tilstrækkeligt og alt hvad med rimelighed kan forlanges. At give inuiterne en undskyldning for at være i Grønland og for at have været der flere hundrede år før den første Inuit satte foden på grønlandsk jord oppe ved Pituffik giver ingen mening. Danmark har intet at undskylde, og al den klæbrige snak om skyld, forsoning, kærlighed og tilgivelse, som Kim Leine disker op med, hører ingen steder hjemme.

Det er rigtigt at Grønland af og til er blevet kaldt en koloni. Men det er en sproglig afsmitning med rod i det forhold, at 1700-tallets mange nye byanlæg i Vestgrønland fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd efter tidens skik blev benævnt kolonier på samme måde som de samtidige statslige hedeopdyrkningsprojekter i Jylland med hjælp fra indkaldte tyske ”kartoffelbønder” blev benævnt kolonier. Man taler i 1700-tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Grønland eller Jylland til kolonier. Sådan nogle havde man også, blandt andet var der sukkerøerne i Caribien, hvor man holdt negerslaver som blev brutalt udnyttet og grusomt henrettet, hvis de forbrød sig. Kim Leine frembærer  til underbyggelse af sin påstand om, at grønlænderne ikke er blevet betragtet som landsmænd, men som laverestående et par litterære citater. Et hentet fra Hans Egedes skrifter, et andet fra den bekendte læge Alfred berthelsen, Uumannaq (1877-1950). Her spiller Kim Leines manglende kulturhistoriske viden, der springer så stærkt i øjnene i romanen om Profeterne i Evighedsfjorden ham igen et puds (se også afsnittet: ”Polemikken om Kim Leines: Profeterne i Evighedsfjorden” her). De foregående århundreders topografiske litteratur, der for hovedpartens vedkommende er forfattet af folk fra samfundets top, vrimler med nedladende, i mange tilfælde rent ud hånlige beskrivelser af det jævne folk. Hør for eksempel, hvad de høje herrer på Koldinghus i Jylland havde at sige om egnens bønder på samme tid som Hans Egede affattede den af Kim Leine citerede karakteristik af grønlænderne. Anledningen var et forslag om indskrænkning af stavnsbåndet – et retsinstitut som regulerede og begrænsede bondebefolkningens frie bevægelighed – der var blevet sendt til høring fra København. Dette forslag om øget frihed for den jævne landbefolkning kunne amtmanden på Koldinghus på ingen måde tilslutte sig. Allerede som det var nu forårsagede ”den gemene mands almindelige slette opdragelse, umanerlige dovenskab, medfødte liderlighed og mangel på sund og fornuftig tænkemåde største nachdel og græmmelse. Erfaringen – den bedste læremester – oplyser uden tvivl, at nedrige gemytter allerbedst ved tvang regeres, men ved uindskrænket frihed bliver utæmmelige” Og dog var de ubetvivleligt landsmænd!

Det virkelig interessante og bemærkelsesværdige ved Hans Egede – og de mange andre høje herrer der har ytret sig om den almindelige grønlænder – er ikke at de fra tid til anden er faldet ind i samtidens retorik, men derimod at de gennemgående har været venligere i deres beskrivelser af grønlænderne end af deres nærmeste landsmænd hjemme i Danmark og Norge. Således Hans Egede (…) 1741. I modsætning til danskerne som lider af  ”utallige grove laster” fremholdes grønlænderne som et ideal: ”Deres begærlighed strækker sig ikke videre end til nødtørftige ting. De kender ikke til pragt og hovmod, de hader og undertrykker ikke hinanden, ligesom de ej heller kræver og tilkæmper sig magt og herredømme over hinanden”. Og som om det ikke var nok, så slutter han bogen af med følgende højstemte lovprisning af Grønland og grønlænderne:

”Oh I lyksalige Folk! Har I ingen rigdom? I trykkes ikke heller af fattigdom! Har I ingen overflødighed! I lider heller ikke af mangel! Er der ingen herrestand? Der er heller ikke nogen slavestand! Hvad er sødere end frihed?”