- Figur 1.1. Klassisk realisme og neorealisme (a)
- Figur 1.1. Klassisk realisme og neorealisme (b)
- Figur 1.2. Neorealismen: Systemet ”producerer” staternes adfærd
- Figur 1.3. Neorealisme: Forskellen mellem balancering og bandwagoning (a)
- Figur 1.3. Neorealisme: Forskellen mellem balancering og bandwagoning (b)
- Figur 1.4. ”Familier” af ideologier og teorier
- Figur 1.5. Den liberale IP-teori
- Figur 1.6. Liberalismens sikkerhedsstige
- Figur 1.7. Kompleks interdependens
- Figur 1.8. Den simple konstruktivismemodel
- Figur 1.9 Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater
- Figur 1.10. Forskellige områders procentandele af verdens BNP fra år 1-2004
- Figur 1.11. Det bipolære internationale system cirka 1980
- Figur 1.12. Økonomiske transaktioner mellem Kina og USA
- Figur 1.13. Oversigt over IP-hovedteorierne og nogle vigtige underteorier
- Figur 1.14. Magtressourcernes betydning ændres: Hård magt, blød magt og klog magt
- Figur 2.2. Paul Kennedys hegemoniteori
- Figur 2.3. Udviklingen i det internationale politiske system i det 20. århundrede (a)
- Figur 2.3. Udviklingen i det internationale politiske system i det 20. århundrede (b)
- Figur 2.3. Udviklingen i det internationale politiske system i det 20. århundrede (c)
- Figur 2.4. Triaden og BRIK-landene
- Figur 2.5. USA’s verdensomspændende opbygning af militærbaser
- Figur 2.6. Andel af befolkningen i % i den arbejdsdygtige alder og prognoser herfor frem til 2050
- Figur 2.7. Økonomisk vækst i de syv stormagter i faste priser 2013-2022. Årlig stigning i %
- Figur 2.8. Betalingsbalancens løbende poster i % af BNP i de syv stormagter 2013-22
- Figur 2.10. Andenbølgelandene og Sydafrika
- Figur 2.11. Huntingtons civilisationer
- Figur 2.12. Den vestlige civilisations struktur
- Figur 3.1. Udenrigspolitiske adfærdsformer for aktørerne i Sydasien i 2010’erne
- Figur 3.2. Faktorerne (variablerne) bag USA’s udenrigspolitik
- Figur 3.3. Fire linjer/målsætninger i USA’s udenrigspolitik gennem tiderne
- Figur 3.4. Den amerikanske verdensorden efter 1945: IGO’er mv. til fremme af USA’s nationale interesser
- Figur 3.5. Forskellen mellem defensiv og offensiv neorealisme/magtpolitik
- Figur 3.9. Kina og dets naboer
- Figur 3.10. Kinas territorielle krav i Det Sydkinesiske Hav
- Figur 3.12. Belt and Road-initiativet
- Figur 3.13. Opløsningen af det russiske imperium førte til dannelsen af 21 nye stater
- Figur 3.13. Opløsningen af det russiske imperium førte til dannelsen af 21 nye stater
- Figur 3.15. Størrelsen af russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker
- Figur 3.16. Det sydasiatiske sikkerhedskompleks med Kashmir i centrum
- Figur 3.17. Toldsatser i udvalgte vækstøkonomier og OECD- lande 2020
- Figur 4.1. Iran i det internationale politiske system 2023
- Figur 4.3. Væbnede konflikter ultimo 2023
- Figur 4.5. Verdens stater opdelt efter graden af svaghed/styrke 2023
- Figur 4.6. En skrøbelig stat – i Eastons model
- Figur 4.7. Magtstrukturens basis: Patron-klient-systemet
- Figur 4.8. Sikkerhedstrusler fra svage stater
- Figur 4.11. Israel og dets naboer samt Vestbreddens opdeling (a)
- Figur 4.11. Israel og dets naboer samt Vestbreddens opdeling (b)
- Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
- Figur 5.4. FN’s struktur
- Figur 5.6. Placering af Den Engelske Skole i forhold til andre hovedteorier
- Figur 5.7. Forskellen mellem pluralister og solidarister i Den Engelske Skole
- Figur 5.8. Målsætningerne i Washington Consensus-politikken
- Figur 5.9. Udviklingen i verdenshandelen 1950-2020, mia. US $
- Figur 5.10. Overlappende økonomiske grupperinger
- Figur 5.11. G20 dækker en stor del af verden
- Figur 5.12. Suverænitetsafgivelse: formel og reel ændring af suveræniteten
- Figur 5.13. Forskellige grader af økonomisk (og politisk) integration
- Figur 5.14. EU’s medlemslande 2023
- Figur 5.15. Økonomiske relationer Nord/Syd og Vest/Øst inden for EU
- Figur 5.16. Funktionalistisk integrationsteori
- Figur 5.17. Føderalistisk integrationsteori
- Figur 5.18. Neofunktionalistisk integrationsteori
- Figur 5.20. NATO’s medlemmer i 2024 med årstal for deres optagelse
- Figur 5.21. Udviklingen i antal INGO’er, der er tilknyttet FN
- Figur 6.2. Top 15-landene i globaliseringsindekset for 2022
- Figur 6.3. Graden af økonomisk globalisering – en skitse
- Figur 6.5. Vækstraterne for den globale varehandel og det globale BNP (i faste priser) 1995-2017 i procent
- Figur 6.8. Linders efterspørgselsteori for en bestemt varegruppe
- Figur 6.10. Leverandører til iPhone 6
- Figur 6.11. Transfer pricing i et MNS
- Figur 7.1. Andel af befolkningen under fattigdomsgrænsen fordelt på verdens regioner 1981-2019
- Figur 7.2. Total real indkomstvækst i procent pr. voksen 1980-2018 fordelt på forskellige indkomstgrupper
- Figur 7.3. ”Fattigdomsfælden”
- Figur 7.4. Uligheden i forskellige regioner i verden 2018 målt ved den øverste tiendedels andel af den samlede indkomst i procent
- Figur 7.6. Rostows faser i den økonomiske vækst i nogle udvalgte lande
- Figur 7.7. Rostows faser i den økonomiske vækst med udvalgte landeeksempler
- Figur 7.8. ”Det ulige bytte” mellem centrum og periferi
- Figur 7.9. Model af Wallersteins verdenssystemteori
- Figur 7.10. Wallersteins verdenssystem omkring år 2000
- Figur 7.11. Den ikke-neutrale ulandsstat
- Figur 7.13. Globale migrationsstrømme siden 1973
- Figur 7.14. Push- og pull-faktorer og migrationsformidlere
- Figur 7.16. Statslig bistand fra udvalgte lande 2021
- Figur 8.1. Samspillet mellem det økonomiske kredsløb og naturen
- Figur 8.2. Menneskelige faktorers påvirkning af klima og miljø
- Figur 8.3. Det danske klimaaftryk i Danmark og i resten af verden 1990-2021 (i tons CO2-ækvivalenter)
- Figur 8.4. Verdens energiforbrug fordelt på energikilder 1980-2050 (exajoule pr. år)
- Figur 8.5. Modsætningen mellem udviklingen af magtressourcer og klimahensyn
- Figur 8.7. Temperaturændringer ved fem forskellige scenarier (i forhold til 1850-1900)
- Figur 8.8. Udviklingen i kvoteprisen 2008-2023
- Figur 8.9. BNP, energiforbrug, befolkning og CO2-udledning i EU-28 1990-2012. Indeks 1990 = 100
- Figur 8.11. Doughnutøkonomien
- Figur 8.12. Økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser i Danmark 1990-2022, indekstal
- Figur 9.1. Faktorerne (variablerne) bag Danmarks udenrigspolitik
- Figur 9.2. Udenrigspolitiske adfærdsformer for Danmark (og USA) før og efter 1991
- Figur 9.4. Hovedtræk i dansk sikkerhedspolitik 1864 til i dag
- Figur 9.6. Arenaerne for Danmarks krige siden 1990
- Figur 9.8. Kerne og periferi i EU
- Figur 9.9. EU’s budget 2021-27 og corona-genopretnings- pakken, mia. kr.
- Figur 9.10. Arktis med råstoffer og militærbaser
