1. Ukraine-casen
- Hvad er kernen i de to forskellige forklaringer på Ruslands angreb på Ukraine?
2. Afsnit 1.1: Klassisk realisme
- Hvad er ifølge den klassiske realisme staternes mål?
- Hvilke midler anvender staterne ifølge den klassiske realisme til at opnå deres mål?
- Hvordan opfatter den klassiske realisme det internationale systems struktur?
- Hvorfor er det ifølge realisterne ikke muligt at opnå længerevarende fred blandt verdens stater?
3. Afsnit 1.2: Neorealisme
- Hvad betyder det, at neorealismen er en ”positivistisk” videreudvikling af realismen?
- Hvad er ifølge neorealismen staternes mål?
- Hvilke midler anvender staterne ifølge neorealismen til at opnå deres mål?
- Hvilken type ressourcer søger stater ifølge neorealismen?
- Hvordan opfatter neorealismen det internationale systems struktur? Og hvilke tre forskellige strukturer kan det internationale politiske system have?
- Hvad bestemmer staters adfærd (figur 1.2)?
- Definer strategierne 1) magtbalancering, 2) ”bandwagoning” og 3) ”buck passing” (figur 1.3). I hvilke situationer anvender staterne de forskellige strategier?
- Hvad er konsekvenserne af et såkaldt sikkerhedsdilemma?
- Boks 1.1: Hvilke fire nationale interesser kan man opstille?
4. Afsnit 1.3: Liberalisme
- Figur 1.4: Hvilke politiske ideologier og økonomiske teorier er henholdsvis realismen/neorealismen og IP-liberalismen i familie med?
- Hvad er ifølge IP-liberalismen staternes mål?
- Forklar, hvilken forskel der er mellem relative og absolutte magtressourcer.
- Hvilke to grundantagelser bevirker, at stater ifølge liberalismen (og modsat klassisk realisme og neorealisme) har mulighed for at arbejde sammen frem for at bekæmpe hinanden?
- Hvorledes er strukturen i det internationale politiske system ifølge liberalisterne?
- Hvilke centrale aktører er der ifølge liberalismen i det internationale politiske system?
- Figur 1.6: Forklar, hvad der karakteriserer hver af de fem ”stationer” på vejen op ad den stigende kurve i figuren (sikkerhedsstigen)?
- Hvad går den kommercielle (økonomiske) fredstese ud på?
- Forklar den demokratiske fredstese: Hvilke fire grundtræk bygger den på?
- Hvordan løses konflikter ifølge neoliberalismen?
- Giv eksempler – fx ud fra de sidste hundrede års verdenshistorie – der kan støtte Moravcsiks opfattelse af årsagerne til krig.
- Forklar ud fra figur 1.7, hvad der menes med, at staterne er blevet ”gennemhullede”.
5. Afsnit 1.4: Konstruktivismen
- Hvem skaber ifølge konstruktivisterne virkeligheden?
- Hvad er de to centrale faktorer bag en stats udenrigspolitik?
- Hvilke tre typer af relationer mellem stater skelner Alexander Wendt mellem?
- Hvad er afgørende for, om et venne- eller fjendebillede opstår mellem to stater?
- Prøv ud fra figur 1.8 eller 1.9 at forklare forholdet mellem USA og Danmark – på baggrund af bl.a. krigene i Afghanistan (fra 2001) og Irak (fra 2003).
6. Afsnit 1.5.1: USA-Kina-casen
- Forklar, hvordan figur 1.10 skal læses.
- Redegør – med udgangspunkt i figur 1.10 – kort for hovedtræk i Kinas historiske udvikling.
- Redegør kort for USA’s historiske udvikling – fra isolationismen til status som supermagt.
7. En analyse af konflikten ud fra den klassiske realistiske teori
- Ifølge realisterne er stater de centrale aktører, og staterne forfølger deres egoistiske nationale interesser i det anarkiske internationale system. Hvilke nationale interesser har Kina haft som målsætning?
- Og hvilke nationale interesser har USA haft som målsætning?
- Hvad går exceptionalismen ud på?
- På hvilke områder støder de to stormagters interesser sammen?
8. En neorealistisk analyse af konflikten
- Neorealisterne betragter pol-strukturen i det internationale politiske system som central.
Hvilken pol-struktur havde dette system i perioden ca. 1949-1990? Og i perioden efter 1990? - Forklar ud fra figur 1.11 hovedtrækkene i det internationale politiske system under Den Kolde Krig.
- Figur 1.11: Hvordan søgte de to magter at forøge deres relative ressourcer under Den Kolde Krig?
- Hvilke ændringer har der været i det internationale politiske system efter Den Kolde Krig?
9. En liberalistisk analyse af konflikten
- Forklar ud fra figur 1.12 de økonomiske overførsler mellem Kina og USA.
- Hvilke årsager er der til den såkaldte ”handelskrig” mellem USA og Kina?
- Hvorfor har det generelt været svært at forhandle sig til løsning af konflikter mellem de to supermagter?
- Hvad kan den kommercielle fredstese bruges til at forklare i konflikten mellem USA og Kina?
10. En konstruktivistisk analyse af konflikten
- Inddrag figurerne 1.9 og 1.10 til at forklare, hvordan fjendebilledet mellem Kina og USA er opstået og har udviklet sig.
11. Figur 1.13: Teori-oversigten
- Den vandrette centrale akse (gående fra ”Krig” til ”Integration”) i figuren bestemmer, hvor i figuren de forskellige teorier skal placeres. Hvilken forskel er der mellem denne akse og kurven i figur 1.5?
- ”Tuborgernes” bredde viser, hvor mange forskellige relationer mellem stater (på den centrale akse) de enkelte teorier beskæftiger sig med. Hvilke to hovedteorier er de mest vidtfavnende?
- Hvilken af de to hovedteorier: realismen/neorealismen og liberalismen, har flest underteorier?
12. Figur 1.14: Hård, blød og klog magt.
- Hvad er forskellen mellem hård magt, blød magt og klog magt?
- Hvordan har betydningen af militære ressourcer udviklet sig fra Den Kolde Krig og frem til nu?
- Hvordan har betydningen af økonomiske ressourcer udviklet sig fra Den Kolde Krig og frem til nu?
- Hvordan har betydningen af blød magt udviklet sig fra Den Kolde Krig og frem til nu?
