2.9 Valg og vælgere – hvordan vinder man i amerikansk politik? og Primærvalget – fra Iowa til nomineringen
Tjek-på-lektien
Hvor mange niveauer kan der afholdes valg på i USA?
Hvor høj var stemmeprocenten ved sidste amerikanske præsidentvalg i 2008?
Giv nogle eksempler på, hvad der stemmes om på de forskellige niveauer.
Hvad er et primærvalg?
Hvem vandt det republikanske primærvalg i 2016?
Hvem vandt det demokratiske primærvalg i 2016?
Hvad er "the midterm election" (midtvejsvalget)? (repetitionsspørgsmål)
Hvor mange kamre har Kongressen og hvad hedder de? (repetitionsspørgsmål)
Hvad er en delegeret og hvilken rolle har de delegerede op til konventerne?
Hvad er en "super delegate"?
Hvad er forskellen på et åbent primærvalg, et lukket primærvalg og et "caucus"?
Hvor ofte afholdes der valg til Repræsentanternes Hus? (repetitionsspørgsmål)
Hvor ofte afholdes der valg til Senatet? (repetitionsspørgsmål)
Har USA nogensinde haft en kvindelig præsident?
Hvad er "gerrymandering"?
Hvad er foto-ID i forbindelse med valg?
Diskussions- og øvelsesopgaver
- Som nævnt i bogen er der næsten altid en valgkamp i gang et eller andet sted i USA. Hvad kan være fordele og/eller ulemper ved et demokrati, hvor dele af samfundet konstant skal vælges. Diskuter i gruppen og sammenlign med andre typer demokratier i Europa eller andre dele af verden. Find ud af hvor høj stemmeprocenten var ved de seneste amerikanske præsident- og midtvejsvalg og sammenlign med udvalgte demokratier i andre dele af verden. F.eks. Danmark, Tyskland og England. Kom med eksempler på, hvilke forhold, der kan hhv. forhindre eller fremme en høj valgdeltagelse.
- Primærvalgene i de to store amerikanske partier tiltrækker sig altid betydelig interesse, når der er kamp om, hvem det pågældende parti vælger som kandidat. I 2016 har begge partier været i primærvalgkamp. Diskuter om I synes, at det er en god idé med primærvalgkampe (fordele og ulemper).
- I bogen nævnes forskellige organiserede forsøg på at fifle med den demokratiske proces. "Gerrymandering" eller "redistricting" er en måde, en stramning af kravene til foto-ID er en anden måde. Derudover er der forskellige regler for begrænsninger af indsattes stemmerettigheder. I Danmark har det af og til været diskuteret at sætte valgalderen ned. Bør alle kunne stemme i et demokrati - f.eks. også mentalt syge eller svækkede personer? Er det "nok" i et demokrati, at alle kan stemme, eller er der andre forudsætninger, som skal opfyldes, for at man kan tale om et reelt demokrati?
- I forbindelse med arbejdet med den demokratiske proces i USA kan denne lille film fra 2012 være interessant at se. (filmen er produceret af let my people vote)
Arbejdsspørgsmål til afsnittet: Præsidentvalget - fra nominering til Det Hvide Hus
Tjek-på-lektien
Hvad er en valgmand og et valgmandskollegium?
Hvordan er valgmandskollegiet sammensat?
Hvor mange valgmandsstemmer skal man have for at vinde præsidentvalget?
Hvad er fordelen og ulempen ved et valgmandssystem?
Hvad var problemet ved Gore vs. Bush- præsidentvalget i 2000?
Diskussions- og øvelsesopgaver
- Sammenlign fordele og ulemper ved hhv. det danske valgsystem (forholdstalsvalg i enkeltmandskredse med tillægsmandater) og det amerikanske (flertalsvalg i enkeltmandskredse). Diskuter i grupper.
- Forklar hvordan opstillingen af relativt succesrige tredjeparti-kandidater som Ross Perot i 1992 og Ralph Nader i 2000 kan have medvirket til George H.W. Bushs og Al Gores nederlag ved præsidentvalget.
- Diskuter: Er det hæmmende eller fremmende for hhv. demokratiet/den effektive beslutningskraft, at to store partier reelt har monopol på præsidentposten?
Arbejdsspørgsmål til afsnittene: Sikre stater og svingstater – præsidentvalget afgøres reelt her og Portræt af den amerikanske vælger
Tjek-på-lektien
Hvad er en svingstat?
Hvilke stater regnes normalt som svingstater? Lav en liste.
Hvor mange stater skifter af og til farve ("halve svingstater")?
Hvad er den mest demokratiske og den mest republikanske stat?
Hvad er en "issue-voter" forklar figur 2.10.
Hvilket parti har traditionelt haft størst støtte blandt kvinder? Sorte? Mænd? Spansktalende amerikanere (latinoer)? Asiater? Unge under 30?
Hvilket parti har størst opbakning i de sydelige stater?
Hvilket parti har størst opbakning blandt de bedst uddannede (højere end universitets/college-uddannelse), hvilket blandt de lavest uddannede?
Hvilken religion har flest republikanske tilhængere? Hvilken har flest demokrater?
Hvilket parti stemmer de rigeste amerikanere på? Og de fattigste?
Diskussions- og øvelsesopgaver
- Undersøg hvilke delstater som de to præsidentkandidater lige nu står til at vinde/tabe og forsøg at forklare hvorfor (skriv begrundelserne ned)
- De to store partier appellerer til meget forskellige kategorier af vælgere. Selv om der naturligvis er mange tusindvis af vælgere, som stemmer anderledes end statistikken siger, at de gør, så er det groft sagt sådan, at Demokraterne har langt flere sorte og spansktalende vælgere - og i det hele taget etniske minoriteter - samt fattigere, mens Republikanerne har langt bedre fat i den hvide, midaldrende og kristne middelklasse. Demokraterne appellerer endvidere lidt mere til kvinderne, og Republikanerne lidt mere til mændene. Demokraterne har langt flere jødiske stemmer, mens Republikanerne tager sig af de evangeliske stemmer. Diskuter i klassen eller i grupper, hvad det betyder for det amerikanske demokrati, at partierne er delt så relativt skarpt op på race/etnicitet og religion? Betyder det noget overhovedet? Har det betydning, at amerikanerne er så religiøse, når religion og stat ellers er adskilt (modsat i Danmark, hvor vi har en statskirke, nemlig Folkekirken)?
- I primærvalget er det typisk sådan, at partierne skal tænde op under basen, mens de så bagefter - i den nationale valgkamp - bliver nødt til at cykle ind mod midten for at tækkes de afgørende, uafhængige og ofte mere moderate midtervælgere. Diskuter konsekvenserne af denne manøvre. Diskuter hvilke konsekvenser det har - eller det kan have - for troværdigheden i de politiske budskaber. Er problemet større for det ene parti end for det andet? Forklar og begrund. Find eksempler i den seneste/aktuelle valgkamp på begge dele f.eks. valgplakater, videoer eller radio/tv-reklamer.
- Undersøg og diskuter: Hvis I har arbejdet med bogens kapitel 1, har I tidligere udarbejdet et landkort (A3), hvor I har placeret tydelige etniske grupperinger i USA. Brug dette kort og jeres viden omkring indvandringen i USA til at vurdere, om præsidentkandidaterne er opmærksomme på den etniske faktor i deres valgkamp (Florida er særligt velegnet som Case) og vurder, om deres aktuelle position i svingstaten (vinder eller taber de?) skyldes, at de har været dygtige/dårlige til at kommunikere til de etniske grupper i delstaten.
- Undersøg og sammenlign, hvordan det forholder sig med danske vælgere. Er det også muligt at gruppere dem i forskellige mønstre? Samfundsstatistikken 2016 fra Forlaget Columbus er her et godt redskab at tage i brug til at foretage en undersøgelse af de danske politiske partiers forskellige vælgergrupper. Sammenlign disse vælgergrupper fra Danmark med vælgergrupper, der stemmer på henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i USA.
