Lektion 3
Katolicisme og protestantisme – og synet på loven (161-166)
Spørgsmål til bogen:
- Hvad kendetegner den katolske kirke og hvor mange katolikker er der i DK?
- Hvilke ligheder er der mellem katolicisme og protestantisme?
- Hvordan ser katolicismen på synd?
- Hvilken rolle spiller kirken ifølge katolicismen?
- Hvilken rolle har paven i den katolske kirke?
- Hvordan skal samfundet indrettes ifølge den katolske kirke? Og hvad har det med DC at gøre?
- Hvornår blev DK katolsk – og hvornår blev DK protestantisk?
- Hvem er Luther?
- Hvordan så Luther på henholdsvis synden, kirken og samfundets indretning?
- Forklar figur 3.8
Forslag til øvelser:
- Lav et skema til at sammenligne katolicisme og protestantisme ud fra punkterne:
- Opfattelsen af synd
- Kirkens (og pavens) rolle i samfundet
- Samfundets indretning
- Gå ind på 2-3 danske partiers hjemmeside og undersøg, hvad de mener om religion/Folkekirken og dens rolle i samfundet. Hvordan stemmer det overens med partiets ideologi?
- Kan man finde Luthers lære om de to regimenter i partiernes argumenter?
Læs uddraget fra Anders Fogh Rasmussens tekst ”hold religion indendørs” og overvej, om han laver en forkert tolkning af toregimentelæren
Fogh: Hold religionen indendørs
Det danske samfund er præget af en stærk sammenhængskraft. Det er en betydelig styrke i henseende til at sikre fremskridt og stabilitet. Men sammenhængskraften bliver i disse år udfordret af en tiltagende religiøst betonet debat af mere uforsonlig karakter. For at sikre en fortsat stærk sammenhængskraft i fremtiden er det derfor efter min opfattelse ønskeligt, at religion kommer til at fylde mindre i det offentlige rum.
Naturligvis kan og skal vi ikke lægge begrænsninger på religiøse ytringer. Det ville stride mod ytringsfriheden. Ja, kritisk debat om religion er tilmed en vigtig del af ytringsfriheden - ligesom kritisk debat om enhver form for autoritet i samfundet er vitalt for et frit folkestyre. Men vi skal skelne mellem religion og politik. Religionen, troen og de religiøse bud er for mig først og fremmest et personligt anliggende for den enkelte.
Det er vigtigt at respektere, at det enkelte menneske kan have en dyb religiøs overbevisning og have uvurderlig hjælp af at kunne gå et sted hen med sin sorg og glæde, tvivl og taknemmelighed, håbløshed og optimisme. Der er mennesker, der har reddet sig ud af dybe personlige problemer gennem en stærk tro. Det bør vi erkende og respektere.
Dernæst bør vi også indse, at det enkelte menneske ikke sådan træder ind og ud af sin religiøse overbevisning, alt afhængigt af, om den pågældende - billedligt talt - befinder sig i sit lønkammer eller i det offentlige rum. Den religiøse overbevisning påvirker naturligvis personens holdninger til mange af de temaer, der diskuteres i det offentlige rum, ligesom troen for nogle også er en tilskyndelse til bestemte handlinger, deltagelse i det offentlige liv, frivilligt arbejde eller andet. På den måde påvirker troen både holdninger og handlinger. Det er uomgængeligt. I den forstand vil religionen altid være til stede i det offentlige rum - i hvert fald i et frit samfund.
Det afgørende i den sammenhæng er imidlertid, hvordan religionen påvirker samfundet og dets indretning. I mit syn på religion og samfund er jeg stærkt påvirket af Jesu berømte ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Med Luthers to-regimente-lære er det nærliggende at tage disse ord som udgangspunkt for en skelnen mellem det verdslige og det åndelige, mellem det politiske og det religiøse. At give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er, indebærer derfor også for mig, at staten skal holdes fast på ene og alene at være verdslig myndighed.
Staten har ikke - og skal ikke have - nogen religion. Grundloven skal derfor ikke blot sikre det enkelte menneskes trosfrihed imod indblanding fra staten, men også sikre den verdslige myndighed, staten, imod indblanding fra religionen.
Den stærke sammenhængskraft i det danske samfund er bl.a. baseret på, at et massivt flertal af danskerne deler et fælles kulturkristent grundlag. En minoritet er stærkt troende. Flertallet er almindelige folkekirkekristne, som mere eller mindre ubevidst er bærere af kristne holdninger og traditioner. Der er i store træk fred og harmoni, fordi det er grundfæstet, at den enkelte kristne selv drager konsekvensen af sin tro. Religionen har netop ikke spillet en dominerende rolle i det offentlige rum. Også i fremtiden bør religion fylde mindst muligt i det offentlige rum.
Uddrag af artiklen ”Fogh: Hold religionen indendørs”, Politiken 20.05.06. Anders Fogh Rasmussen var i 2006 Statsminister for Venstre.
CDU og kristendom i politik
Læs teksten nedenfor og besvar:
- Hvordan bruger Kauder kristendommen i politik? Giv eksempler.
- Hvilken kritik giver teksten af det senmoderne samfund?
- Kan man se grundtanken om ”de to sværd” i teksten?
- Kunne du forestille dig en dansk politiker, der argumenterede på samme på? Hvorfor/hvorfor ikke?
Volker Kauder: ”Vi behøver kristendommen” Følgende tekst er et uddrag fra det tyske kristen-demokratiske parti CDU’s hjemmeside. Læs mere om CDU i samfundsfagskapitlet.
Teksten er oversat af Mikkel Pedersen
”Skal en stat også elske sine fjender? Det spørgsmål har været vigtigt for os kristne i århundreder: Hvad er forholdet mellem frihed og solidaritet? Hvordan skal vi fordele de materielle goder? Skal en stat bruge magt til at sikre freden, eller skal den også elske sine fjender? Det har man stredes om i kristendommen i århundreder. Ofte er der ingen endegyldige svar. Men i den kristne etik finder man en klar rettesnor.
Sådanne grundlæggende spørgsmål bør drøftes - i medierne og især i de utallige talkshows i fjernsynet. Hvorfor skal vi ikke beskæftige os mere intensivt med disse grundlæggende spørgsmål om menneskers liv og fællesskabet, især i disse tider, hvor den enkelte mere og mere mener, at kun hans eller hendes opfattelse er den eneste rigtige? Vi har brug for mere dybde i vores debatter.
Et eksempel: I de kommende måneder vil vi i Bundestag (det tyske Folketing) drøfte spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Hvilket synspunkt, man vælger i denne debat, afhænger i høj grad af hvilket menneskesyn, man har. De kristne betragter mennesket som Guds skabning formet i Guds billede. Dette er i sandhed en stærk grundantagelse. Mennesket skabt i Guds billede! Dem, der slutter sig til den, må nødvendigvis kriminalisere den organiserede dødshjælp. Andre konklusioner er svære at forestille sig ud fra denne antagelse. For når alt kommer til alt, hvem kan så udholde, at nogen yder organiseret hjælp til at ødelægge livet?
Politik på baggrund af et kristent menneskesyn
For at sikre livets værdighed ved slutningen af menneskets eksistens må enhver, som ser mennesket som Guds skabning, også træffe en anden tvingende beslutning. Man bliver nødt til at arbejde for at gøre det muligt for folk at dø i værdighed. Ikke for hånden af en anden, men i en andens hænder bør mennesket have lov at dø med værdighed. Enhver i Bundestag, der deler denne overbevisning, vil arbejde for en styrkelse af hospice bevægelsen.
Som parti fører vi ikke en kristen politik. CDU er ikke et parti, der arbejder for at omsætte Bibelen til praktisk politik. Dette er ikke muligt. Men vi fører politik på grundlag af det kristne menneskesyn. Dette menneskesyn, som giver os en værdifuld vejledning, som kristendommen selv i dag kan og skal tilbyde samfundet.”
Kilde: https://www.cducsu.de/en/presse/texte-und-interviews/wir-brauchen-das-christentum
