Velfærdsstaten i Danmark
Lektion 1-2: Hvorfor en velfærdsstat? ( s. 179-183).
Spørgsmål til bogen:
- Hvad er en velfærdsstat?
- Hvad betyder solidaritet?
- Hvad vil det sige, at en velfærdsstat er skattefinansieret i stedet for forsikringsbaseret?
Forslag til øvelser:
- På hjemmesiden museernepaakanten.dk/da kan du læse om livet på fattiggåden. Her kan du læse om skæbnerne Alma og Peter Jørgensen.
- Hvordan var livet på fattiggården?
- Hvorfor boede Alma og Peter på fattiggård?
Supplerende materiale:
Fra tigger til fornuftsvæsen
I middelalderen var det den katolske kirke i Danmark, der tog sig af de fattige og de syge. Det foregik ofte gennem byens kloster. Men med reformationen blev dette ændret, fordi den katolske kirke og dens klostre i Danmark måtte vige pladsen til fordel for den protestantiske kirke. Dette betød, at de fattige ikke længere kunne få hjælp i klostrene, da mange af disse blev lukket. Det var nu samfundets opgave. I begyndelsen fulgte man dog ikke den tyske reformator Martin Luthers tanker om, at forbyde tiggeri i Danmark.
Martin Luther om tiggeri
”Det er vel af de største nødvendigheder, at alt tiggeri bliver afskaffet i kristenheden, der er jo ingen af de kristne, der skal gå om og tigge; det kunne også let ordnes, når vi havde modet og alvoren dertil, nemlig på den måde, at enhver by skulle forsørge sine fattige og ikke tillade nogen fremmed tigger, så kunne de hedde hvad de ville, om det var pilgrimme eller tiggermunke.”
Kilde: Martin Luther: ”An den christlichen Adeldeutcher Nation von des christlichen Standes Besserung”. Oversættelse fra Finn B. Andersen: ”Luther og hans skrifter”.
Som man kan se af citatet, så anbefalede Luther, at staten overtog kirkens rolle i forhold til at tage sig af de svage og fattige. Dette skete dog kun i begrænset omfang. Man forsøgte i stedet at regulere tiggeri, så de dårligt stillede fik tilladelse til at tigge i det sogn de var født. På den måde undgik man, at der kom tiggere udefra. Under den katolske kirke havde der hersket tanker om gerningsretfærdigheden. Det betød, at de rige fik en form for aflad, når de gav til de fattige. Mange af den katolske kirkes klostre blev ved reformationen lavet om til fattighuse, men en særlig aktiv rolle fik staten ikke. Reformationen var derfor hård for de svageste, da de mistede den hjælp klostrene tidligere havde ydet.
Martin Luther, der var født i Tyskland i 1483, var tysk munk og reformator. Han var kritiker af den katolske kirke, i særlig tanken om aflad. Han var med til at fremme reformationen i Nordeuropa.
I løbet af 1700-tallet fik oplysningstidens tanker indflydelse på statens regulering af de fattige. Tidens ideer byggede på tanken om ”det fornuftige samfund”, der blev båret frem af større humanitet, mere tolerance og menneskerettigheder.
Oplysningsfolkene så ligeledes gerne, at kirken blev svækket. Derfor måtte det være statens rolle at hjælpe de nødstedte. Man argumenterede derfor for en aktiv stat. Oplysningstankerne satte især tre spor i Danmark: forebyggelse, anerkendelsen af ufrivillig arbejdsløshed og tæt kontakt til den nødstedte. Det skulle være en aktiv og omsorgsfuld politik, der kunne gøre undersåtterne lykkelige. Man skelnede mellem fattigforsørgelse, der byggede på forebyggelse og arbejde, og almisse for dem der ikke kunne arbejde. Hovedmålet var at forebygge, at det enkelte individ havnede i fattigdom. Det påhvilede derfor det offentlige at hjælpe alle de værdigt trængende, samt at sikre at der var arbejde til alle.
Allerede i 1730’erne var der blevet oprettet arbejdshuse rundt om i landet for at bekæmpe tiggeri. Her kunne man anbringe tiggere og andre subsistensløse. På den ene side fik man dem her igennem væk fra gaden, og på den anden side var tanken, at man gennem tvang skulle lære dem at arbejde, mod at de til gengæld fik husly og mad. Disse arbejdshuse fik hurtigt et dårligt ry, og folk kom der sjældent frivilligt.
Tanken om at finde arbejde til de fattige kom til udtryk i København i 1771, hvor der blev nedsat en kommission til at reorganisere det københavnske fattigvæsen. Hensigten var, at fattige i stedet for almisser skulle tildeles arbejde. Storkøbmand Niels Ryberg var medlem af kommissionen. Han oprettede en linnedproduktion på sit sydsjællandske gods. Her kunne fattige piger, der ellers ville have levet på gaderne, lære at spinde, så de efterfølgende kunne få et arbejde i produktionen. Lignende ordninger blev oprettet rundt om i landet. I 1781 blev der nedsat en landfabrik-skolekommission, der skulle stå for at oprette spindeskoler rundt om i Danmark.
Fattigloven af 1799 var med udgangspunkt i ovennævnte oplysningstanker et vidtgående og ambitiøst projekt. Afstanden til de tidligere fattiglove, der primært havde det formål at fjerne tiggere fra gaden, var tydelig. Den utilstrækkelige almisse blev udskiftet med et fast beløb, og der kom fokus på det forebyggende arbejde i forhold til det enkelte individ.
