Forlaget Columbus

KS-bogen

Etik og velfærd

Lektion 1-2: Etiske valg – hvordan begrunder vi prioriteringen af ressourcer? (s. 206-208)
Spørgsmål til bogen:

  • Hvad har besparelserne inden for det offentlige medført af svære valg og prioriteringer inden for vores sundhedsvæsen?
  • Tal med din sidekammerat om, hvad I umiddelbart mener skal prioriteres højst; at hjælpe ethvert sygt menneske eller at sørge for, at der er penge til at hjælpe så mange syge mennesker som muligt.
  • Definér begreberne ’etik’ og ’moral’.
  • Hvad er ’det onde’ inden for religiøs etik?
  • Hvad er ’det forkerte’ inden for sekulær etik?
  • Hvad repræsenterer Kundskabens træ i Paradisets have?
  • Hvad var Guds straf over for Adam og Eva, da de havde spist æblet fra Kundskabens træ? Hvorfor var straffen så hård?
  • Hvilke anvisninger gav Gud til menneskene, da de nu selv var blevet ansvarlige for tilværelsen?
  • Forklar begrebet ’do ut des’. Hvem skulle give hvad til hinanden?

Forslag til øvelser:

Læs syndefaldsmyten fra Det gamle Testamente (Første Mosebog kapitel 3). Foretag en tekst- og begrebsanalyse af teksten:

Redegørelse:

  • Hvilken tekstgenre er der tale om? Nævn et typisk træk på genren i teksten.
  • Hvordan og hvornår er teksten blevet til? Foretag en søgning på internettet.
  • Hvad ved man om forfatteren? Hvilken religion tilhørte han? Søg svar på internettet.

Analyse:

  • Inddel teksten i (få) afsnit og giv hvert afsnit en kort overskrift.
  • Kommentér nogle begreber fra teksten, fx hvad der kendetegner Gud, mennesket og slangen. Hvad er det onde? Det gode? Synd? Skyld? Hvordan forklarer teksten straffen over hhv. kvinden,  manden og slangen? Hvilke roller tildeles hhv. kvinden og manden, da de må klare sig selv?

Perspektivering:

  • Vurdér hvad teksten kan bruges til i dag. Kan den stadig give mening?
  • Lav en analyse af billedet på s. 207, Syndefaldsmyten. Hvorfor ser hhv. Adam, Eva og slangen ud, som de gør?
  • Sammenlign Bibelens ti bud med religiøse forskrifter inden for islam. I kan evt. spørge en kammerat med muslimsk baggrund. Find ligheder og forskelle på de religiøse forskrifter i islam og kristendom.
  • Se én af de ti film fra Dekalog (1989) af den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski. Omhandler filmen et etisk eller et religiøst bud? Hvordan sætter Kieslowski de ti bud ind i den senmoderne virkelighed? Diskutér om I synes, hans fortolkning af buddet giver mening i dag.

Supplerende materiale:

Eksempel på argumentationsanalyse ud fra en religiøs livsopfattelse:

Påstand: Du skal holde sabbatsdagen hellig (det 3. bud, 5. Mosebog kapitel5 vers 12-15 )

Belæg: (fordi) Ifølge skabelsesberetningen skabte Gud verden på seks dage, og på 7. dag hvilede han.

Hjemmel: Gud er sandheden, og hans bud skal overholdes

Rygdækning: Bibelen

Gendrivelse: Ingen

Styrkemarkører:

  • Påbud: ” Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig.
  • Forbud: ” Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.”
  • Religiøse udtryk: sabbatsdagen, hellig, skabte, Herren din Gud, velsignet, helliget

Argumentationskneb:

  • Autoritetskneb: (Gud er den største autoritet)
  • Historiekneb: ”Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm.”

Tip: Find Toulmin’s argumentationsanalysemodel på internettet. Bed din lærer om hjælp til at gennemgå den. Find også en liste over argumentationskneb.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)